Ingen Windows-telefoner på markedet får Windows Phone 8

21. juni 2012 kl. 09:3328
Den kommende version af Windows Phone får masser af nye funktioner. Men ejere af en Windows Phone 7-telefon kan ikke opgradere til version 8.
Artiklen er ældre end 30 dage

Først den gode nyhed: Microsoft har med den kommende version af Windows Phone-styresystemet fået strømlinet de forskellige slags Windows endnu mere, så det fremover bliver muligt at kode i C og C++ direkte til Windows-telefonerne.

Windows Phone 8 kommer nemlig til at køre med samme kerne som desktopstyresystemet Windows 8 og den tilhørende mobilvenlige Windows RT, modsat Windows Phone 7, som er baseret på Windows CE.

Men den dårlige nyhed er, at denne ændring betyder, at ingen af de telefoner, som i dag bliver solgt med Windows Phone 7, vil kunne installere og køre næste version af styresystemet. Det skriver Engadget.

Microsoft har i forhold til Android og Google stillet meget specifikke krav til hardwaren i de telefoner, som blev solgt med Windows Phone. Nu bliver døren åbnet for multikerne-processorer og en højere skærmopløsning. Hvor 800 x 480 hidtil har været det maksimalt tilladte, kan producenterne nu gå op til 1280 x 768. Windows Phone 8 kommer også til at understøtte teknologien NFC, der længe har været spået afgørende for, at mobiltelefoner vil kunne bruges som betalingsmiddel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som tidligere lovet bliver Nokias korttjeneste også bygget ind som standard i Microsofts mobilstyresystem, med offline-kort, så man for eksempel kan bruge telefonen til bilnavigation i udlandet, uden at skulle downloade kortdata undervejs.

28 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
28
22. juni 2012 kl. 12:11

"Windows Phone developers might not be so giving, though. They will have the choice of making new applications that run only on Windows Phone 8, or applications that run on all versions but don't use the new Windows Phone 8 features - basically two versions of the app, one for older phones and one for new models."

Dvs præcis samme kattepine størstedelen af android devs er i... Enten udvikler du til det nyeste api version (som under 10% bruger) eller undlader at bruge de nyeste features...

Og desuden vil legacy problemet med WP 7.8 vs WP 8 være meget lille da salget har været hvad man kan kalde begrænset...

Hvis man sammenligner surface og wp8 presentationenerne så var wp8 langt den bedste og den tekniske gennemgang (anden halvdel) var ret tilbundsgående. Ret spændende at de har en fuld sqlite ombord så hvis man har en app der benytter det til Windows 8 så kan samme kodebase benyttes. Nok noget som nogle inhouse udviklere vil synes godt om... Og indenfor samme emne så var de ting de viste som kan laves inhouse heller ikke uinteressante.

Deres vallet med en Secure SIM operatør baseret samarbejde lyder ret gennemtænkt, det samme med deres metro UI og et løfte om at alt hardware bliver understøttet i mindst 18 måneder var forfriskende. Noget fx Google kunne lære noget af... Og deres extensible hub struktur virker rigtig smart og med 100.000 apps virker de på vej tilbage til noget der smager af relevans... Desuden sidder de tungt på spilmarkedet og directX kompatibilitet er noget af en hval i den branche... For nu kan alle dem der ikke har spil på Microsoft live nemt konvertere dem til wp8...

Men det virker ret meget som et snarligt køb af Nokia er på tapetet og ja Microsoft har set skriften på vægen for de er nu på anden generation af OS for at genopnå traction i mobil markedet.

Så ja Microsoft er nede til tælling i mobilmarkede men de er bestemt ikke ude af kampen og med wp8 det ser ud som om de bestemt ikke har tænkt sig at gå ned uden at prøve alt hvad de kan...

29
22. juni 2012 kl. 14:45

Dvs præcis samme kattepine størstedelen af android devs er i... Enten udvikler du til det nyeste api version (som under 10% bruger) eller undlader at bruge de nyeste features...

Uanset at jeg udvikler til Android 4 ICS og bruger de nyeste funktioner, fragmenter etc, så virker mine programmer fint på Android 1.6.

Google har gjort meget ud af bagud kompatibilitet og der er standardopskrifter på hvordan man gør.

Du kan sætte dig ind i tingene på f.eks. http://developer.android.com/training/backward-compatible-ui/index.htmlhttp://developer.android.com/training/basics/supporting-devices/platforms.htmlhttp://developer.android.com/tools/extras/support-library.html

37
28. juni 2012 kl. 00:05

Hej Jacob.

Det er noget vrøvl du siger! Jeg har ved flere lejligheder oplevet, at min tidligere Android-mobil - som kørte 2,1 - ikke kunne benytte apps, da de krævede minimum Android 2,3. Ligeledes kan du heller ikke får tidligere Androidversioner til at afvikle Flash - altså med mindre man Root'er...

M.v.h.

38
28. juni 2012 kl. 02:05

Hej Henrik, Der er forskel på hvad der er anbefalet praksis og vejledninger i og på hvad nogle udviklere så vælger at gøre i realiteten. Der er nogle udviklere vælger at begrænse deres apps til f.eks. Android 2.3. Det må du klandre disse udviklere for. Det er ikke platformens fejl, platformen understøtter i meget høj grad bagud kompatibilitet.

35
22. juni 2012 kl. 21:14

Uanset at jeg udvikler til Android 4 ICS og bruger de nyeste funktioner, fragmenter etc, så virker mine programmer fint på Android 1.6.</p>
<p>Google har gjort meget ud af bagud kompatibilitet og der er standardopskrifter på hvordan man gør.

Men de får ikke adgang til den fulde applikation ? og du skal igennem nogle procedure for at sikre at appen køre på gamle versioner af android.

Hvis det ikke er noget som påvirker udviklere til android, hvorfor er det så et problem for udviklere at skrive til WP 7.8 APIen ?

For det bliver bitkompatibelt med WP8... og microsoft har ikke sagt WP8 programmer IKKE vil virke på WP 7.8... (bare uden de smarte ting som WP8 har) eller om de bare skal genkompilere med WP7.8 som target og app storen tar sig af resten med at sikre at appen der downloades bliver den rigtige.

Så hvorfor antage at de ikke gør det ?

24
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den fre, 06/22/2012 - 07:15

Nu er MS en US based firma, så mon ikke der kommer nogle retssager omkring dette. Jeg forstår godt at folk der har købt en telefon der lige er kommet på gaden føler sig røvrendte (og med god grund)

Jeg ville ikke være overrasket hvis MS laver en Umbraco CMS vending på denne sag.

22
21. juni 2012 kl. 21:19

Inden for de sidste 10 år har Microsoft følgende styresystemer til telefoner:

Windows CE Pocket PC 2000 Pocket PC 2002 Windows Mobile 2003 Windows Mobile 5 Windows Mobile 6 Windows Phone 7 Windows Phone 8

Ved mange af skiftene har udviklerne måttet skrive deres programmer om for at få dem til at virke i en senere version, ældre modeller har ikke kunnet opgraderes til de nyere versioner og de ældre versioner har ikke kunnet køre programmer skrevet til de nyere versioner, præcist som med den aktuelle overgang fra Windows Phone 7 til Windows Phone 8.

Jeg tror jeg venter med at overveje Windows til Windows Phone 11 og ser om de har fået styr på det (og i mellemtiden bruger jeg Android 1.6-programmer side om side med Android 4-programmer på min nye Samsung Galaxy S III :-)

13
21. juni 2012 kl. 13:06

Jeg ville føle mig snydt, hvis jeg i dag havde købt en mobil, som er uopgraderbar om fire måneder... Forhandlere burde tvindes til at advare mulige kunder om, at de køber katten i sækken.

11
21. juni 2012 kl. 12:53

Mht Tango så skrev Nokia i går at etapevis udrulning begynder d. 27/6 til 710 og 800

8
21. juni 2012 kl. 11:14

(ikke ægte multitasking som i WP8 dog).

Det giver vist ikke længere mening at kvalificere multitasking som ægte eller ikke-ægte; man taler jo om ting på flere niveauer samtidig (kerne, processmodel, brugerflade, brugeroplevelse) og lumper det sammen under "multitasking".

Ingen er vist i tvivl om at alle mobil OSer har multitasking i deres kerner, fx.

2
21. juni 2012 kl. 09:40

Inden man farer op over at de eksisterende Windows Phones (som jeg selv har en af) ikke får Windows Phone 8 (WP8), bør man lige tænke sig en ekstra gang om.

Det som WP8 først og fremmest bringer for dagen er understøttelse af ny hardware (højere opløsning, flerkernede CPU'er, udviddelse af hukommelse, og NFC.) Det er der jo alligevel ingen af de eksisterende WP telefoner som ville få gavn af.

Til gengæld kommer WP7.8 i de næste par uger til alle eksisterende WP telefoner, og med den kommer en kraftigt opdateret brugerflade (den samme som i WP8) og en forbedret multitaskfunktion (ikke ægte multitasking som i WP8 dog).

5
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 06/21/2012 - 09:48

Til gengæld kommer WP7.8 i de næste par uger til alle eksisterende WP telefoner, og med den kommer en kraftigt opdateret brugerflade (den samme som i WP8) og en forbedret multitaskfunktion (ikke ægte multitasking som i WP8 dog).

Men ville du anbefale folk at bruge 4-5.000 på en Windows Phone 7 i dag? Hvis denne historie bliver en smule mere mainstream, så vil jeg godt vædde på at Windows Phone salget stopper mere eller mindre frem til Windows Phone 8, hvor folk så kan overveje om de tør at hoppe på vognen.

1
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 06/21/2012 - 09:38

Hvem vil dog bruge penge i dag på en top end windows phone i dag, som er forældet om mindre end et halvt år.

Microsoft vil vist bare ikke længere...