Ingen tjekker din forklaring, hvis du vil fritages for Digital Post
Alle skal tvinges ind i det offentliges Digital Post-løsning, medmindre man opfylder særlige undtagelseskriterier.
Alle kan blive undtaget, hvis de beder om det.
To sætninger, der ikke begge kan være sande. Den første sætning er essensen af regeringens lovforslag L160 om digital post, den anden er konstitueret direktør for Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersens udlægning på et pressemøde i april.
Derfor har Enhedslisten spurgt finansminister Bjarne Corydon (S), om det er rigtigt, at alle kan blive fritaget for løsningen.
Ministeren svarer, at alle, der kan, skal tilsluttes ordningen. Men samtidig skitserer han i svaret en mulighed for at slippe uden om Digital Post, selvom man ikke falder ind under en af undtagelsesbestemmelserne:
»Med forslaget lægges der op til en administration, der bygger på en høj grad af tillid til borgerens erklæring om, at den pågældende opfylder en af betingelserne for at blive fritaget. Det er den tillid, der ligger i forslagets bemærkninger om, at borgerens erklæring vil blive lagt til grund uden en egentlig prøvelse af erklæringens rigtighed,« skriver Bjarne Corydon i sit svar.
Version2 ville gerne have spurgt Bjarne Corydon, om svaret betyder, at man kan blive fritaget for digital post, hvis man ikke falder ind under en af undtagelsesbestemmelserne. Vi ville også gerne have spurgt, om det er i orden at påberåbe sig en af undtagelsesbestemmelserne (eksempelvis at være bosat i udlandet) for at blive fritaget for digital post-ordningen, selv om man reelt ikke falder ind under dem.
Ministerens spindoktor henviser dog til Digitaliseringsstyrelsens Lars Frelle-Petersen som den rette person til at svare på den slags spørgsmål.
»Alle, der kan modtage Digital Post, skal. Og så er der i lovforslaget visse muligheder for at blive undtaget,« siger Lars Frelle-Petersen til Version2.
Hvordan stemmer det overens med din tidligere udtalelse om, at 'alle [kan] i princippet få en generel undtagelse, hvis de møder op personligt og beder om det'?
»Det passer med den tilføjelse, at 'alle' skal forstås som alle dem, der lever op til undtagelseskriterierne,« siger Lars Frelle-Petersen og tilføjer, at han føler, at citatet, som Enhedslisten i øvrigt også henviser til, er taget ud af konteksten.
Det svar, som finansminister Bjarne Corydon giver på Enhedslistens spørgsmål, hvordan skal det så forstås?
»Hvis en borger kommer ned på borgerservicecenteret og beder om at blive fritaget for ordningen, vil kommunen ikke bede borgeren bevise, at han falder ind under et undtagelseskriterium. Vi vil ikke kræve lægeattest eller på anden måde kontrollere, om borgeren opfylder kriterierne.«
Hvis man nu er utryg ved løsningen eller har principielle invendinger mod den måde, Digital Post-løsningen er designet på, kan man så blive fritaget?
»Nej. Bestemmelserne giver mulighed for, at dem, der ikke har mulighed for at bruge løsningen kan undtages. Det er min overbevisning, at den offentlige sektor godt kan udvise tillid til, at borgerne ikke misbruger den tillid, der ligger i at borgernes erklæring lægges til grund uden en stor og bureaukratisk kontrol,« siger Lars Frelle-Petersen til Version2. Dermed lægger han op til, at det bliver et mellemværende mellem borgeren og dennes samvittighed, om man omgår sandheden for at blive fritaget ordningen..
Ændringsforslag på vej
Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, der med udgangspunkt i Version2's dækning har stillet spørgsmålet til finansministeren, mener, at Bjarne Corydon taler med to tunger, når han svarer, som han gør.
»Lars Frelle har jo tidligere ret klart sagt, at alle kan blive fritaget, men det står slet ikke i loven. Det giver en mærkelig retstilstand, at man skal have en begrundelse, når de samtidig så klart melder ud, at man ikke tjekker begrundelsen. Det skaber stor usikkerhed,« siger Stine Brix til Version2.
Derfor vil Enhedslisten nu stillet et ændringsforslag til lovforslaget, der sort på hvidt vil gøre det til en reel mulighed at slippe for Digital Post-løsningen.
»Som udgangspunkt skal vi politikere lave loven, som vi mener, den skal være. Det andet med gråzoner er en mærkelig retstilstand. Derfor stiller vi et ændringsforslag, der gør det muligt at blive fritaget,« siger Stine Brix til Version2.
It-ordføreren har dog ikke de store forventninger til at finde flertal for ændringsforslaget.
»Nej, det er næppe realistisk. Men det er altså noget underligt noget, når der samtidig står, at det er strafbart at komme med en falsk begrundelse. Det er en lemfældig omgang med retstilstanden,« siger Stine Brix til Version2.
