Ingeniøren og Version2 skrotter adgangskort til fordel for RFID-chips

Mediehuset Ingeniøren har ladet sig inspirere af svenske og amerikanske firmaer, som har droppet nøgler og adgangskort for at kunne drage fordel af RFID-chips som implantater til brug som betalingsløsning og åbning af døre.

Ingen forsinkelser eller suk-udbrud, fordi du glemte adgangskortet derhjemme eller ikke kan huske passwordet.

Det er den splinternye og fagre hverdag for et stigende antal journalister hos Version2 og Ingeniøren under Mediehuset Ingeniøren.

De vifter blot med deres hånd, så går alle husets sikre døre op, når de skal på arbejde. Ligeledes vifter de bare med hånden, når de går ned i buffeten, så kantinen kan afregne, når de har fået stillet deres sult. Indtil videre har ni medarbejdere fået implanteret en personlig RFID-chip på størrelse med et riskorn i hånden.

Ideen opstod, efter at en journalist i december sidste år havde været på reportage i USA for at skrive om biohacking og selv fik skudt en chip ind i sin hånd. Bagefter er alle medarbejdere blevet tilbudt samme implantat.

»Mediehuset Ingeniøren beskriver de nyeste teknologiske og naturvidenskabelige tendenser og gennembrud. Men vi vil jo også gerne være en del af udviklingen og ruste vore medarbejdere til den. Det her er en praktisk, nem og tidsbesparende teknologi i hverdagen,« fortæller chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.

Frivillig ordning

Mediehusets tillidsmand Ulrik Andersen var umiddelbart skeptisk over for idéen men oplyser, at der kun har været positive tilbagemeldinger.

»Det er faktisk drønsmart i hverdagen, hvor man slipper for at fumle med nøgler og penge. Jeg er sikker på, at der kommer flere og flere ting, vi kan bruge chippen til også uden for mediehuset. Derfor bakker jeg op om tilbuddet, så længe det er frivilligt,« siger tillidsmanden.

Han og ledelsen har indgået en aftale om, at RFID-chippen ikke må anvendes til at overvåge medarbejderne:

»Vi har sikret os, at dette ikke bliver en genvej til tidsregistrering eller anden overvågning, som vi ikke mener hører til en arbejdsplads som vores,« siger Ulrik Andersen.

I videoen herunder kan du se og høre mere om de medarbejdere hos Mediehuset Ingeniøren, der har fået indopereret RFID-chippen i hånden:

Indtil videre har ni medarbejdere altså taget imod tilbuddet, som er kombineret med et gratis weekendophold i Stockholm.

Her ligger nemlig klinikken Calm Bodymodification, der har specialiseret sig i at hjælpe firmaer med at udstyre medarbejdere med chipimplantanter.

Danmark halter bagefter

I Sverige er lovgivningen om chipimplantater mere klar end i Danmark, så her benytter tusindvis af mennesker sig af sådanne indopererede chips.

I Sverige har metroselskabet i Stockholm kontaktet den svenske sammenslutning for personer med chip i kroppen for at undersøge mulighederne for at koble chippene til metrosystemet.

Så kan passagerer med et enkelt sving med hånden checke ind i metroen – ligesom danskerne gør det med rejsekort. De svenske banker kigger også nærmere på betalingsløsninger for personer med chips i hænderne.

»Vi ser i øjeblikket en rivende udvikling, når det kommer til nye betalingssløsninger. Hvis danskerne i fremtiden har et chipimplantat, der kan fungere som et Dankort, vil vi se nærmere på, hvordan vores teknologi kan kobles sammen med det,« sagde Chris Lund-Hansen, direktør for Verifone, der står bag bl.a. dankort-automaterne i oktober til Berlingske Tidende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
Yoel Caspersen Blogger

Når først det bliver socialt acceptabelt at få indopereret små RFID-tags, bliver det før eller siden til et lovkrav.

Så kan staten holde styr på alle svindlerne, de pædofile og terroristerne. Nå ja, og alle jyderne, der ikke vil betale skat og moms, samt håndværkerne, der kører rundt og laver sort arbejde i weekenden. Det bliver dyrere for os alle sammen, hvis vi ikke længere kan få installeret det nye køkken sort eller ikke længere kan købe billige grøntsager og sodavand i kiosken nede på hjørnet.

Det er på tide vi får sat en stopper for den slags, og jeg er skuffet over at et ellers fremsynet medie som version2.dk sysler med den slags medløberi.

Jeg opsiger snart mit abonnement i protest.

Martin Nielsen

Jeg har bemærket datoen, men legen er sjov.

Hvornår mon vi får chips, hvor ejerskabet bliver borgerens.

Det kunne være ved at chippen bliver aktiveret af hjerneaktivitet, eks. at ejeren ser indgangen til arbejdspladsen. Og når man ser en betalingsautomat og så videre.

Og mon det vil give nok sikkerhed?

Henrik Mikael Kristensen

Jeg har bemærket datoen, men legen er sjov.

Det er altid sjovt, men et sted derude sidder der politikere og seriøst overvejer, om det kan lade sig gøre at spore alle mennesker med GPS og RFID tags permanent og 24 timer i døgnet, altså dem der ikke kan betale sig fra det.

Når teknologien og prisen er til det, vil diskussionen gå igang.

Det er selvfølgelig altsammen for at bekæmpe terrorisme, pædofili og upassende tankevirksomhed.

Og vi vil gladeligt stemme på de politikere.

Bente Hansen

Når teknologien og prisen er til det, vil diskussionen gå igang.


De koster ikke mange basøre, så diskussionen vil gå igang?

Prøv at tænke på fordelene. Man behøves ikke tælle børn.
Bussen kunne selv holde styr på at
"!~b00811001111~b0040000~t048 2S194~n03612345678901"
Ikke er kommet med ind, og stadig, ifølge log og GPS er på WC i bygning II

Samtidigt kunne man samle data som navn, køn, alder, forældre,blodtype
kendte arvelig sygdomsgener, sexuelt preference, politiske holdning, ...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017