Indien åbner for begrænset internet i konfliktfyldt region

Illustration: tanaonte, BigStock
Den indiske regering åbner for 301 hjemmesider i Jammu og Kashmir-regionen, men blokerer fortsat sociale medier.

I næsten et halvt år har der været lukket helt ned for internettet i den konflikfyldte region Jammu og Kashmir, der ligger på grænsen mellem Indien, Pakistan og Kina.

Nu åbner den indiske regering delvist for internettet igen.

Det skriver ZDNet.com.

Indbyggere i området kan nu tilgå 301 hjemmesider og tjenester som Spotify og Netflix og nyhedsmedier som BBC og The New York Times.

Det fremgår af det officielle hvidliste-dokument.

Sociale medier blokeret

Indiens regering besluttede i august sidste år at fratage regionens delvise selvstyre.

I den forbindelse lukkede de ned for internet-, mobiltelefon- og fastnettjenester i området.

Sociale medier som Facebook og Twitter samt VPN-applikationer blokeres fortsat.

Der åbnes for brugen af mobildata, men kun for personer, hvis oplysninger er blevet verificeret, og hvis internethastigheden begrænses til 2G, fremgår det af dokumentet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere