Indisk stat ruller optisk fiber ud: Alle husstande skal have gratis internetadgang

Kerala
Den indiske befolkning er ved at blive delt i to med vidt forskellige muligheder: Dem, der er på nettet, og dem, der ikke er. Nu er netadgang erklæret som en basal menneskeret.

Trods relativt store indtægter fra de mange turister har den store stat Kerala i Indien med over 30 millioner indbyggere alvorlige fattigdomsproblemer. Omkring to millioner familier i staten lever i ekstremt fattigdom.

Keralas finansminister, Thomas Issac, har dog i budgettet for 2017-18 fundet plads til en håndsrækning til de mange fattige, skriver dr.dk.

Om maksimalt halvandet år vil de få 1 GB gratis data hver måned. Og har man brug for mere, kan det tilkøbes billigt.

Regeringen lægger ikke skjul på, at der er tale om et begrænset bredbånd. Kerala er nemlig ikke en rig stat, og man har derfor valgt den billigst mulige løsning i projektet K-Fon.

Forbindelsen vil ifølge planerne blive leveret via et optisk fibernetværk, som nu skal rulles ud. Det vil blive etableret parallelt med det elektriske netværk, som allerede findes i hele staten.

På den måde vil stort set alle husstande få adgang til bredbånd.

Finansministeren har taget initiativet, efter at de lokale politikere har besluttet, at internetadgang er en basal menneskeret på niveau med vand, mad og uddannelse.

Digital opdeling i befolkningen

Staten, som ifølge The New Indian Express er kendt for sin teknologiinteresserede ungdom og lave analfabetisme, har i de seneste år oplevet stadigt større digital opdeling i befolkningen.

Ligesom herhjemme er der i Kerala meget, som foregår online, men de fattigste har ikke råd til at være på nettet. På den måde bliver befolkningen delt i to: dem, der har råd til internet, og dem, der ikke har.

Og det er den opdeling, der nu får den lokale regering til at reagere.

For efterhånden som næsten al kommunikation med det offentlige foregår online, er tiltaget nødvendigt, mener finansministeren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (2)

Kommentarer (2)
søren andersen

Indisk del-stat ruller optisk fiber ud: De mere end 33 mio. indbyggere skal have gratis internetadgang.

(https://da.wikipedia.org/wiki/Kerala)

Så er perspektivet på plads fra starten af, i stedet for at man tror at det er den indiske stat, der nu vil sikre gratis internet til de over 1 mia. indbygger.

(https://da.wikipedia.org/wiki/Indien)

Johnny Olesen

Og mens regeringen smider offentlige penge efter fiber i stedet for at sikre bedre miljø, så er det da heldigt at private teleselskaber invester milliarder i at levere internet trådløst til alle indere.

Reliance Jio leverer f.eks. 1 GB daglig data via 4G til alle indere til en pris på omkring 32 danske kroner per måned. Ved udgangen af 2017 vil >90% af inderne have adgang til Reliance Jio's 4G netværk, og Indierne vil langt om længe komme med på IT-vognen.

Men det bliver 4G nettet, der giver ALLE inderne Internet - det bliver ikke en delstats håbløse fibernet-drømme, der kommer til at rykke Indien ud af IT-sumpen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017