Ingen sager bliver genåbnet efter politiets teledata-skandale

Justitsminister indstiller gennemgang af sager i teledata-skandale efter kontrolgruppens gennemgang af 5000 straffesager. Illustration: Das Büro
Fejl i politiets teledatasystem bør ikke lede til genåbnede straffesager, mener en uafhængig kontrolgruppe efter gennemgang af 5.000 sager.

Politiets sjusk med teledata har ikke ledt til fejl i straffesager, har den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe konkluderet efter at have gennemgået omkring 5.000 sager.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Gruppen begyndte at undersøge sager i teledata-skandalen 2. juli 2019, efter at det kom frem 19. juni samme år, at der var fejl i Rigspolitiets databehandlingssystem. Systemet konverterede rådata fra teleselskaber til et mere overskueligt format, men data, der ikke skulle frasorteres i processen, røg alligevel i skraldespanden.

Læs også: Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Systemet kørte i årevis, og fejlen kunne derfor have påvirket op mod 5.000 straffesager og en række ikke-prioriterede sager i gruppens gennemgang. Justitsministeren indstiller gennemgangen af de ikke-prioriterede sager efter opfordring fra gruppen.

»Gennemgangen af sager har kostet mange ressourcer, men det har været helt nødvendigt for at sikre tilliden til vores myndigheder og til retssystemet. Nu står vi et sted, hvor vi kan afslutte gennemgangen og i stedet bruge de mange ressourcer, som har været brugt hos politi og anklagemyndighed, til den fremadrettede indsats med at holde Danmark trygt,« udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

Læs også: Skarp kritik af politiet: Data-bommerter truer retssystemets troværdighed

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Claus Bobjerg Juul

Hvis der ikke er sager der skal genbesøges, må det betyde at de kriminelle alle er dømt på andre beviser, Hvilket må betyde at teledata ikke er vigtige.

Når teledata ikke er vigtige så er der ingen grund til at logge dem.

Nu er der sikkert en eller anden politimand eller jurist/økonom der vil sige noget ala "Men teledata kan spare politiet tid, ved at udpege en mindre gruppe personer der skal være fokus på i efterforskningen".

Til det vil jeg bare sige, så skal vi vel alle have installeret en enhed i kroppen der har GPS, Bluetooth, RFID mv. så politiet og staten til enhver tid ved at borgerne er i live eller død og hvem der var i nærheden da vi døde.

  • 23
  • 4
#6 René Nielsen

Hvis man har gennemgået op mod 5.000 straffesager uden at finde fejl, selvom man ved at der er systemiske fejl i de pågældende straffesagers teledata, så har dette udsagn jo nogle ret vidtrækkende konsekvenser.

Den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe siger ikke at der ikke er sket fejl. De siger bare at fejle(-ne) ikke er ”stor nok”;

”at der ikke er blevet identificeret tilfælde, hvor der som følge af fejl i indhentet teledata har været grundlag for at anmode Den Særlige Klageret om genoptagelse af straffesagen”

Personligt tror jeg ikke på at den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe har forstået sagens tekniske kompleksitet, for jeg vil påstå at det er lettere at vinde 590 mio i eurojackpot 5 gange i træk end at ikke at finde en eneste straffesag 5.000 gange i træk (som skulle gå om).

Modsat må Justitsministeren ”stå på mål” for sine påstande. Hvis Justitsministeren er helt sikker at op mod 5.000 straffesager uden at finde fejl, så lad os dog afskaffe enhver form for telelogning, da den juridiske konklusionen jo er, at telelogning er uden værdi idet Justitsministeren har ført emperisk bevis for at telelogning ingen værdi har.

  • 9
  • 1
#7 Poul-Henning Kamp Blogger

Den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe siger ikke at der ikke er sket fejl. De siger bare at fejle(-ne) ikke er ”stor nok”;

Så vidt jeg ved, uden at være andet end amatørgeodæt med under 1 år på bagen, så var koordinattransformationsfejlene trods alt begrænset til et par hundrede meter - worst case.

Det skal i sandhed være en usædvanlig sag hvor dét ville være det udslagsgivende bevis i en retssag.

Når det er sagt, ville det bestemt være en god ting hvis følgegruppen udgav en lille teknisk rapport, både med statistik af hvor mange sager der er undersøgt hvor grundigt og ikke mindst deres vurdering af hvor vigtige telemastoplysningerne har været for disse sagers afgørelse.

  • 8
  • 1
#9 Louise Klint

Jeg blev ærligt talt gal, da jeg så pressemeddelelsen ^^ fra Justitsministeriet her i går. (Linket i artiklen).

Den er skrevet i et sprog, som man først skal bruge tid og energi på at oversætte. Dechifrere udmeldingen, så man sikrer sig, at have forstået budskabet korrekt. Det er ikke i orden.

Jeg tror, de fleste taber tråden imod slutningen af denne sætning. Og sådan er det hele vejen igennem:

Det er samtidig styregruppens vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at der blandt de hidtil såkaldt ’ikke-prioriterede’ sager vil være sager, hvor der er grundlag for genoptagelse som følge af fejl i teledata.

De har masser af kommunikationsmedarbejdere, ansat til at formidle. Det er en orientering til pressen. Det nytter ikke at skrive i et juridisk kancellisprog, som de færreste fatter eller kan holde styr på. Det er ikke i orden. Og det styrker ikke tilliden.

Det, Justitsministeriet siger, er:

At kontrolgruppen har udvalgt og gennemgået 5000 sager, hvor dommen blev enten: Fængsel (frihedsstraf), andre frihedsberøvende sanktioner eller udvisning. Kontrolgruppen har også set på enkeltsager, hvor en dømt har bedt om at få sin sag gennemgået. Det er det.

Ministeriet siger, at Kontrolgruppen ingen fejl fandt i disse sager og derfor vurderer, at de heller ikke vil finde fejl i de øvrige sager. Derfor, siger Kontrolgruppen, at det vil være spild af penge, at gennemgå flere sager. Hvilket ministeriet griber med kyshånd og afslutter kontrollen.

Det, ministeriet ikke siger, er (bl.a.):

At de 5000 særligt udvalgte sager, der nu er gennemgået, kun udgør omtrent halvdelen af de oprindelige ca. 10.000 sager.

Således resterer ca. 5000 sager, hvor dommen ”kun” blev betinget fængsel eller bødestraf. Men dog alligevel en dom. Samt sager afsluttet uden dom og generelt sager, hvor den dømte ikke har bedt om at få sin sag gennemgået igen. Det kan der være mange årsager til.

For mig ser det biassed ud. Men det kan være, at jeg har misforstået det.

Dog – pyt med alle disse overvejelser!

Fordi pressemeddelelsen underkender det hele til sidst (min markering):

Sagsgennemgangen er blevet udført af en til formålet oprettet task force bemandet med ca. 30 ansatte fra politi og anklagemyndighed. Task forcen indledte sit arbejde ved årsskiftet 2019/20.

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-ind...

Så meget for den uvildighed! Storslået teater.

  • 5
  • 0
#10 Albert Nielsen

De har masser af kommunikationsmedarbejdere, ansat til at formidle. Det er en orientering til pressen. Det nytter ikke at skrive i et juridisk kancellisprog, som de færreste fatter eller kan holde styr på.

Det er da hele fidusen ved at benytte jurister som kommunikationsmedarbejdere. Mørk tale.

Og det styrker ikke tilliden.

Tilliden? Hvilken tillid?

Den er vist formøblet i betydeligt omfang, Fra Tibetsag, ... EU-stridig overvågning, frem til (foreløbig) Minkenes udslettelse.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere