Den nye danske hjemmeside til kriseorientering kriseinfo.dk klarede sig fint gennem premieredagen.
Dagbladet Politiken havde ellers opfordret bladets 500.000 læsere til at gå ind på hjemmesiden den første dag hjemmesiden var i luften præcist klokken 12.00 - angiveligt for at konstatere, om hjemmesiden kunne klare det forventede pres under en krisesituation.
Kriseinfo.dk kører på det internationale Akamai-netværk, der har servere stående over hele kloden, så webtrafik altid kan finde nye veje til en given hjemmeside, hvis en server i nettet bliver overbelastet.
Tilsagnet fra leverandøren Siemens til Beredskabsstyrelsen, der står bag hjemmesiden, var netop at kunne klare en trafikmængde svarende til 500.000 brugere.
Men så mange efterfulgte ikke Politikens opfordring.
Til Version2.dk oplyser Beredskabsstyrelsen, at de kun registrerede begrænset belastning af systemet, og de kun har registreret 20.000 sidevisninger i tidsrummet frem til kl 13.00 på premieredagen den 17. juni.