Ingeniørforening: Manglende it-politik udgør stor risiko for medarbejderne

Mange virksomheder har ikke en klar it-politik. Det kan gøre det nemt for hackere at få adgang til data gennem forskellige medarbejdere, der kan have svært ved at forklare sig.

Var det med vilje, da sekretæren gav informationer til konkurrenten, var hun offer for it-kriminalitet eller vidste hun simpelthen ikke, hvor vigtige de informationer var? Det kan være svært at vurdere, når skaden er sket og derfor er det vigtigt at komme uheldige sager i forkøbet med en klar it-politik. Det fortæller Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA til finans.dk.

Læs også: Facebook opdaterer politik: Vil ikke længere lade udefrakommende overvåge brugere

»Selv om man agerer i bedste mening, oplever vi desværre jævnligt sager, hvor medlemmer er blevet beskyldt for illoyalitet eller for at ville stjæle erhvervshemmeligheder, den dag de forlod virksomheden, alene fordi virksomhedens ikke havde formuleret en it-politik,« siger Juliane Marie Neiiendam til finans.dk.

Og det er ikke kun medarbejderen, det går ud over, hvis it-politikkerne ikke er i orden. Hvis ikke virksomhederne har en klar politik, er risikoen for at blive ramt af hackerangreb eller lignende sikkerhedstrusler også langt større.

Læs også: Google bolstrer Google Drive med machine intelligence og alternativ til lokal filserver

»De kriminelle har fundet ud af, at det kan betale sig at få fat i data, og bruge dem til at tage enten de ansatte eller virksomheden som gidsler og afpresse dem. Uden en politik for opbevaring og håndtering af data, risikerer man nemt at komme til at opbevare dem usikre steder, hvor hackerne ikke har svært ved at få fingre i dem,« siger Leif Jensen, nordisk direktør i cybersikkerheds-virksomheden Kaspersky Lab til finans.dk.

En undersøgelse, IDA har foretaget blandt sine medlemmer om netop it-politikker viser, at hver femte medarbejders arbejdsgiver ikke har udstukket retningslinjer overhovedet, mens 17 procent svarer, at retningslinjerne er ‘meget løst formulerede’.

Læs også: Anbefaling til danske politikere på vej til Rusland: Lad iPhone, iPad og computer blive hjemme

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere