Infosecurity, arrangeret af Version2, er - trods corona - klar til at sikre dig mod cyberkriminelle

Illustration: Christoffer Elmann Ranhauge
Selvom dele af Infosecurity Denmark i år er gået online på grund af corona, er der stadig rig mulighed for at blive klogere på it-sikkerhed under ordnede forhold i Øksnehallen den 30. september og 1. oktober.

Er du interesseret i at sikre din organisation og dine medarbejdere mod phishing, hacking og andre former for cyberangreb, har du brug for en større indsigt i nye it-sikkerhedsmæssige udfordringer eller at sparre dine brugererfaringer med topfolk fra branchen?

Infosecurity Denmark afholdes den 30. september og den 1. oktober i Øksnehallen i København. Konferencen, som er arrangeret af Version2, sætter fokus på en lang række aktuelle temaer inden for it-sikkerhed som GDPR compliance, cybercrime, loT, og cloud security. Programmet i år indeholder også 115 keynotes, debatter og seminarer.

Der er gratis adgang til messen, og du kan tilmelde dig direkte her.

Delvis online

Det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse, at meget i år bliver anderledes end før.

Så som tillæg til det fysiske event med udstillingsmesse, keynotes, debatter og seminarer, der følger myndighedernes retningslinjer og kommer til at foregå under ordnede og trygge forhold, vil du også kunne opleve flere oplægsholdere og keynote-speakers online.

De mange online sessions med oplægsholdere offentliggøres på Infosecurity.dk og Version2.dk, når Øksnehallen står dørene op den 30. september klokken 9, men du kan også allerede nu se webinarer med flere af årets keynote-speakers.

Se keynotewebinarerne og programmet for alle de online oplæg her.

Hør fra udstilleren

Udover de faglige oplæg er en stor del af Infosecurity-eventet de mange virksomheder, der udstiller på messen.

En ud af de over 70 partnere, du kan møde på messen, er Camilla Bruun, COO og repræsentant for informationssikkerhedsvirksomheden Siscon, der stadig føler sig helt tryg ved at deltage på messen, som de er kommet på de seneste fem år.

»Vi deltager igen i år - vel vidende at der ikke kommer lige så mange - fordi det stadig er afgørende for vores forretning, at vi får nye leads - om de så er online eller fysiske. Det vigtige for os er at møde nye mennesker. Det er det, Infosecurity kan. Og vi tror på, at den i år med de nye virtuelle tiltag kan gøre det i den form også,« siger Camilla Bruun.

Med kommentaren om, at hun ved, at der ikke kommer lige så mange, er det en undersøgelse om deltagelsen til Infosecurity blandt Siscons kunder, Camilla Bruun henviser til.

Deres undersøgelse, med svar fra 157 personer, viste, at hver fjerde ikke ønskede at deltage på grund af covid-19, mens hver anden stadig ønskede at deltage på konferencen. Undersøgelsen blev dog gennemført før de seneste corona-retningslinjer.

Siscon har også haft overvejelser om, hvorvidt de skulle deltage fysisk i kølvandet på coronavirussen.

»Vi er mennesker, der handler med mennesker, og det gør vi altså bedst, når vi står ansigt til ansigt. Det er mega svært under corona, men når vi følger de retningslinjer, der er, så tror vi på, at det godt kan lade sig gøre til infosecurity-arrangementet,« siger Camilla Bruun.

Hun mener også, at det er muligt at dukke op til den fysiske messe og samtidig udvise det samfundssind, som vi taler så meget om for tiden:

»Samfundssind er også at være med til at opretholde samfundsøkonomien. Og det er vi med til, når vi kommer og understøtter vores kunder på messen. Derudover vil vi også gerne støtte op om arrangementet, for hvis ingen kommer, er det jo ikke garanteret, at det er der næste år.«

Læs mere og tilmeld dig ved at klikke her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere