Indisk "anstødelighedsfilter" truer med at blokere Google og Facebook

7 kommentarer.  Hop til debatten
En indisk domstol har truet med at blokere for adgangen til blandt andet Google og Facebook, hvis ikke firmaerne forhindrer offentliggørelse af stødende indhold
13. januar 2012 kl. 13:59
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Google, Facebook og lignende internetfirmaer skal indføre et system, der forhindrer folk i at offentliggøre indhold, der kan støde indere. Det er kravet fra en indisk domstol, der har truet med helt at blokere for adgangen til siderne. Det skriver The Next Web.

En dommer skulle endda have truet med at ”gøre som Kina”.

»Ligesom Kina, vil vi blokere for alle den slags hjemmesider (der indeholder materiale, der kan støde folk, red),« siger Suresh Kait, højesteretsdommer i Delhi, til NDTV.com.

Kravet fra indisk side er lat indføre et system, der filtrerer indhold i realtid. Det sker, som følge af en lang række sager, hvor folk har følt sig krænket over indhold på nettet, skriver The Next Web.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
23. januar 2012 kl. 10:42

100 millioner indere vil blive arbejdsløse, hvis de ikke kunne bruge Google: http://xkcd.com/627/

7
23. januar 2012 kl. 10:44

Tænkte cirka det samme: en google-blokade i Indien, ville give vesten en konkurrencemæssig fordel af de HELT store. Det ville gøre, at vi kunne opretholde vores høje lønninger i mange år endnu ... ;-)

5
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den lør, 01/14/2012 - 15:21

Indien, kan selv sætte filter på, og forhindre tilgang til hvad der i Indien findes ulovligt. Det er ikke en opgave for hverken Google eller Facebook !

Internettet i sig selv, er et anarkistisk system. Alle kan gøre hvad de vil, kun begrænset af det faktiske muligheder. Det er op til det enkelte land, selv at udøve den lokale lovgivning. Hvis det i Indien medfører at man ikke må vise det ene eller det andet, fordi det kan opfattes som anstødeligt, så er det Indiens problem. Hvis dette medfører, at der lukkes for Google eller Facebook, er så op til Google eller Facebook at tage stilling til, om de vil tilpasse deres systemer, så de begrænser Indiske brugere. Men det er ikke en pligt, som hverken Google eller Facebook kan pålægges.

Først, skal Indien dog kunne beskrive sine egne borgeres identitet, på infrastrukturen internettet over for en hvilken som helst aktør. Ellers kan Indien ikke udøve sin lovgivning over for nogen som helst. Det samme gælder i øvrigt for alle andre lande. Man kan jo ikke kræve at nogen aktør tilpasser deres system, så det passer ind i et givent lands lovgivning og kultur, for internettet fungerer på tværs af landes juridiske systemer.

3
13. januar 2012 kl. 17:30

Det er ikke et ukendt fænomen at modstandere af et eller andet bruger det mere end det normale publikum.

F.eks viste det sig for nogle år siden at det amerikanske religiøse højre brugte mere tid, timer per uge, på at lytte til "uanstændige" radio stationer, end almindelige lyttere generelt, simpelthen for at kunne brokke sig over dem.

1
13. januar 2012 kl. 16:39

Hvis det støder dem, kan de så ikke bare lade være med at følge de links? (såfremt det ikke er indhold som f.eks børneporno)

2
13. januar 2012 kl. 16:45

Lige min tanke! Hvis de klikker ind på udenlandske sider, som indeholder information, som de ikke bryder sig om, så må de da bare ryste på hovedet og prøve en anden side... Generelt har man også en idé om at det er en skidt side, når der f.eks. står "Man decapitated with chainsaw - uncensored"... Jeg går ud fra at det bl.a. er den slags og ikke kun velformede "samfundsskadelige" bryster, som de går efter?