Indrømmer fejl i Rambølls ODF-rapporter

It- og Telestyrelsen indrømmer nu over for Open Source Leverandørforeningen, at der er fejl i de beregninger, som Rambøll har lavet på prisen på at vælge ODF som dokumentstandard.

De danske Open Source leverandører (OSL) er faret direkte i flæsket på It- og Telestyrelsen i forbindelse med udsendelsen af Rambølls rapporter om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af ODF som dokumentformat i det offentlige.

I et høringssvar til It- og Telestyrelser er OSL ikke mindst fortørnede over, at der kun har været en høringsfrist på tre dage til at komme med indsigelser på de to rapporter.

Ydermere var OSL stillet i udsigt, at de kunne få adgang til beregningsgrundlaget, fordi foreningen undrede sig over, at Rambølls beregninger denne gang kom frem til et andet resultat end i forbindelse med en rapport som OSL bestilte hos Rambøll sidste år.

Men ifølge et høringssvar fra OSL til IT- og Telestyrelsen vendte styrelsen rundt på en tallerken og ville alligevel ikke frigive beregningsgrundlaget. I samme omgang fik foreningen at vide, at der tilmed var regnefejl i rapporterne, men at regnefejlene ikke havde betydning for den samlede konklusion.

Formand for OSL, Morten Kjærsgaard, der også er direktør i it-selskabet Magenta, er stærkt fortørnet over styrelsens fremgangsmåde og kræver rapporterne trukket tilbage og opfordrer i øvrigt en række af Folketingets it-ordførere til at udelukke rapporterne som beslutningsgrundlag for valg af kommende dokumentformat.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Ammitzbøll-Bach

hvilke politikere, I ikke skal stemme på ved næste valg. Husk også, hvilken regering, der ikke kunne finde ud af at protestere over softwarepatenter. Og så har vi jo heller ikke nævnt hele medielicens-affæren, kopibeskyttelsesloven og en statsminister, der spiser frokost med Bill Gates.

Men skidt med det, vores hukommelse rækker jo ikke ind til næste valg... Bliver vi aldrig klogere?

  • 0
  • 0
#2 Kristian Larsen

Nu er det du nævner jo mest noget ideologisk, er man ideologisk imod kapitalisme eller ej Og hvis man er imod kapitalisme af ideologiske grunde så har du da ret, så skal man nok sætte sit kryds ude på den yderste venstrefløj hvor enhedslisten og sf huserer.

  • 0
  • 0
#4 Hans Schou

En ting der gør nemt ved folketingsvalg er lige at køre filterregel #1 om softwarepatenter. Kun Socialdemokratiet falder lidt gråt igennem, men ellers er resten sort/hvid.

Når du så køre dit eget primære filter igennem resten, er der vel næppe mere end 2 partier tilbage du skal vælge imellem. Reelt er der nok kun 0 eller 1 parti tilbage.

  • 0
  • 0
#5 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg tror det er vigtigt at stemme personligt på personer der har noget teknisk fatteevne, istedet for at stemme partistemmer der går til den der har den mest TV-venlige frisure.

Det er den eneste måde at signalere til partierne at vi vil have flere tekniske kompetente folk ind.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#7 Thomas Ammitzbøll-Bach

Hvis valget står mellem kapitalisme med fri konkurrence på bedste vare til bedste pris modsat statsprotektionisme, tvangsbidrag til statsmedier, tvangsbidrag fra amatørkunstnere gennem koda-afgifter på blankmedier samt tilskyndelse til patent-guldfeber blandt produktionsløse fidusopfindere, så vil jeg vælge kapitalismen.

Der findes to slags liberalister: Dem, der taler om fri konkurrence ved skåltaler og partikongresser, og dem, der mener det helt konkret. Jeg tilhører den sidste gruppe. Penge tjenes ved hårdt arbejde, ikke gennem særrettigheder opnået ved at spise frokost med statsministeren.

  • 0
  • 0
#8 Niels Elgaard Larsen

Nu har regeringen jo ikke flertal alene og deres traditionelle støtteparti, DF er nok dem, der har været tættest på at erklære sig som tilhængere af kun ODF. Så lad os lige se, hvad de andre partier gør.

Jeg tror de fleste partier har sideordnet opstilling.

Jeg mener, det vigtigste man kan gøre, er at melde sig ind i et parti, og fortælle de andre medlemmer og politikere, hvad det handler om.

  • 0
  • 0
#9 Michael Rasmussen

"Jeg tror de fleste partier har sideordnet opstilling."

Ovenstående er vist en sandhed med modifikationer. Sandsynligheden for at man bliver valgt til folketinget, afhænger af hvilken valgkreds, man er opstillet i. Tildelingen af valgkredse er for de fleste partier centralt styret. Men det viste du vist godt?

  • 0
  • 0
#10 Jesper Lund Stocholm Blogger

Jeg tror det er vigtigt at stemme personligt på personer der har noget teknisk fatteevn

Hmmm ... nu er politik jo også et fag, som man kan være mere eller mindre god til, og jeg er af den overbevisning, at man ikke nødvendigvis er en god politiker, bare fordi man er teknisk anlagt. Derfor så jeg hellere, at man stemte på nogen, der var gode til at være politikere - og ikke nødvendigvis fordi de var teknisk orienterede. I det tidligere Sovjetunionen prøvede man jo netop at styre en stat med en masse teknikere/teknokrater, og udfaldet af det var jo ikke just succesfuldt. På den anden side er det jo korrekt, at det altid virker som om, at politikerne løber rundt som hovedløse høns, når de skal tage stilling til et eller andet med en teknisk vinkel.

Måske skulle man bare stemme på politikere, der var bedre til at lytte og som reelt gad sætte sig ind i teknisk stof? Eller måske var løsningen at holde politikerne op på deres grundlovsmæssige pligt som folketingsmedlem via større fokus på teknik i den daglige debat? Tænk på mulighederne, hvis der oftere dryppede artikler fra vores parallelverden (ing.dk, v2.dk) over på pol.dk, jp.dk og berlingske.dk .

  • 0
  • 0
#11 Kristian Larsen

Hele ideen med demokratiet er jo at befolkningen som helhed bliver repræsentativt repræsenteret i parlamentet. Så hvis man som PHK (og iøvrigt også undertegnede) mener at der er for mange jura gogger og djøffere ift. resten af befolkningen i folketinget, ja så bør man vel overveje hvilken kandidat på listen man stemmer på.

Uanset om der er sideordnet opstilling kan det altid betale sig at stemme personligt, da man så om ikke andet indikerer en direkte stilling tagen til partiet om hvilke af den vifte holdninger partiet har man støtter.

  • 0
  • 0
#12 Peter Holm Jensen

og man har fået valgt nogle politikkere, gode som dårlige, så skal man huske de skal hjælpes, derfor husk nu at kontakte dem. Send dem mails med relevante links f.eks. til artikler og bloks der er relevante, med et spinkelt håb om at de læser det og at deres mening påvirkes. Især er det vigtigt at de ved, at de bliver holdt øje med, så tør de ikke altid følge microblød. Jeg har selv i længere tid fodret div it-ordfører og andre pinger med info, og normalt får jeg altid et svar tilbage, så om ikke andet har deres sekretær læst min mail. Er der nok fokus på tingene vil det alt andet lige have en virkning.

  • 0
  • 0
#13 Jonas Finnemann Jensen

Så er problemet bare at der er ret mange gode grunde til ikke at stemme på DF... Hvilke vil jeg med alt respekt for godwin's law holde for mig selv...

Problemet er vel at den generelle befolkning er ligeglad med dokumentformater og software patenter... De aner ikke hvad det er, så politikerne kan gøre stor set som de har lyst til på dette område... Som jeg ser det må løsningen være at vi afskaffer demokratiet... (Joke)

  • 0
  • 0
#14 Niels Elgaard Larsen

== "Jeg tror de fleste partier har sideordnet opstilling."

Ovenstående er vist en sandhed med modifikationer. Sandsynligheden for at man bliver valgt til folketinget, afhænger af hvilken valgkreds, man er opstillet i. Tildelingen af valgkredse er for de fleste partier centralt styret. Men det viste du vist godt?

Jeg har selv været med til at finde kandidater til en kreds og det var bestemt ikke centralt styret.

Faktisk har man i mange partier partier en ret stor indflydelse, hvis man er medlem og møder op til en generalforsamling når der skal vælges en ny kandidat. Der kommer nemlig ikke så overvældende mange til generalforsamlinger. Det varierer en del mellem partier og storkredse.

Jeg er enig med Kristian. Det er ikke et spørgsmål om at indføre et teknokrati. Men vi har rigtig mange politikere, der ved rigtig meget om landbrug, trafik (især motorveje) og børnepasning. Det er der ikke noget galt med, men der burde være flere, der vidste noget om IT.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere