The Imitation Game: Unødvendigt at gøre Denniston til et dumt svin - og flere fejl

Filmen om Alan Turings bedrift med at knække den tyske Enigma-kode skal nydes som et drama, og så må tilskueren leve med en lang række overdrivelser og forfalskninger af historien.

Filmen The Imitation Game har dansk premiere i dag. Foromtalen, de mange Oscarnomineringer og måske ikke mindst Benedict Cumberbatch i hovedrollen som Alan Turing skal nok få mange til strømme i biografen.

Christian Loiborg anmeldte filmen i Ingeniøren, hvor han fint gengav dele af handlingen i filmen.

Jeg er noget mindre begejstret end min kollega, men er nu alligevel glad for at have set filmen.

Jeg havde fornøjelsen af se filmen ved en særforestilling for et par uger siden. På forhånd var jeg noget skeptisk, for jeg var bekendt med, at fageksperter i udlandet havde været stærkt kritiske over for filmen for dens omskrivning af historien på flere måder.

Og ovenpå den hjemlig diskussion de kunstneriske friheder i 1864, så frygtede jeg det værste.

Så galt er det heldigvis ikke gået.

Turing-eksperten Jack Copeland, der for tiden er gæsteprofessor i Danmark, påpegede efter særforestillingen mange af unøjagtighederne og fejlene, selv om han indrømmede, at han egentlig syntes bedre og bedre om filmen efter han nu så den for tredje gang.

Alligevel synes jeg, at de mange opdigtninger er en alvorlig anke, for historien er så god og spændende, at der ikke er nogen grund til at gøre Alastair Denniston, der stod i spidsen for Bletchley Park og dermed Turings chef, til det dumme svin i filmen, som han ikke var i virkeligheden.

Der er sådan set heller ikke nogen grund til at opfinde en uenighed mellem Alan Turing og nogle af de andre kodebrydere, som ikke fandtes i virkeligheden.

Filmen giver helt misvisende et indtryk, at Alan Turing personligt bestemte, hvordan man militært set skulle reagere på de beskeder, som det lykkedes ham at knække koden til. Han sendte ikke en bror til person i kodegruppen i døden, for der var ingen bror. Han installerede ikke en computer i sit hjem, han smuglede ikke hemmelige papirer ud fra Bletchley Park. Og sådan kan man blive ved og ved.

Jeg har det fint med, at Benedict Cumberbatch er nomineret til en Oscar for sin præstation, og flere af de andre nomineringer er sådan set også i orden, men jeg er stærkt utilfreds med, at filmen er nomineret til Oscar for det bedste adapterede manuskript - for nok er det godt drama, men en bedre manuskriptforfatter havde ikke fundet det nødvendigt at opdigte så meget for at skabe en god fortælling.

Udover at give et fornøjelige par timer i biografen, kan man håbe, at filmen giver folk lyst til at lære mere om Alan Turing, den tidlige computerhistorie og nogle af de andre kodebrydere, hvoraf en central person som Gordon Welchman er skrevet helt ud af fortællingen.

Jeg giver filmen fire ud af seks kodebøger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

Nu var der faktisk en mindre god chef et sted i den britiske efterretningstjeneste, bare ikke lige Denniston. Det gik så ud over Flowers i stedet. Så måske skulle man lave en film om Colossus, der er mindst lige så spændende som Turing og bomberne. Flowers blev ikke dømt og udstødt, men han blev aldrig rigtigt forstået eller anerkendt. Han fik en lille orden lang tid efter og en pose penge, der ikke engang dækkede hans udlæg til Colossus. Men da manden ikke er en legende eller begik selvmord, bliver det nok en meget smal film.

  • 2
  • 0
Kenneth Nielsen

...men jeg er stærkt utilfreds med, at filmen er nomineret til Oscar for det bedste adapterede manuskript - for nok er det godt drama, men en bedre manuskriptforfatter havde ikke fundet det nødvendigt at opdigte så meget for at skabe en god fortælling.

Det er jo det Hollywood gør! Lige så snart Hollywood kommer ind over, så ryger sandheden i baggrunden, sådan har det altid været. Man gør de fordi at man kender sit publikum, og man gør det fordi man ved at det virker og sælger billetter til filmen. Det lyder som om du hellere ville have set en dokumentar, hvilket også er fint nok. Men så har du taget de forkerte forventninger med ind i biografmørket. Og mht. Oscar 2015 nomineringerne, har du set de andre nomineret film? American Sniper, Selma og The Theory of Everything er alle sammen baseret på virkelige historier, hvor man har drejet gevaldigt på sandheden. Ligesom man gjorde med Moneyball, Argo, The Wolf of Wall Street, Lone Survivor, The Monuments Men, Dallas Buyers Club, 42 og mange mange flere.

  • 2
  • 0
Jonas Høgh

for historien er så god og spændende, at der ikke er nogen grund til at gøre Alastair Denniston, der stod i spidsen for Bletchley Park og dermed Turings chef, til det dumme svin i filmen, som han ikke var i virkeligheden.

Vi der allerede savner Charles Dance i rollen som dumt svin i den kommende sæson af Game of Thrones, behøver ikke andre grunde end det :)

  • 0
  • 0
Ditlev Petersen

Nu har jeg set filmen. Hvis man intet ved om Enigma og intet ved om Bletchley Park og intet ved om Turing og intet ved om kryptanalyse og intet ved om efterretningsarbejde, så er det muligvis en god film. Jeg krummede tæer mange gange. At lade Turing gå i gang med brute forca and ignorance i månedsvis er skændigt. For så pludselig at opdage nytten af cribs. At han så også overtog hele generalstabens arbejde, er næsten kun, hvad man kunne forvente.

  • 1
  • 0
Preben Pind

en anden ting der altid er "forkert", er at det ikke direkte var brydningen af Enigma der gjorde at vi vandt anden verdenskrig. Det var derimod Lorenz koden, som var langt sværere at bryde. Tit hører og læser man jo at det var pga. at Enigma blev brudt at man vandt anden verdenskrig, hvor det senere er kommet frem at Lorenz koden var af enorm betydning, da den gav direkte adgang til Hitler's inderste cirkel.

  • 0
  • 0
Boris Nordstrøm Valentin

Til alle interesserede I emnet og perioden kan jeg VARMT anbefale "Chryptonomicon" - bygget over kryptografi med tekniske detaljer man kan hygge sig over og med en overliggende nutidig historie som giver relevans til nutidige IT sikkerheds ideer. Men mest en fantastisk historie!

  • 0
  • 0
Carsten Hansen

Alexander bliver præsenteret i filmen som vinder af det engelske skakmesterskab, hvorefter han arrogant retter det til, at han var dobbeltvinder. Han vandt først anden gang i 1956.

Alexander var en skakspiller i verdensklasse, der bl.a. vandt partier over Sovjetunionens nr. 1 og 2 (Botvinnik og Bronstein) og derudover f.eks. over den ungarske VM-kandidat Szabo.

Alexander fortsatte med kodebrydning resten af sit liv i hemmelighed. Officielt havde han et job i skatteministeriet. Han var under den samme hysteriske overvågning som Turing, så ophold i udlandet var problematisk og en skakkarriere med turneringer i ØstEuropa helt udelukket.

I filmen er Alexander en arrogant skørtejæger, der kun ønsker at komme af med Turing. I filmen overtager Turing lederrollen i stedet for Alexander. I virkeligheden var det omvendt, da Turing tog til USA for at mødes med Shannon og bistå USA med udviklingen af deres maskine. Alexander var i virkeligheden nygift og havde lige fået et barn.

Alexander ville næppe forsøge at ødelægge maskinen pga. jalousi, som det sker i filmen.

Det var mit håb, at de mange skakspillere i Bletchley Park var kommet til ære og værdighed. Nogle nåede at dø før det blev kendt, hvad de havde udrettet.

Milner-Barry: Han var den person, der personligt bad Churchhill om flere ressourcer. Milner-Barry's åbningsvariant i fransk spilles stadig. Han forlod kodebrydning efter krigen, og fik lige netop tilladelse til at deltage i skak-ol i Moskva i 1956.

Golombek: Deltog i skak-ol i 1939 i Buenos Aides sammen med Alexander og Milner-Barry. Mest kendt for sit forfatterskab herunder oversættelse af sovjetiske skakbøger. Han rejste meget til ØstEuropa og var bl.a. skakdommer i matchen mellem Botvinnik og Petrusian i 1963 i Moskva. En mulig kandidat til "vor mand i Havana", men det er aldrig blevet bekræftet.

Aitken: Kendt for mange artikler i British Chess Magazine.

Good: Anonymt med i filmen som intelligent skoledreng. Konsulent for Kubrick vedr. "Rumrejsen 2001" pga. hans bøger om fremtidige computere.

Jeg savnede noget om alle de ingeniører fra teleindustrien, der byggede maskinen på basis af den tids avancerede omstillingsborde. Det var langt mere end en håndfuld personer. I "Steve Jobs" filmen var der f.eks. tid til et navneopråb af alle Macintosh pionererne.

NB:
Jeg var den eneste i biografen, men bagefter er jeg overbevist om, at det var en for mange.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere