Ingen vil levere hurtigt internet i Nordjylland

Ikke ét eneste firma har budt ind på opgaven med at levere hurtigere internetforbindelser og bedre dækning i Nordjylland.

I Nordjylland må de fortsat leve med huller i bredbåndsdækningen og langsomme internetforbindelser. Der er nemlig ingen firmaer, som vil levere bedre internet til nordjyderne, skriver DR.

Region Nordjylland og de nordjyske kommuner havde ellers indgået et samarbejde om et udbud på at få leveret højhastighedsforbindelser til hjemmearbejdspladser for de ansatte. En del af udbuddet gik på generelt at få sikret bedre dækning i regionen, og det kan have afskrækket leverandørerne.

»En af grundene kan være, at det ikke har været økonomisk attraktivt,« siger Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet, til DR.

Regionerne må ikke selv stå for udbygningen. En del af teleforliget fra 1999 er nemlig, at det skal være op til markedskræfterne.

Nu skal regionen og kommunerne ud i et nyt udbud, men hvis det heller ikke bærer frugt, vil folketingsmedlem Karsten Lauritzen fra Venstre, som er valgt ind i Nordjyllands Storkreds.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andri Oskarsson

Netværksforbindelser, skal være en dal af standardudstyr fra kommunerne, lige som vand og strøm. Bemærk at jeg mener "netværk" og ikke Internet.

Så kan internet-, tv- og teleudbydere leje sig ind på netværket og tilbyde os servicen.

Det vil give virksomheder mulighed for konkurence, uden at vi skal til at vælge os endnu et monopol.

Jeg tror ikke at vi havde fastnet-kopperen i vores huse, den lov havde været på plads den gang.

  • 10
  • 1
Lars F. Jensen

... skal være en dal af standardudstyr fra kommunerne ....

"For hele vandsektoren gælder det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. ...
Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering. Vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån skal med andre ord dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne
" / http://naturstyrelsen.dk/

Det skal nok give stemmer ved næste folketingvalg. :lol:

"Grundejernes forpligtelser
§ 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.
"
/"Lov om private fællesveje" Lov # 1537.

Denne lov giver allerede meget lidt glæde i mange kommuner.

"*Afgifter (afregnes via netselskabet): 104,13 øre/kWh *" / min elregning

Nej, heller ikke en god ide - vel.

Lars :)

  • 2
  • 3
Johnny Olesen

Hvorfor har John Strand endnu ikke overfaldet den her nyhed, med hans propaganda om teleselskaberne skam også milliard investere !

Hurra - denne gang nåede vi seks indlæg, før en eller anden kom med en kommentar om John Strand. Men det er jo ganske korrekt, at teleselskaberne investerer milliarder af kroner hvert år, og det gør de også i Nordjylland.

Jeg synes, det slående ved dette udbud er, at Bredbånd Nord, der har fiber over alt i Nordjylland, åbenbart ikke har fundet det attraktiv at byde ind på opgaven, selvom den burde ligge til højre benet for firmaet - se selv her

Måske kravene/ambitionerne i udbuddet har været for høje?

  • 1
  • 1
John Vedsegaard

Netværksforbindelser, skal være en del af standardudstyr fra kommunerne


Det er jeg helt enig i, men det skal være et landsdækkende selskab som står for systemet, så der bliver plads i yderområderne uden prisen mangedobles, altså så alle betaler samme pris.

Bliver de private lejere af systemet for grådige, må vi så finde måder at amputere deres snabler.

Det vi skal sikre os, er at et sådant selskab ikke lige pludselig sælges til udlandet.

  • 2
  • 4
Ole Sanvig

... at man skulle til at etablere infrastruktur i områder, hvor der i forvejen ikke er fiber gravet ned.

Karikeret sagt ville der være tilfælde, hvor udbyderen skulle grave 10 km. fiber ned for at etablere en enkelt opkobling. Og ikke ville have kundeunderlag nok i "landingsområdet" til at udbygge videre og dermed forrente investeringen.

  • 2
  • 0
Ole Sanvig

Der er en artikel om det i dagens Nordjyske Stiftstidende, hvor Bredbånd Nord forklarer lidt mere detaljeret, hvorfor de ikke ville byde. Den er ikke online andet end i e-avisen, så jeg kan desværre ikke linke til den.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 1
Ole Sanvig

Så skulle man nok ikke have skruet udbudsmaterialet sådan sammen, at det ikke krævede fiber at tilkoble alle hjemarbejdspladser.

Jeg tror ikke, at det er et krav, at det skal være fiber. Forbindelsen skal bare være tilstrækkelig hurtig, ikke-forbrugsafregnet og af tilstrækkelig høj kvalitet mht oppetid, QoS, latency etc. I princippet kunne en 4G/LTE udbyder sikkert godt være med, men det er jo heller ikke gratis at bygge en ny basestation ude på Lars Tyndskids Mark for at etablere to hjemmearbejdspladser. Og nu er fiber jo Bredbånd Nords geschæft.

Frederikshavn Kommune, der stod for udbuddet på vegne af regionen og de andre kommuner involveret, var da også godt klar over, at man ikke lagde nok penge på bordet for at betale for det hele selv. Man håbede til gengæld, at man lagde så mange penge på bordet, at de kunne bruges som springbrædt for at etablere infrastruktur i "jomfruelige" områder, som udbyderen så kunne bruge til at udvide forretningen og forrente den del af investeringen, der ikke var betalt forlods af de 40 millioner kroner.

Men her forregnede man sig altså.

  • 4
  • 0
Lars F. Jensen

Karikeret sagt ville der være tilfælde, hvor udbyderen skulle grave

Desværre er det ikke kun i sådanne overdrevne tilfælde, hvor det er overdrevet dyrt. Det er udenfor, hvad kunderen kan betale og helt udenfor hvad de fleste vil betale, med sådanne totale nedgravningsløsninger.

Det var derfor jeg fortalte hvordan vand, strøm og veje behandles i Danmark - nemlig ved betal selv. Tre ting der trods alt er langt mere livsnødvendigt end 100/30 internet.

Men det er måske værre, at i Sønderjylland, hvor der er postet mange penge i fibernet, har det ikke - ikke endnu i det mindste - på nogen særlig måde styrket jobskabelsen i området.

Det er også tvivlsomt om resultatet var meget andet end statsstøtte til private firmaer og teleselskaberne, dengang man vedtog hybrid-nettet eller opbyggede det nordiske datanet.

Der er en usund firmakultur visse steder, der går ud på at lokke penge ud af skatteborgerne ved løse påstande af typen "Ellers går Danmark rabundus"

Lars :)

  • 1
  • 5
Johnny Olesen
  • 4
  • 1
Jens Jönsson
  • 2
  • 1
Henrik Madsen

Frederikshavn kommune ligger jo som de har redt.

Der graves op på kryds og tværs i byen og der lægges nye fjernvarmerør ned, men selvom man graver en vej i dens totale længde op og skifter fjernvarmerørene helt ind til forbrugeren så smider man ikke lige en omgang tomrør i og afslutter dem i et skab.

Kender til flere steder i byen hvor de har haft gang i dette for nyligt og ikke så meget som én meter tomrør er lagt ned, hverken af Bredbånd Nord eller kommunen.

Efter min bedste overbevisning burde det være ULOVLIGT at grave vejene op på den måde uden at man lagde tomrør ned i samme forbindelse.

Nu kan de beboere som lige har fået skiftet fjernvarmerør så sidde tilbage med deres langsomme ADSL forbindelser eller skifte til en dyr yousee forbindelse som på papiret er hurtig, men i virkeligheden, i spidsbelastningsperioderne ikke er det.

Hvis nogen så beslutter at der skal laves fiber på vejen så kan de få lov at grave op igen igen.

  • 9
  • 0
Johnny Olesen

Når du kigger på det kort, så tror jeg der er >mange< nordjyder der ikke er enige med dig i din påstand om at der er fiber over alt...

Det er sådan set underordnet om de almindelige nordjyder kan få fiber eller ej. Spørgsmålet er om Bredbånd Nord f.eks. har fiber i nærheden, så de relativt let ville kunne levere fiberbredbånd til de mange hjemmearbejdspladser.

Bredbånd Nord har basis infrastrukturen til at kunne løfte opgaven. Realistisk set så er der kun Bredbånd Nord og TDC der vil kunne løfte opgaven indenfor de givne ramme, sådan som jeg har læst og forstået udbuddet.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Frederikshavn kommune ligger jo som de har redt.


Jeg tror at det er forkert at skyde skylden på kommunen.
De er underlagt de samme regler, som har ramt EL-selskaberne.
Det er ikke tilladt at håndtere placering af tomrør som en "sidegevinst".
Hvis man lægger tomrør ned sammen med fjernvarmerør, skal halvdelen af graveudgiften faktureres til Fiberselskabet.

Det var det som ændrede DONGs fiberudrulning på Sjælland, fra en god ide til en voldsom underskudsforretning.

Det er ren papirpengeøkonomi og kassetænknig.
Men skytset skal peges mod folketinget (etv. EU). Ikke mod kommunen.

  • 4
  • 0
Jens Jönsson

Jeg tror at det er forkert at skyde skylden på kommunen.
De er underlagt de samme regler, som har ramt EL-selskaberne.
Det er ikke tilladt at håndtere placering af tomrør som en "sidegevinst".
Hvis man lægger tomrør ned sammen med fjernvarmerør, skal halvdelen af graveudgiften faktureres til Fiberselskabet.

Det er sådan set ikke helt rigtigt. Man "nøjes" med en forholdsvis betaling, som modsvarer de ekstra omkostninger og det er nødvendigvis ikke halvdelen af udgifterne.
Så et fiberselskab kan godt lave en aftale med en kommune. De >skal< dog betale et beløb for det, og det beløb skal være af sådan en karaktér og så godt dokumenteret at det vil være svært at tale om skjult kommunalstøtte.

  • 2
  • 0
Jens Jönsson
  • 2
  • 2
Jens Jönsson

Men det er måske værre, at i Sønderjylland, hvor der er postet mange penge i fibernet, har det ikke - ikke endnu i det mindste - på nogen særlig måde styrket jobskabelsen i området.

Det er jo noget vås at sige. Det har du intet som helst belæg for, for der er >ikke< lavet en undersøgelse om det, der specifikt omhandler Sønderjylland.

Personligt kender jeg et par virksomheder i Esbjerg, som har nytte af en billig fiberforbindelse. Hvis de ikke havde den eller den var markant dyrere, så ville det være noget sværere for dem at operere indenfor deres felt.

Og spørger du ejendomsmæglere, så får de ofte spørgsmålet, hvilken type bredbånd der er adgang til i et givet hus.

Det er nok svært at udlede direkte at fibernet styrker jobskabelsen i et område, men der er sikkert afledte affekter af det, som kan være svære at måle.

  • 4
  • 0
Lars F. Jensen

.... der er >ikke< lavet en undersøgelse om det, der specifikt omhandler Sønderjylland.
Det er nok svært at udlede direkte at fibernet styrker jobskabelsen i et område, men der er sikkert afledte affekter af det, som kan være svære at måle.

Det sydlige Jylland er desværre et område, hvor jobskabelsen ikke er god. Det kan man aflæse på ledighedstal og deres udvikling. Esbjerg er vel en af de få positive undtagelse i området.
En evt. særlig jobskabelse pga. fiber kan imidlertid ikke være særlig stor, medmindre den skulle opveje et særligt stort jobtab af andre grunde i netop det sydlige Jylland.

Når man taler om afledte effekter, så giver det ikke mening medmindre man kan i det mindste sandsynliggøre hvad de består i og hvilken størrelsesorden de har.

Der er imidlertid stort set ingen problemer med at få hurtige dataforbindelser til erhvervslivet i vore byer - også udenfor det sydlige Jylland.
Det er gravearbejdet til private og længere ude på landet, der gør udgiften til nye forbindelser så dyre at kunderne ikke kan eller vil betale.

For et firma, med ansatte der hver koster måske 25.000 kr/md i løn og omkostninger (eller mere), er nogle få tusinde til 'en fiber slet ikke noget problem - men denne pris er helt usælgelig til stort set alle private.

Personligt kender jeg et par virksomheder i Esbjerg, som har nytte af en billig fiberforbindelse. Hvis de ikke havde den eller den var markant dyrere, så ville det være noget sværere for dem at operere indenfor deres felt.


For ordentligt rentabelt erhvevrsliv er prisen ikke afgørende, medmindre der er tale om et større antal linier - prisen på linien til firmaet i Esbjerg er af mindre betydning, men hjemmearbejdspladserne skal derimod være prisrigtige.
Nu er det aldrig et spørgsmål om nytten - men udelukkende om nytten i forhold til prisen, der er afgørende.

Og det forstår man sgu godt på havnen i Esbjerg.

Og spørger du ejendomsmæglere, så får de ofte spørgsmålet, hvilken type bredbånd der er adgang til i et givet hus.

Det ville jeg da også spørge om - og spurgte om, da jeg sidst købte bolig. Men skulle det være et argument for, at staten eller andre skulle betale for at indlægge en dyr forbindelse i dit hus. Naturligvis aldrig.

Lars :)

  • 0
  • 3
Johnny Olesen

Hmm.... Er du blevet klogere over tid Johnny ? Den diskussion har vi jo haft tidligere, hvor der i flg dig var >masser< af kapacitet. Husker der blev nævnt hastigheder på 80 Mbit/s.

Nu ved jeg ikke lige, hvilken diskussion du tænker på Jens, men jeg bliver da løbende klogere - det gør de fleste mennesker. 80 Mbit/s er den downhastighed, som mange TDC brugere allerede i dag dagligt oplever på TDCs LTE netværk - selvfølgelig skal man bemærke, at TDCs LTE netværk ikke er lige så belastet som konkurrenternes.

Der er masser af kapacitet, men spørgsmålet er om der skal anvendes QoS, og hvilke muligheder der ligger i den teknologi, der er på markedet i dag. Hvis der skal leveres QoS, så er 40 Mbit/s en MEGET højt hastighed. Man kan dog sagtens levere f.eks. 8 Mbit/s med QoS til f.eks. live sending fra TV-stationer.

Pt. kan man med et cat. 4 LTE modem kun muligt opnå peakhastigheder på 150/50 Mbit. Der er først ved at komme cat 6 modems på markedet (300/50) og categori 7 modems, der kan hæve uploadhastigheden op til 150 MBit peak (ved 20+20 MHz) kommer først på markedet i begyndelsen af næste år.

Så når teleselskaberne begynder at benytte carrieraggregation sammen med cat. 7 (eller højere) udstyr, så begynder det at blive interessant. Eventuelt kombineret med MIMO 4+2, Coordinated Multipoint og LTE relays.

Men som bekendt, som er disse teknologier først nu ved at blive kommercialiseret, og derfor tager det nok nogle få år, før vi får dem at se i lille Danmark.

Derfor er det pt. urealistisk at levere 40/40 Mbit/s med QoS i hele Nordjylland uden at skulle opsætte 5-6 gange flere mobilmaster.

  • 1
  • 1
Lars F. Jensen

Der er masser af kapacitet, men spørgsmålet er om der skal anvendes QoS, og hvilke muligheder der ligger i den teknologi, der er på markedet i dag.

Hvis der skal leveres QoS, så er 40 Mbit/s en MEGET højt hastighed. Man kan dog sagtens levere f.eks. 8 Mbit/s med QoS til f.eks. live sending fra TV-stationer.Pt. kan man med et cat. 4 LTE modem kun muligt opnå peakhastigheder på 150/50 Mbit. Der er først ved at komme cat 6 modems på markedet (300/50) og categori 7 modems, der kan hæve uploadhastigheden op til 150 MBit peak (ved 20+20 MHz) kommer først på markedet i begyndelsen af næste år.

Derfor er det pt. urealistisk at levere 40/40 Mbit/s med QoS i hele Nordjylland uden at skulle opsætte 5-6 gange flere mobilmaster.

Der er meget stor forskel på at give fx dækning ved fx 90 eller 95% af alle husstande og så give en garanti hos alle endda med QoS krav.

Det er i mine øjne nærmest manipulerende at stille et krav om 40/40.

Det er kendt, at de nye muligheder over kobber rigtigt mange steder kan levere 100/30, men næppe 40 upload og slet ikke med garanti. Men blot 50/20 vil være fantastisk til stort set alle kommunale hjemmeopgaver. og det kommer til at blive en udbredt hastighed - også i Nordjylland.

TT har kun 10MHz i 800 MHz båndet og her kan man - med udrullet teknologi - ikke understøøte 40Mbit/s upload.
TT har mere båndbredde i de andre frekvensbånd, men skal man give noget der ligner garanti overalt (hvor medarbejderne tilfældigvis bor), så er det klart risikofyldt for TT at satse på de højere frekvenser - og så til noget kunden forventer er en lav discountpris.

TDC har 20 MHz i 800 MHz båndet eller pt max 50 Mbit/s upload til deling. Det kan ikke give en 40 Mbit/s upload hastighed til en enkelt bruger med nogen sikkerhed.

30/10 ville også være helt fint til hjemmearbejde og det vil være langt nærmere noget, der kan opfyldes via den nuværende markedsførte version af 4G/LTE - når vi taler dækning overalt.

Så når teleselskaberne begynder at benytte carrieraggregation ...

Lige netop til at garantere de sidste få procent i dækning, vil der ofte alligevel kun være dækning af i ét bånd (som oftest LTE800) og så hjælper det naturligvis ikke at kunne samkøre flere andre frekvenser.
Det er muligt, at samkøring af frekvensbånd kan få betydning for den yderste dækning, når GSM900/UTMS900 bliver overført til LTE900 brug - men sker det før 900MHz båndet har været gennem en ny auktion om 3-5 år?

Lars :)

  • 1
  • 0
Marc Munk

Det er kendt, at de nye muligheder over kobber rigtigt mange steder kan levere 100/30, men næppe 40 upload og slet ikke med garanti. Men blot 50/20 vil være fantastisk til stort set alle kommunale hjemmeopgaver. og det kommer til at blive en udbredt hastighed - også i Nordjylland.

Det er også kendt at det kan være ganske svært at få en stabil forbindelse på kobber.

Hvad bygger du din påstand om at kobber kan klare behovet for en hjemmearbejdsplads på?

30/10 ville også være helt fint til hjemmearbejde og det vil være langt nærmere noget, der kan opfyldes via den nuværende markedsførte version af 4G/LTE - når vi taler dækning overalt.

Så de folk der har skrevet udbudet har altså skudt helt ved siden af da de satte kravene op..? De kan godt nøjes med en, jvf tidligere indlæg, ustabil forbindelse der kan levere 1/4 af den ønskede upload engang imellem...

  • 0
  • 1
Johnny Olesen

Lige netop til at garantere de sidste få procent i dækning, vil der ofte alligevel kun være dækning af i ét bånd (som oftest LTE800) og så hjælper det naturligvis ikke at kunne samkøre flere andre frekvenser.
Det er muligt, at samkøring af frekvensbånd kan få betydning for den yderste dækning, når GSM900/UTMS900 bliver overført til LTE900 brug - men sker det før 900MHz båndet har været gennem en ny auktion om 3-5 år?

Jep, der sker nok ikke noget på den front, før næste auktion på 900 MHz er gennemført. Og ikke at forglemme 700 MHz frekvenserne, som dog først bliver ledige engang i 2020, men som så tilgengæld også har hele 45 MHz parrede frekvenser til rådighed.

Det skulle da lige være, hvis EU bliver enige om at rydde et frekvensbånd på omkring 1200-1500 MHz til mobilt bredbånd.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Det er også kendt at det kan være ganske svært at få en stabil forbindelse på kobber.

Det er helt korrekt, men netop det med en stabil forbindelse, det afhænger af mange faktorer. Mange af problemerne kan elimineres med fremskudecentraler, vectoring og g.inp.

Hvis Nordjylland nogenlunde ligner resten af Jylland, så vil fremskudtecentrealer og mindre centraler med vectoring kunne levere 100/30 Mbit/s til over 70% af befolkningen.

Det tal står for min egen regning, men det er slet ikke urealistisk, hvis man går ud fra et 70% af nordjyderne bor i byer eller i umiddelbar nærhed af en by eller landsby.

Så de folk der har skrevet udbudet har altså skudt helt ved siden af da de satte kravene op..? De kan godt nøjes med en, jvf tidligere indlæg, ustabil forbindelse der kan levere 1/4 af den ønskede upload engang imellem...

Skud ved siden af af... bom bom. Jeg finder det personligt meget interessant, at man har konkluderet, at en hjemmearbejdsplads har brug for en 40/40 Mbit forbindelse.

Dvs. at en medarbejder skal sende og modtage med en hastighed der svarer til at vedkommende kan foretage 20 Skype HD videosamtaler på samme tid.

Eller sende og modtage to Netflix 4K video streams og sende og modtage én enkelt ekstra Netflix HD stream...på samme tid.

Eller tage et Full-HD videokamera og uploade videomateriale i realtime til YouTube, mens der foretages et Skype videoopkald, mens to andre enheder streamer YouTube videoer i HD.

Det må sgu være nogle super produktive offentlige ansatte, der har brug for den slags båndbredder. For s*tan da nogle store excel ark de må sidde med!

Det er garanteret nogle medarbejdere, som med rette har brug for høje hastigheder, hvis de f.eks. arbejder med grafisk arbejde eller meget store CAD filer. Men når Lotte fra Socialforvaltningen lige skal logge ind via Citrix for at checke sin Outlookmail eller Jens fra teknisk forvaltning lige skal rette en post i et excelark eller slå en adresse op i et GIS system, så behøves de altså ikke en monster internetforbindelse forbindelse.

  • 1
  • 2
Lars F. Jensen

Det er også kendt at det kan være ganske svært at få en stabil forbindelse på kobber.

Hvad bygger du din påstand om at kobber kan klare behovet for en hjemmearbejdsplads på?

Ja, nogle kobberforbindelser er svage, men det er jo netop udskiftningen af den grundlæggende teknologi, brug af et udvidet frekvensbånd indenfor de kortere afstande fra de nye fremskudte punkter og (uden tvivl) fra mindre centraler, der gør det meningsløst i sådanne tilfælde at tage udgangspunkt i gamle praktiske erfaringer.

Men hos mig virker min - ret langsomme - kobberopkobling fint til arbejde hjemmefra. Det er sgu mere den frie adgang til køleskabet og andre overspringshandlinger, der belaster produktiviteten end min Fullrate forbindelse :D

Så de folk der har skrevet udbudet har altså skudt helt ved siden af da de satte kravene op..? De kan godt nøjes med en, jvf tidligere indlæg, ustabil forbindelse der kan levere 1/4 af den ønskede upload engang imellem...


Hvis jeg skulle have skrevet kravene i et sådant udbud og havde en 'dagsorden', ville jeg netop have valgt krav, der lå lidt udenfor mulighederne for de løsninger, jeg ikke ønskede. Det er noget sådant lobbyister ofte forsøger at liste ind i udbud.
Om det er tilfældet her, kan jeg naturligvis ikke sige. Men det er det første jeg holder øje med, når jeg læser et udbud - og mine alarmklokker ringede straks i dette tilfælde.

Jeg ved det ikke, men for mig ligner det et forsøg på, at forberede et angreb på landspolitiken - "se vi kunne ikke få, nu må staten gi os" - vrøvl og urimeligt.

Jeg kan kun sige, at jeg i denne sag ville være mere fast i flæsket men det stort N E J end selv Corydon normalt er.

Lars :)

  • 1
  • 2
Gert Madsen

Man "nøjes" med en forholdsvis betaling, som modsvarer de ekstra omkostninger og det er nødvendigvis ikke halvdelen af udgifterne.


OK. Det er vist rigtig at det er en forholdsvis betaling, hvilket ikke nødvendigvis er lig halvdelen af udgifterne.

Men den tidlige fiberudrulning, havde netop marginalomkostningerne ved at lægge tomrør/fiber ned sammen med elkabler, som grundlag.
Og det blev altså underkendt som regnskabsparaksis.

