AU: Systemjungle ødelægger milliardinvestering i telemedicin

Gevinsterne ved dyre offentlige investeringer i intelligente blodtryksmålere, medicinsystemer og lignende forsvinder, fordi systemerne oftest ikke taler sammen. Vi har brug for en gennemgribende oprydning, lyder det fra forsker.

En sand systemjungle, der fjerner gevinsterne ved det offentliges milliard-dyre investeringer i velfærdsteknologi, som intelligente blodtryksmålere, faldedektorer til ældre og lignende.

Sådan beskriver Stefan Wagner, der er lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, det væld af forskellige it-systemer, som følger med løsninger inden for velfærdsteknologi til ældre og svage personer.

»I de seneste år er der sket et boom inden for udviklingen af telemedicinske løsninger. Men på nuværende tidspunkt ligner det mest et uoverskueligt miks af apparater og styresystemer, som hverken den ældre eller plejepersonalet har nogen chance for at håndtere,« udtaler Stefan Wagner i en pressemeddelelse.

Stefan Wagner sammen med professor Finn Overgaard Hansen fra Institut for Ingeniørvidenskab.

Plejeboliger fyldt med systemer

Stefan Wagner henviser til, at hvis man kigger på en ganske almindelig plejebolig i dag, så finder man mellem op til 10 forskellige it-systemer, der hver arbejder i sin egen boble.

Dermed får det offentlige ikke noget reelt afkast af de massive investeringer, som hvert år går til nye systemer forskellige steder i den offentlige sektor.

Derfor er der brug for en gennemgribende oprydning, som Stefan Wagner har forsøgt løse gennem projektet CareStore, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, et fransk universitet, et portugisisk og flere forskellige virksomheder - herunder danske Sekoia Aps. CareStore forsøger at lave et system, der skal samle hele håndteringen ét sted.

»I stedet for ti isolerede systemer, kan vi nu nøjes med et enkelt eller få. Det gør det langt mere overskueligt for den ældre. Personalet kan se frem til mere effektive arbejdsgange, og kommunerne kan forvente at udnytte deres investeringer i nyt elektronisk udstyr optimalt,« udtaler Stefan Wagner.

CareStore er kort fortalt en touchskærm med indbygget computer. CareStore genkender og installerer så automatisk de forskellige apparater i plejeboligen og kobler udstyret til den person, som bor der. Det betyder også, at plejepersonalet får en lettere arbejdsdag.

Projektet er stadig på prototype-basis og er delvist finansieret gennem EU’s 7. rammeprogram for forskning.

Rettelse 3/1 08.14: Billedteksten ændret, så de rigtige personers navne fremgår.

Forskere rydder op i ældreplejens teknologikaos

Automatiske døråbnere, falddetektorer, intelligente blodtryksmålere, medicineringssystemer, og blodsukkeralarmer. Det er bare nogle få eksempler på elektroniske apparater, som i de seneste år er udviklet med de bedste intentioner om at gøre hverdagen nemmere for ældre medborgere og deres plejepersonale. Problemet er bare, at de fleste af disse apparater er bundet til hvert sit isolerede computersystem. Det medfører en teknisk byrde, der er så stor og dyr, at kommunerne i dag fravælger mange af løsningerne. Men nu er der hjælp på vej.

Hvem ville købe en smartphone, der ikke duede til andet end sms? Og hvem gad eje en iPod, der kun afspiller opera? Hvad nu, hvis man skulle have en særlig computer til e-mails, en anden til tekstbehandling og en helt tredje til at gå på nettet med? Det ville koste mange penge at anskaffe al udstyret, være kompliceret at håndtere og desuden involvere et virvar af ledninger.

Et uoverskueligt miks
Ikke desto mindre er det et godt billede på den tekniske virkelighed i plejesektoren, hvor stadig flere intelligente hjælpemidler bliver introduceret uden at kunne tale sammen. Det forklarer Stefan Wagner, ingeniør og lektor ved Aarhus Universitet. Han er en del af en ny forskergruppe, der arbejder med at udvikle en fælleseuropæisk, digital infrastruktur til ældreplejen.

”I de seneste år er der sket et boom inden for udviklingen af telemedicinske løsninger, der skal gøre den enkelte borger mere selvhjulpen. Disse løsninger er helt nødvendige elementer i en teknologibaseret omsorgs- og plejesektor. Men på nuværende tidspunkt ligner det mest et uoverskueligt miks af apparater og styresystemer, som hverken den ældre eller plejepersonalet har nogen chance for at håndtere.”

Forskernes mål er at få alle elektroniske hjælpemidler til at kommunikere på tværs af systemer og udbydere og samtidig gøre installationen af disse såre simpel.

”Vi er snart klar med en slags virtuel markedsplads, hvor virksomheder fremover kan udbyde applikationer til deres telemedicinske produkter efter en fælles standard,” siger Stefan Wagner.

Princippet er det samme, som de fleste af os kender, når vi henter musik, bøger og apps fra for eksempel Apples App Store.

På vej imod mere effektivitet i ældreplejen
De fleste europæiske lande står overfor en gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren i de kommende år - blandt andet på grund af den demografiske udvikling med en voksende ældrebefolkning.

Og her spiller teknologi en helt afgørende rolle. Men kun, hvis den fungerer på brugerens præmisser.

”Teknologi i ældreplejen er stort set værdiløs, hvis brugerne ikke kan håndtere den. Det er vores klare oplevelse,” siger Morten Mathiesen, som er projektleder og partner i virksomheden Sekoia.

Problemet er i dag, at alle velfærdsteknologiske apparater kører på hvert sit specialdesignede system. EKG-måleren, blodtryksmåleren og den intelligente pilleautomat taler altså ikke sammen og sender helt ukoordineret data til plejepersonalet eller lægen. Han eller hun sidder på kontoret og skal håndtere patientinformationerne i lige så mange forskellige computerprogrammer.

Og det er både dyrt og ineffektivt, mener Morten Mathiesen:

”Nøglen til en velfungerende, teknologibaseret plejesektor er systemer, som kan håndtere flere elektroniske enheder på en simpel måde. Udfordringen er at gøre det så automatiseret, at den ældre eller plejepersonalet får maksimal værdi for en minimal indsats. ”

Kun ét computersystem hos fru Hansen
I dag er der mellem tre og ti forskellige velfærdsteknologiske apparater i en almindelig plejebolig, og det antal kommer kun til at stige.

”Vi har nået et punkt, hvor vi ikke længere er i stand til at udnytte det fulde potentiale af de eksisterende velfærdsteknologier, fordi det simpelt hen er for bøvlet. Hvis vi skal videre, må vi først gøre det væsentligt mere simpelt og effektivt at være bruger,” siger Morten Mathiesen.

Forskerne har allerede udviklet den første prototype på et system, der kan samle applikationerne til alle apparaterne i for eksempel en ældrebolig, og det er et vigtigt skridt på vej imod mere brugervenlig teknologi.

”I stedet for ti isolerede systemer, kan vi nu nøjes med et enkelt eller få. Det gør det langt mere overskueligt for den ældre. Personalet kan se frem til mere effektive arbejdsgange, og kommunerne kan forvente at udnytte deres investeringer i nyt elektronisk udstyr optimalt,” siger Stefan Wagner.

BAGGRUND
Projektet hedder CareStore og er delvist finansieret af EU’s 7. rammeprogram for forskning med i 1,37 mio. Euro.

Målet med projektet er at udvikle en samlet og åben markedsplatform for programmer til telemedicinsk udstyr i plejesektoren.

I praksis kræver systemet kun, at man installerer en touch skærm med indbygget computer i den enkelte bolig. Herefter genkender og installerer den automatisk de forskellige apparater og kobler udstyret til den person, som bor der.

Herefter kan virksomheder tilbyde deres produkter og opdateringer gennem CareStore, og på den måde bliver kommunerne ikke låst til forskellige systemudbydere.

CareStore er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (Danmark), Institut de Recherche en Systemes Electroniquues Embarques (Frankrig), University of Minho (Portugal) og virksomhederne Sekoia (Danmark), Deosite (Polen) og plejecentret Rommerskirchen (Tyskland).

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (12)

Kommentarer (12)
Carsten Stenberg

Korrekt Jacob, løsninger netop IKKE kæmpe løsninger, men at alle leverandører tvinges til at lave åbne grænseflader med standardiserer formater, sadan at enhver anden leverandør kan vise de data, som er relevante i den givne situation, og selv bidrage med nye data hvis dette er muligt.

Jakob Damkjær

Helt enig... Det er derfor jeg skrev at det var smart at integrere.

Bare synd at det efter at ha været forsøgt i en årrække andre steder i sundhedssektoren ikke er lykkedes i nogen særlig grad... Og er i nærheden til at blive opgivet som projekt.

Er det der måske savnes nogen forskere der ikke skal se på fakturerbare timer hele tiden ?

If so er det for ærgerligt at der ikke er nogen forskningsprojekter der vil danse med sundhedssystem leverandørerene i resten af branchen ud over ældrepleje...

Claus Jacobsen

og der er helt sikkert brug for en standardisering af kommunikationsprotokoller. Men det kunne da faktisk være sejt nok hvis de brugte ANT+ teknologien som anvendes i sportsverdenen i stadig større grad. Så begynder der lige pludselig at være tale om transperant teknologi uanset hvilken platform man kommer på. Så ville man så let som ingenting kunne lave interfaces på tabletter, s"n"artphones og alm klienter, og det hele ville kunne samles i et overskueligt interface. MEn eftersom mange producenteraf appliances konkurrerer mod hinanden på alle mulige fronter får man dem nok ikke lige til at bruge åbne snitflader, så det kunne laves intelligent modulopbygget.

Keld Simonsen

Smartphone-teknologien breder sig med lynets hast, og er meget kapable. De kan cirka det samme som almindelige computere, og vil komme til at kunne gøre endnu mere i fremtiden. Android er en rimelig åben platform, den er open source, det er langt den største platform, og vel velegnet til forskningsformål. Vil careStore bruge Android-platformen til noget her?

Hvilken platform er CareStores foretrukne? Kører CareStore på flere platforme?

Har CareStore en hjemmeside?

Morten (Sekoia)

Det er helt uundværligt med en god debat på sundhedsteknologi-området; særligt når vi har tænkt os at tage fat om nogle helt grundlæggende problemstillinger i anvendelsen af teknologi på ældreområdet. Jeg følger med her i jeres tanker om platforme og standarder, så den bliver en del af vores vidensbase.

Helt grundlæggende kan vi sige, at vi som virksomhed ikke deltager for at suge på EU-lappen, men for at udvikle vores forretning. Derfor er der ingen risiko for at vi laver et forskningsprojekt uden implikationer i virkligheden. Sekoia leverer allerede en velfærdsteknologisk platform i drift i flere danske kommuner, og med CareStore ønsker vi at bidrage positivt til udviklingen i branchen :)

Morten Bruun-Rasmussen

Tillykke - det er godt at se at Danmark er med i et EU finansieret projekt indenfor sundhedssektoren.

Men - at dette projekt kan sikre en optimal udvikling af velfærdsløsninger (automatisk opsamling af blodtryk, faldsensorer mv. i borgerens hjem) er nok at skyde lang over målet.

I artiklen henvises der til at man skal have færre systemer og at der skal ryddes op. Det er absolut ikke et problem at have mange systemer - det er godt at have en god konkurrence på området - det sikrer at der altid udvikles gode og brugbare løsninger.

Problemet er at udviklingen sker på leverandørernes præmisser og uden brug at internationale standarder. Ved at bruge internationale standarder kan man sikre at apparater (blodtryk, skridttæller, temperatur, iltmåler mv.) kan tilsluttes løsninger fra forskellige leverandører. De internationale standarder kan desuden bruges til at kommunikere og dele oplysninger på tværs af sundhedssektorens organisationer.

Disse standarder findes og er operationelle - og bruges allerede i en lang række lande (se f.eks. www.continuaalliance.org) . Desværre har vi Danmark ikke taget en beslutning om at bruge disse standarder.

Der er som nævnt i artiklen mange projekter indenfor dette område - og nu er der åbenbart et mere. Det er således ikke projekter der mangler - men der mangler national koordinering og beslutning om at anvende internationale standarder (hvor svært kan det være).

Stefan Wagner

Tak for de mange kommentarer. Jeg vil lige kort slå én ting fast: der er ikke tale om et ny "samlet kæmpe løsning der aldrig kommer til at virke godt i detaljen" - men derimod netop om at bruge åbne standarder og open source til at skabe en let tilgængelig platform. Vores forbilleder er modellen der skabte succes for World Wide Web, LINUX, og Android (uden at dette projekt tåler nogen form for sammenligning i øvrigt), nemlig at levere en fri, åben og fleksibel platform der gør det lettere at blive både leverandør af udstyr, brugerplatform, applikationer og services, men også for slutbrugerne. Omvendt er man nødt til at starte et sted og være meget lavpraktisk, og her er vores nationale og internationale partnervirksomheder og institutioner i centrum. Der bliver lavet en reference implementation der forhåbentligt viser verden hvordan det her kan fungere. Vi skal vise hvordan det kan virke i praksis, og få erfaringer med slutbrugerne fra den virkelige verden. Det er vigtigt for mig at understrege at vi fokuserer på brugerdreven innovation – og participatory design – nemlig at den enkelte sygeplejerske og social- og sundhedsassistent bidrager til at vi får udviklet den gode løsning.
Helt konkret arbejder vi på at systemet skal integrere til den nye åbne nationale infrastruktur som flere danske universiteter, institutioner og virksomheder står bag for simpel udveksling af data mellem systemer i Connect2Care og Net4Care samarbejdet, med bl.a. Alexandra Instituttet, Datalogisk Institut, Center for Pervasive Healthcare, alle en del af Aarhus Universitet, samt SDU m.f. Her har vi allerede vist at vi kan integrere konkrete sundhedsteknologiske løsninger fra hjemmet. Vi baserer os desuden på internationale åbne standarder såsom IEEE 11073 for at tale med sundhedsteknologiapparaterne, samt HL7 for at tale med andre services, hvor muligt. ANT+ som nævnt i én af kommentarerne er selvfølgeligt spændende, ligesom alle de andre standarder, men denne er indtil videre altså ikke beregnet til sundhedsteknologi, men sport, og det kunne give problemer med diverse godkendelser og certificeringer. CareStore kommer forhåbentligt til at fungerer som et "bedre" Google Play eller AppStore, hvor de enkelte kommuner eller andre organisationer selv bestemmer om de vil have deres eget CareStore, eller bruge en eksisterende leverandør. Samtidigt vil vi ikke presse slutbrugerplatforme ned over hovedet på leverandørerne. Således kan CareStore udemærket bruges sammen med eksisterende PC platforme eller smart phones – men det er op til den enkelte leverandør hvad der skal understøttes. Udfordringen ligger ikke i at udvikle den nødvendige software, men i at gøre alle parter interesserede i at videreudvikle på konceptet og bidrage med de nødvendige drivere, applikationer, og andre services, så der kommer en "kritisk masse" af apparater og applikationer til at gøre konceptet levedygtigt. Vi håber så, at vores samarbejdspartner Sekoia får succes med deres implementation, så vi kan bevise CareStores værdi.

Morten Bruun-Rasmussen

Det er godt at høre at I bygger på resultaterne som er opnået i Connect2Care og Net4Care.

Min pointe er blot at den oprydning som artiklen omtaler - ikke skal være en oprydning i systemer/leverandører. Det der mangler er et solidt fundament for udviklingen. Et godt bud på dette er en god koordinering af projekter og nationale krav til brug af standarder.
Som eksempel kan jeg nævne, at der som et led i kvalitetsreformen blev afsat 590 mill. til en forstærket indsats for kronisk syge i regi af regioner, kommuner og stat i årene 2010-2012. En del af disse midler er gået til analyser og udvikling af it-løsninger til monitorering af sundhedstilstanden af borgere og patienter i eget hjem. I mangel på bedre, er de fleste af disse projekter baseret på proprietære løsninger fra den enkelte leverandør. Isoleret lever løsningerne op til de lokale krav - men de kan ikke udveksle data på tværs af sundhedssektoren.

Husk derfor i Jeres projekt at afsætte tid til at involvere de nationale sundhedsmyndigheder i arbejdet. Spørg hvordan koordinering bliver løst og hvilke standarder i skal bruge? Stil krav til at de nationale myndigheder om at de skal påtage sig ansvaret for såvel koordineringen og standardiseringen. De mange ukoordinerede projekter indenfor dette område indtil dato vidner tydeligt om denne problemstilling og et stort behov.

Stefan Wagner

Jeg er helt enig i at involvering af nationale sundhedsmyndigheder er meget vigtigt. Jeg vil dog gerne understrege at dette projekt ikke skal løse alle problemer i sektoren, men har til formål at sikre at eksisterende hjælpemidler kommer til at virke effektivt i danske og europæiske plejehjem, primært ved at gøre installationsprocessen mere simpel og tilgængelig for plejepersonalet, og dermed overvinde de barrier der findes i dag ude på plejecentrerne. Der er mange andre gode tiltag der sigter på at integrere data bedre på tværs af statslige, kommunale og regionale myndigheder og private aktører, b.la. i Connect2Care samarbejdet, og de løsninger vil CareStore projektet læne sig opad.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 10:55

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 10:28

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017