Der er 60 millioner i tilskud til det første og bedste bredbånd på Bornholm. Erhvervsstyrelsen har sat gang i en budrunde, der skal bringe 100-megabit til beboerne på solskinsøen. Men hvis der ikke kommer et egnet ansøger, kan bredbånds-drømmene briste for bornholmerne. Det er nemlig uklart, hvem der kan - og vil - løfte opgaven, mener ekspert.
Som den eneste virksomhed med en dækkende infrastruktur på klippeøen, er TDC den mest oplagte aftager, og også dem, med bedste indtjeningsmuligheder. Men det er der en række udfordringer i.
Ifølge materialet fra Erhvervsstyrelsen, må tilskuddet nemlig ikke må bruges til at opgradere eksisterende fremskudte løsninger. På Bornholm har TDC allerede oprettet en del såkaldte fremskudt Dslam'er, som er punkter, hvor fiberen ender og deler sig i kobberkabler. Ved at etablere Dslam'er tættere på husstanden, oplever kunden bedre hastighed. Men disse skal opgraderes yderligere for at nå hastighedskravene og det må altså ikke ske med statstilskuddet.
»Der bliver lagt meget vægt på, at man ikke må bruge den eksisterende acces-infrastruktur som et springbræt til at komme med en opgradering. TDC er den eneste virksomhed, der har en dækkende infrastruktur på hele øen, men for rigtig mange af de berørte adresser kan de ikke bruge tilskuddet,« siger laboratorieingeniør Michael Jensen, der forsker i digital infrastruktur og bredbåndudvikling på Aalborg Universitet.
Forskeren forventer også, at TDC vil have svært ved rent faktisk at nå at opfylde hastighedskravet på 100-megabit til bornholmerne i 2020 gennem opgradering af det eksisterende kobbernet.
Endelig bliver TDC’s bud på opgaven udfordret af de EU-regler, som statsstøtten gives under. Her fremgår det nemlig, at staten skal være ekstremt varsom med at give tilskud til virksomheder, der i forvejen dominerer markedet, fremhæver Michael Jensen.
»Omvendt har jeg svært ved at se, hvem der ellers skal gå ind og byde på den her opgave. Man kan være i tvivl om, hvorvidt det er interessant for nogen som helst at byde på det her. Det bliver en dyr affære, og jeg ved ikke, om der er nogen, der kan se en forretning i det.« siger han.
TDC: Vi regner ikke med at få opgaven
Energiselskabet Østkraft, der huserer på Bornholm, har i forvejen et fibernet på solskinsøen, men kan ikke byde på opgaven, fordi virksomheden er kommunalt ejet. I stedet kan potentielle bredbånds-leverandøre leje sig ind. Nettet består både af fiberkabler i tomrør, som blevet nedgravet sammen med strømkablerne på øen, og af det såkaldte backbone-net, der har fiberkabel både over og under jorden. Østkraft oplyser, at der er store områder, hvor strømkablerne blev nedgravet uden tomrør, og at selskabet desuden kun udlejer den overskydende kapacitet i fibrene. I de områder - og særligt fra fibernettet til de enkelt husstande - skal alle andre selskaber end TDC starte fra bunden.
Trods infrastrukturs-forspringet på Bornholm, ser TDC ikke udbuddet som rettet mod dem.
»Vi byder på opgaven, og vi vil gerne vinde den. Alt andet ville være mærkeligt fra en stor operatør som os. Men vi regner ikke med at få den,« fortæller Jesper Gronenberg, der er direktør for ekstern kommunikation i TDC, der gerne så at udbuddet var skruet anderledes sammen.
Erhvervsstyrelsen skal bedømme hver ansøgning udfra en udregningsmodel, der giver point alt efter hvor mange hustande der dækkes og hvornår. Modellen vægter særlig højt at få 100-megabit bredbånd udbredt allerede i 2016. Det betyder, at en virksomhed, der kan levere 100-megabit bredbånd i 2016 til 3000 adresser, vil vinde opgaven over en anden virksomhed, der kan levere samme hastighed i 2020 til 5000 adresser.
Netop den kalkule gør, at TDC mener, at opgaven favoriserer selskaber, der vil lægge nye fiberkabler på klippeøen og ikke som TDC anvende det eksisterende kobbernet, hvor man med etablering af flere Dslams gradvist vil levere højere internet-hastighed.
Målet med statsstøtten til Bornholms bredbånd, er at give så mange som muligt 100-megabit internet så hurtigt som muligt. Argumentet for at netop Bornholm skal have bredbånds-tilskud, er ifølge Michael Jensen, at det er den ø, hvor der er flest mennesker med dårlig net-forbindelse. Dog påpeger forskeren, at mange andre områder i for eksempel Nordjylland, Fyn og øerne lider af de samme problemer.
Ingen adgang for nye spillere
En fiber-infrastruktur koster typisk mellem 15.000 og 30.000 per husstand, og i et besværligt område som Bornholm med granit-grund og spredte huse ender prisen sandsynligvis i toppen af den skala, vurderer Michael Jensen. Derfor kræver opgaven også en virksomhed, der kan se fidusen i en investering, der måske først er tjent hjem om 25 år.
Et af de selskaber, som kan søge tilskuddet, og gå efter at levere fiber-bredbånd på Bornholm, er Syd Energi – eller SE. Ifølge Jes Christensen, der er chef for Public Affairs i SE og Stofa, har man her endnu ikke taget stilling til, om man vil byde på opgaven. Dog er man heller ikke her begejstret for udbuddet, men modsat TDC synes SE ikke, at fiberselskabet får nogen fordele i udbuddet.
»Jeg synes helt klart, at udbuddet favoriserer det eksisterende netværk, og dermed giver man statsstøtte til kobbernettet på Bornholm. Hvorfor ikke stille nogle seriøse krav baseret på bornholmernes ønsker og på en teknologi, der rent faktisk er fremtidssikret,« spørger han.
Et af de elementer i opgaven, som i Jes Christensens øjne gør det svært for nye spillere, er de omkring 10.000 specifikke adresser, som skal have internet. Det er adresser, der er fordelt over hele Bornholm, og bruges af Erhvervsstyrelsen til at vurdere, hvem der vinder buddet.
»Der er ingen nye aktører, der kan lave en business case baseret på over 10.000 spredte adresser, « siger han.
I stedet efterlyser han, at udbuddet kunne hjælpe nye spillere på banen.
»Vi foreslog, at der blev lavet et konkurrenceparameter, som ville give opgaven til en ny aktør, hvis to tilbud ligger nogenlunde lige. Men det er ikke blevet medtaget,« siger Jes Christensen.
Et alternativ til at lægge fiberkabler kan ifølge udbudsmaterialet være et lynhurtigt trådløst internet. Men den løsning har bornholmerne dog selv frabedt sig, fordi øens mange bakker gør den teknologi særdeles ineffektiv.
Hvis kun én leverandør ender med at søge tilskuddet, kan Erhvervsstyrelsen ifølge udbudsmaterialet vælge at skrotte hele budrunden. Hvad der herefter skal ske med de bredbåndsløse bornholmere er uklart.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
