Indien vil udvikle sit eget proprietære Windows-styresystem

Sikkerheden er ikke god nok i Windows, mener den indiske regering, der derfor vil udvikle et nyt, lukket styresystem, der kan køre Windows-programmer.

Uden at nævne navne på bestemte styresystemer har Indiens regering fået givet Windows et spark over skinnebenet.

Nu skal landet nemlig have sit eget styresystem, og begrundelsen er, at gængse styresystemer, udviklet og kontrolleret af vestlige lande, ikke er sikre nok. Det skriver India Times.

Kina, Cuba og andre ikke-vestlige lande har tidligere meldt ud, at man vil satse på en lokalt tilpasset variant af Linux, for at sikre mod blandt andet spionage fra vestlige efterretningstjenester. Men i Indien er planen at starte fra bunden med et proprietært styresystem.

»Den eneste måde at beskytte os på er ved at have et hjemmebygget system og en komplet arkitektur. Kildekoden er hos os, så ingen andre ved, hvordan den er,« siger V. Saraswat, leder af det indiske militærs forskningscenter, til India Times.

Ifølge det indiske netmedie Sify.com er planen at gøre styresystemet Windows-kompatibelt, så man kan bruge Windows-software på det kommende indiske styresystem.

Projektet blev sat i gang i september, og det meste infrastruktur, der skal bruges til udviklingen, er nu på plads. Blandt andet er der ansat 50 udviklere.

It-sikkerhedsguruen Bruce Schneier nævner det indiske projekt i et blogindlæg, men er skeptisk over for ideen om, at et lukket styresystem i sig selv vil være mere sikkert.

Den eneste måde at udvikle et sikkert styresystem er ved at kode og implementere det sikkert, skriver han og nævner Windows som eksempel på, at lukket kildekode ikke nødvendigvis er lig med et sikkert styresystem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christoffer Ceutz

Vil det ikke kunne lade sig gøre, hvis de udvikler deres eget grundsystem ala linux-kernen, og så bare porter Wine til dét, og stadig giver alle ændringer de laver i Wine tilbage til Wine-projektet? Bare fordi systemet er Windows-kompatibelt behøver hele kernen vel ikke basere sig på ReactOS/Wine..?

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

»Den eneste måde at beskytte os på er ved at have et hjemmebygget system og en komplet arkitektur. Kildekoden er hos os, så ingen andre ved, hvordan den er,« siger V. Saraswat, leder af det indiske militærs forskningscenter, til India Times.

Hvor mange gange har vi efterhånden oplevet at »Security by Obscurity« aldrig har, og aldrig nogensinde vil kunne fungere?

De par hundrede mio som måske ville installere systemet skal nok få det spændende - med den indgangsvinkel (Security by Obscurity) tvivler jeg på at sikkerhedsniveauet bliver meget højere end det var i Windows 98. På den anden side er der så god plads til forbedringer :o)

Kan selvfølgelig også være de tager en BSD, smider en sandkasse på den og derefter implementerer noget i stil med Wine eller CrossOverOffice eller sådan noget, og nøjes med at frigive et API som giver det underliggende system muligheden for at kunne interagere direkte med Windows-kaldene - lidt i stil med de eksisterende kald i Wine.
På den måde slipper de mere eller mindre for at skulle frigive kode til FOSS-miljøet og får stadig et system som sikkerhedsmæssigt kan være på niveau med MS Windows Vista eller 7

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

Ideen med at lave en fuldstændig clean version af Windows og gøre den kompatibel på alle punkter ville da være lige hvad folk vil have.
Der er heller ikke noget værre end som linux bruger at der er visse Windows programmer der ikke kan køre ordenligt i Wine.

En ordenlig version der kunne kører fuldt kompatibelt ville da være super!

  • 0
  • 0
Henrik Eismark

Den største fejl er da at antage, at man kan holde noget hemmeligt, som involverer mere end 2 mennesker.

Det skulle kernevåbenspredningen til Indien og Pakistan da stå som bevis for.

Med egen kode ved de aldrig hvad modparten ved. Med open source ved de præcis hvad modparten ved, og kan agere efter det.

Så er der nok mennesker, som er snu nok til at kunne arbejde med det koncept.

  • 0
  • 0
Henrik Eismark

En sag er da, at bruger man GNU/Linux skal man videregive koden. Om Kina og Cuba agter det, ved jeg jo ikke.

Bruger man BSD, f.eks. FreeBSD som i den udmærkede desktop PC-BSD, kan man beholde hele molevitten for sig selv.

Så hvorfor springer Kina og Cuba på GNU/Linux og ikke BSD?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere