Version2 drøfter keynotes til Infosecurity-messe i København

Illustration: leowolfert/Bigstock
Her er din chance for at komme med input til den største sikkerhedsmesse i Danmark i 2016.

Den 3.-4. maj 2016 står Version2 bag en dansk udgave af den verdenskendte og ekstremt populære it-sikkerhedsmesse Infosecurity, som bl.a. kendes fra Storbritannien og Holland. Sæt kryds i kalenderen nu – der vil være gratis adgang.

I den forbindelse har vi netop afholdt et møde med en række profiler inden for it-verdenen, hvor de skulle finde på de bedste, mest presserende emner inden for it-sikkerhed og de dygtigste, mest engagerede keynote speakers ved messen.

Til stede var bl.a. Ole Tange fra Prosa, sikkerhedschef ved Falck Carsten Jørgensen, Christian Damsgaard, som er professor ved DTU’s Institut for Matematisk og Computer Science, samt en lang række erhvervsledere, som hver dag står med fingrene i farsen og ved, hvad der rører sig, og hvad der er interesserer it-folket.

Sammen fik de snævret det ind til fem hovedområder, de gerne ville have, speakerne skulle tale om: EU’s persondataforordning, DDOS og ransomware, Cloud, IoT samt industriel it-sikkerhed (SCADA).

Der var desuden enighed om, at det ville være fantastisk at få en livehacker til at komme og vise sine evner, og navnene Chris Roberts og Rik Ferguson blev nævnt som nogle, der var interessante.

Hvilken faglig keynote kender du, som er foran ret fagligt og ville være gode på en stor scene på Infosecurity Copenhagen 2016?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Jeg har ikke de gode guldkorn til hvem vi skal høre på.

Men jeg er træt af at høre de sædvanlige. EC3, NC3 (Kim A.), ham fra FBI der bruger en times tid på ikke at fortælle noget, og et par af de store konsulent/revisionshuse om gamle nyheder i EU's forordning.
Og ingen leverandører, der sender et par sælgere forklædt som spændende talere.

Måske nogle forskere der har noget nyt at fortælle, der ikke har været i medierne i lang tid i forvejen. Ala det der kommer på Blackhat hvert år. Der sidder man og glæder sig til at høre talerne, fordi de er nye og som regel indeholder noget der ikke er afsløret i forvejen.

Eller nogle myndigheder eller private investigators, der kan fortælle noget spændende om konkrete sager/angreb/eftersøgninger, med navne og IP'er og alle de spændende detaljer. Tidligere har f.eks. CSIS gjort det. Ligeledes har et udenlandsk firma, RiskIQ, holdt et spændende foredrag om hvordan de optrevlede nogle russiske malwareskribenter, med facebookphotos og det hele. - Det er måske ikke de vilde nyheder, men det er reelt spændende historier.

Så; nye boller på suppen tak! :-)

  • 3
  • 0
Jimmie Jensen

Jeg har oplevet Marcus Murray samt Emil Kvarnhammer fra TrueSec de senere par år - de har leveret nogle ganske fine keynotes og indlæg i det hele taget. De har eksempler der stammer fra bl.a ministerier og lignende. Emil er desuden den der opdagede "Rootpipe" til OS X(af hvad det så end giver af street-credit). Om de eller deres kollegaer passer ind i det der søges, kan I jo selv vurdere.

  • 2
  • 0
Martin Mathiassen , CISSP

Ville se frem til at en som Kevin Mitnick var taler på InfoSec.
Han er rigtig god til at demostrere de ting han forklare så man får en dyb indsigt i emnet og der til er han en god fortæller omkring virkelige scenarierer.
Han har en succes rate på 100% i hans firma når de laver corparate assesment hvor fuld kompromitering opnåes og hvor social engineering spiller en stor del.
Der til ville det være kanont med bedre indsigt i løsninger baseret på opensource omkring opbygning af en komplette SEIM løsninger og andre sikkerheds kontroller hvor alt ikke er baseret på Windows.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere