Indenrigsministeriet advarer mod fusket valg-sms

Økonomi- og indenrigsministeriet advarer mod sms, der opfordrer folk til at stemme over mobilen. Der er nok tale om et forsøg på økonomisk svindel, vurderer ekspert.

Modtager du en sms om, at du kan stemme til dagens folketingsvalg via sms, så er det - måske ikke overraskende for Version2's læsere - forkert.

Økonomi- og Indenrigsministeriet advarer i en meddelelse på ministeriets hjemmeside mod sms'en, der ellers ser ud til at have netop Indenrigsministeriet som afsender.

»Sms’en er ikke sendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der gennemføres ikke forsøg med sms-afstemning, og det er ikke muligt at stemme pr. sms,« står der i meddelelsen, som fortsætter:

»Man kan kun stemme ved personligt fremmøde på det afstemningssted, man hører til, og som fremgår af ens valgkort.«

Sikkerhedsekspert fra CSIS Peter Kruse mener, der kan være tale om et forsøg på økonomisk svindel. Det vil sige, der kan gemme sig et såkaldt premium-nummer bag sms'en, så man bliver takseret mere end almindeligt meget, hvis man svarer på fup-beskeden.

»Enten er det en besked, der bliver sendt rundt for at lave sjov med folk, fordi der netop er valg. Den anden mulighed er, at hvis man svarer tilbage på den, så svarer man tilbage til et nummer, hvor man bliver bonnet for det.«

Peter Kruse hælder dog mest til, at der er tale om et forsøg på økonomisk svindel.

»Det er ikke tilfældigt, man lige vælger i dag. Jeg tænker, der er nogen, der vil slå lidt plat på det.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rune Jensen

at endnu mere IT-viden er nødvendig i den danske befolkning.

Det med IT som valgfag lyder mere og mere tiltalende. Med mulighed for at lave det som fast fag.

Kan vi få middelniveauet op på et niveau, hvor det at kryptere sine mails er noget alle kan... så vil sådan en SMS heller ikke få succes.

Morten W. Jørgensen

Er det her virkelig et problem eller har nogen sovet i timen?

Du antager at afsenderen af SMS'en rent faktisk er interesseret i at få stemmerne at vide
Jeg antager at afsenderen kun er ude på at ødelægge og forvirre (med mindre det er en drengestreg helt ude af proportioner). Derfor tror jeg ikke der er nogen registreret med partibogstaverne hos 1231.

Log ind eller Opret konto for at kommentere