Ingen midlertidig afløser til drift af NemID: Digitaliseringsstyrelsen aflyser udbud

Digitaliseringsstyrelsen gik i november i udbud med midlertidig kustode til NemID. Men nu har man fortrudt og indleder forhandling med Nets.

Digitaliseringsstyrelsens kontrakt med Nets om NemID slutter i år. Det er nemlig syvende og sidste år af kontrakten med NemID-leverandøren.

Styrelsen har derfor været i gang med at gennemføre et udbud af den fortsatte - og midlertidige - drift af den eksisterende NemID-løsning. Indtil den nye elev i klassen, MitID, er skabt.

Læs også: Nets kan miste greb om NemID allerede inden NemID 2.0

Men Digitaliseringsstyrelsen aflyser nu udbuddet og indleder forhandlinger med Nets om at fortsætte samarbejdet om det nuværende NemID, indtil MitID er klar til brug.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne forventes at være færdige i juni.

»Det er væsentligt for Digitaliseringsstyrelsen, at brugerne af NemID berøres mindst muligt. Da den nuværende løsning derudover er teknisk meget kompleks, samt at den udbudte ydelse kun vil skulle bruges i et begrænset tidsrum, er det Digitaliseringsstyrelsens vurdering, at det vil blive vanskeligt at lave et udbud, hvor der kan skabes lige konkurrence mellem interesserede bydere,« oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

NemID er et samfundskritisk system. Det årlige antal anvendelser af NemID med offentlige certifikater udgør ca. 190 mio.

Heraf udgør ca. 110 mio. årlige login i offentlige selvbetjeningsløsninger og ca. 80 mio. login i private tjenester. Der er mere end 4,7 millioner NemID til borgere og 1,2 millioner NemID til medarbejdere i brug.

Sideløbende med forhandlingerne fortsættes arbejdet med udbuddet af MitID, og 'alle interesserede leverandører opfordres til at følge dette arbejde', skriver styrelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Mors

Rent hypotetisk kunne man jo også have startet udbuddet om at lave den næste version i så god tid at det i det mindste var muligt for en kommende leverandør at være klar til tiden.

Og så have udnyttet mulighederne for 2*1 års forlængelse af kontrakten med Nets til at dække sig ind hvis den kommende leverandør skulle blive forsinket.

  • 11
  • 0
Søren Mors

Fordi EU forlanger at offentlige kontrakter skal sendes i udbud engang imellem. Og hvis ikke EU havde bestemt det, ville det nok være en god ide hvis Folketinget gjorde det.

Bla. Skat er jo et klart eksempel på at det ikke er en superlækker ide at gifte sig alt for meget med en bestemt leverandør. Man kunne så ønske sig at staten fra starten havde taget ejerskabet af hele løsningen, så det der skulle i udbud var den fortsatte drift og videreudvikling af løsningen. Men så skulle staten have brugt flere penge i 2010 eller deromkring, for at kunne spare nogen nu.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere