Ingeniøren i toppen af Sundhedsplatformen: Vi tager store skridt frem i patientbehandlingen
Med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden taget et stort skridt imod et godt it-miljø for de i alt 35.000 brugere i Region Hovedstaden. Især hvis man sammenligner med den digitale understøttelse af de kliniske arbejdsgange – eller mangel på samme – som hospitalerne kom fra i begyndelsen af 2010’erne med over 15 år gamle og usammenhængende systemer.
Det siger Jan Kold, der er vicedirektør i NNIT – underleverandør til amerikanske Epic, der i 2013 vandt opgaven med at indføre det store sundheds-it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
»I tiden før Sundhedsplatformen skrev lægerne – ja, de harcelerede lige frem over – at de måtte vente 20 minutter på at logge på de daværende systemer. Det hører vi intet om længere. Og de dårligt fungerende systemer dengang medførte også risiko for patienterne, bl.a. fordi notater blev væk, og fejl ikke opdaget,« siger Jan Kold.
Bedre tjek af medicin
Jan Kold er blandt de få ingeniører i toppen af organisationen omkring implementeringen af Sundhedsplatformen og har arbejdet med sundheds-it både i det private og det offentlige i mere end 20 år.
Ifølge ham er de positive gevinster med Sundhedsplatformen dog langt større end de rent it-driftsmæssige med, at brugerne ikke oplever nedbrud, lange logontider og utallige skift hver dag mellem en masse delsystemer.
»En meget vigtig gevinst er, at patientsikkerheden er forøget. 284.000 gange er en sygeplejerske blevet advaret om en mulig fejlmedicinering. Det svarer faktisk til, at 5,5 procent af alle de gange, der bliver givet medicin til en patient på et hospital i Region Hovedstaden, så får sygeplejersken en melding om, at: ‘Hov, er du sikker på, du har fat i den rigtige patient, har givet rigtig dosis og rigtig medicin?’,« siger han.
Ifølge Jan Kold er det et stort skridt frem, for medicinering er et klinisk arbejdsområde, der traditionelt har været ramt af mange fejl. Og fejlmedicinering kan være meget kritisk for patienterne.
Fejl undgås ved stregkoder
Konkret øges patientsikkerheden ved, at både medicin og patient udstyres med stregkoder, som scannes umiddelbart inden medicinen udleveres. De scanninger er allerede gennemført to millioner gange, påpeger Jan Kold.
Men Sundhedsplatformen vil ikke bare øge patientsikkerheden, den vil også effektivisere arbejdsgangene på hospitalerne.
»Analyser fra USA viser, at de hospitaler, der ikke kører på Epics systemer, har omkring halvt så stor en profitmargin som dem, der kører på Epic. Nu er profit selvfølgelig ikke et mål på et regionshospital, men det siger noget om, hvordan Epics systemer effektiviserer arbejdsgangene,« siger Jan Kold.
30-40 gamle systemer konverteret
Også i forhold til den store opgave med at konvertere fra 30-40 gamle systemer til Sundhedsplatformen er der taget væsentlige skridt. 54 mio. gamle notater i fritekst er struktureret og konverteret over i Sundhedsplatformen ligesom 650.000 patientforløb. Og en lang række medicinske apparater til f.eks. EKG-måling er koblet op på platformen.
Integrationerne af de mange mindre medikotekniske apparater betyder, at målte data på en patient, for eksempel af blodtryk, i stor udstrækning vil kunne overføres til Epic-løsningen direkte, i stedet for at data skal indtastes manuelt på baggrund af en udskrift fra måleapparatet.
Rent it-mæssigt er det også en succes, at man i dag kan tilbyde klinikerne langt større mobilitet, anfører Jan Kold. Allerede nu har sygeplejerskerne fået flere funktioner på en iPad, og muligheden for, at læger kan håndtere flere funktioner på en iPhone, er til stede og et af de næste store perspektiver. Dermed bliver de også mere synlige for patienterne, argumenterer han.
En anden stor gevinst, som organisationen bag Sundhedsplatformen ofte peger på, er, at der nu kun er én patientjournal. Den følger alle dele af et forløb, så klinikere ikke behøver stille de samme spørgsmål igen og igen. Utallige papirlapper med noter, billeder og screeninger er på vej ud. Desuden er planlægning af eksempelvis operationer optimeret.
Men det kræver alt sammen en relativt stor tilpasning til det danske sundhedsvæsen.
Oplæringen skal styrkes
Epic har som amerikansk standardsystem skullet tilpasses og integreres til de særlige forhold i det danske sundhedsvæsen indbefattende Landspatientregistret (LPR), Fælles medicinkort (FMK) og en udpræget afregning mellem både afdelinger, regioner og stat. Hvad siger du til kritikken af, at det har voldt store problemer og har sænket effektiviteten på hospitalerne – og at det burde man have forudset bedre?
»Det er helt korrekt, at de særlige forhold i Danmark giver nogle udfordringer. Det gælder integration til Landspatientregistret, hvor det har vist sig som et større arbejde at sikre, at de ansattes kodning og registrering overføres rigtigt fra Sundhedsplatformen til LPR. Også integrationen til FMK har voldt problemer, men her var Sundhedsplatformen dog det første system i Danmark der blev certificeret til integration med FMK version 1.4.4.« siger Jan Kold.
»Men jeg er samtidig af den holdning, at man ikke kan forklare de problemer, som jeg medgiver der er, med, at vi har taget udgangspunkt i et amerikansk system. Lytter man til Epics erfaringer, så er der ikke behov for mere customizing (tilpasning til kundens behov, red.) her, end der er hos andre store komplekse kunder. For alle store organisationer er forskellige,« siger Jan Kold, der også slår fast, at man faktisk har gjort meget for at forudse problemerne, også i forhold til de standardsæt som blodprøvetagninger, systemet tilbyder:
»Det hele er blevet designet med involvering af klinikere, og der er kørt 250 validationssessioner. Det er klart, at man konstruerer et system af den her art på et teoretisk niveau og tester det af på laboratorieniveau – og så sætter man i værk. Og så vil der selvfølgelig være noget, der skal justeres, ændres og redesignes. Andre gange må vi erkende, at oplæringen ikke har været god nok og skal styrkes,« siger han.
Flere klinikere er hjulpet i dagligdagen
Jan Kold medgiver, at han godt kunne have ønsket sig at få den brede løsning med de mange smart-functions i brug hos lægerne. De omfatter blandt andet standardiserede prædefinerede behandlingsforløb og såkaldte sæt af behandlingsaktiviteter, for eksempel blodprøvesæt, der begge kan iværksættes med få klik i stedet for, at de skal bestilles én for én:
»Jeg synes, det har krævet længere tid at få miljøet til at arbejde med de smarte funktioner, og når jeg siger det på den måde, så er der et kilo salt i det. For når man læser i avisen, så tager det alle længere tid end ellers at bruge systemet, men når jeg går rundt og taler med klinikerne, så er der mange, der siger ja, det er ikke perfekt, og ja det tager tid, men det er på vej til at hjælpe os i vores hverdag,« siger Jan Kold.
Han tilføjer, at der arbejdes meget med at få styrket brugen af standardbehandlinger og de såkaldt best./order-sæt, eksempelvis ved at det er læger, som er med til at bygge dem indenfor egne specialer.
»Alternativet for en læge er at gå tilbage til en arbejdsgang, hvor alt bestilles individuelt, og det er jo tidskrævende,« siger Jan Kold, der dog fastslår, at udviklingen vil fortsætte i lang tid endnu:
»Opgaven med at justere og optimere forsvinde ikke. Der vil altid være en videreudvikling af Sundhedsplatformen, hvor funktioner bliver justeret og nye kommer til, hvilket jo er en stor del af perspektivet. Det betyder, at det simpelt hen ikke muligt at gå systemet igennem, optimere det og så er det overstået. Sådan fungerer det ikke,« siger han.
Der ligger over 4000 aktuelle og åbne forbedrings- og ændringsønsker, såkaldte requests, på systemet. Og I forhold til indberetning af fejl var der ifølge tal, Version2 fik i sommer fra RHO, 4.694 såkaldte hovedincidents. Hvordan ser du på dette forhold? Er det flere fejl end forventet? Og går det hurtigt nok med at rette fejl?
»Det er ikke flere end forventet, når man har ny implementering af installation med 35.000 brugere. Det går fint med at få rettet fejlene, de er kategoriseret, så de kritiske bliver løst først, som der faktisk ikke er særlig mange af. Jeg er sikker på, at vi på denne måde kan nå derhen, hvor Cambridge University Hospital er i dag med deres installation af Epic; efter år med megen kritik i implementeringsfasen er det nu et af de bedst digitaliserede hospitaler.«
Flere læger har højlydt kritiseret blandt andet, at mange skærmbilleder er for komplicerede, workflows for ulogiske og at hyppigt anvendte funktioner for login sidder forskellige steder, alt efter hvor i systemet man er. Og ikke mindst det forhold, at lægerne nu oftere selv skal taste ind i systemet frem for at lade lægesekretærerne klare det, har givet højlydt støj i implementeringen.
Er du overrasket over den storm af kritik der har været over en angivet manglende modenhed eller færdiggørelse af systemet, inden det blev rullet ud?
»Når man tager størrelsen af projektet med i betragtning, er jeg ikke overrasket. Måske har der endda været mindre kritik, end hvad vi tidligere har oplevet, når vi har indført ny it,« siger Jan Kold, der samtidig slår fast, at der godt kan gå 1-3 år inden brugerne for alvor har taget løsningen til sig.
»Man skal huske på, at der er tale om en kæmpe ændring i hele organisationen. Men jeg tror klart på at den vil øge effektiviteten. Jeg kan ikke se, hvorfor ikke der skulle komme effektiviseringsgevinster ud af det. Og i øvrigt ligger der også store penge i at gå fra 30 systemer til ét,« siger han.
»Nogle af gevinsterne kommer ret hurtigt – faktisk lige så hurtigt, som du slukker for de gamle systemer. Og der er faktisk også ambulatorier, der i dag ligger på en aktivitet, der er over det de kom fra,« siger Jan Kold.
Ambitionen om at der bliver behov for færre lægesekretærer i fremtiden er han dog tvivlsom over for:
»Jeg tror på en effektivisering af arbejdsgangene, men med min viden kan jeg ikke pege på om det skal betyde færre lægesekretærer. Til gengæld tror jeg på, at deres rolle vil ændre sig meget – eksempelvis til at støtte op omkring systemet,« siger Jan Kold.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