Der er altså voldsom forskel på "ekstra omkostninger" og "forholdsvis betaling".

  • 0
  • 0
Lars Hornbæk

Hej Version2.

I 2014 skrev i omkring, at de ansatte i det kommunale ikke kunne få en ordentlig hjemmeforbindelse – hvad er status i dag? Vi ved jo at det offentlige ikke altid er lige hurtige i deres opdateringer?

Jeg er selv nordjyde og generelt set møder dårlige internetudbydere, hvis man ikke lige bor i centrum af Nordjylland som f.eks Aalborg. Det var også sådan jeg stødte på jeres artikel: http://www.version2.dk/artikel/ingen-vil-levere-hurtigt-internet-i-nordj... og samtidig bliver jeg på min google-søgning: internet i nordjylland også mødt af en lokal udbyder: http://www.bredbaandnord.dk. har i nogen erfaringer med at følge op på disse debatter og holde Bredbånd Nord op mod konkurrence serviceudbydere?

Er det et lokalt initiativ, der skal være med til at løfte opgaven og hastigheden i Nordjylland?

Mvh Lars Hornbæk.

  • 0
  • 1
Johnny Olesen

Hej Version2.

I 2014 skrev i omkring, at de ansatte i det kommunale ikke kunne få en ordentlig hjemmeforbindelse – hvad er status i dag? Vi ved jo at det offentlige ikke altid er lige hurtige i deres opdateringer?

Jeg er selv nordjyde og generelt set møder dårlige internetudbydere, hvis man ikke lige bor i centrum af Nordjylland som f.eks Aalborg. Det var også sådan jeg stødte på jeres artikel: http://www.version2.dk/artikel/ingen-vil-levere-hurtigt-internet-i-nordj... og samtidig bliver jeg på min google-søgning: internet i nordjylland også mødt af en lokal udbyder: http://www.bredbaandnord.dk. har i nogen erfaringer med at følge op på disse debatter og holde Bredbånd Nord op mod konkurrence serviceudbydere?

Er det et lokalt initiativ, der skal være med til at løfte opgaven og hastigheden i Nordjylland?

Mvh Lars Hornbæk.

Hvad mener du ærlig talt Lars? Det er nok mig, der ikke kan læse og forstå, men jeg kan ikke helt forstå, hvad du ønsker af journalisterne på Version2?

Hvis du bor i en by i Nordjylland, så mulighed for højere internethastigheder de fleste steder enten via kabel-Tv, fiber eller TDCs kobberkabler (xDSL). Men man kan stadigvæk ikke levere 40/40 Mbit/s til alle.

Der hvor man får problemer, det er ude på landet, der hvor der er langt imellem husene. Siden foråret 2014 er der sket netop det, som der blev forudsat (af blandt andre undertegnede).

TDC har udrullet LTE800 over hele landsdelen, så nu har næsten alle nordjyder adgang til TDCs 4G netværk, hvis de bruger en retningsbestemt 4G antenne på taget.

Derudover har TDC opgraderet flere områder med fremskudtecentraler, og måske kommer turen også snart til vectorsering af de små centraler (når myndighederne giver lov).

Derudover er Wified.dk gået i luften og dækker allerede store dele af Nordjylland, og Stofa (Bredbånd Nord) har gravet fiber ned i endnu flere områder.

  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

Det er et meget mærkeligt indlæg fra Lars Hornbæk og endnu mærkeligere, at han også har genoptaget en 1 år gammel tråd på ing.dk med et lignende (tomt) budskab og en link.
For mig ligner det ren reklame.

Nuvel, Baldur og Jens Jönsson skriver fx også her, men deres indlæg er alt overvejende informative, relevante og læseværdige.

....måske kommer turen også snart til vectorsering af de små centraler....

Der er allerede udpeget ganske mange mindre centraler, der vil blive vectoriserede i Q2, Q3 og Q4 på forventet tilladelse. Men da de andre (end TDC) udbydere synes at sige god for disse vectoriseringer, er tilladelsen nok kun et tidsspørgsmål.

Lars :)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize