Ilva-bøde er skrumpet, men det ændrer ikke på Datatilsynets praksis

Ilva-bøde er skrumpet, men det ændrer ikke på Datatilsynets praksis
Illustration: Steffen Villadsen.
Selvom Ilva nu kan se frem til at skulle betale 100.000 kroner i bøde for at overtræde GDPR i stedet for 1,5 millioner, kommer det ikke til at betyde mindre bødeindstillinger fra Datatilsynet fremover, understreger kontorchef.
27. januar kl. 10:28
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Selvom bødeniveauet i Ilva-sagen er skrumpet fra 1,5 millioner til 100.000 kroner i byretten i Aarhus sidste år, kommer det ikke til at ændre på den måde, Datatilsynet fastlægger bødeniveauet i fremtidige sager.

Det understreger Ditte Yde Amsnæs, kontorchef i Datatilsynet, over for Computerworld.

Anklagemyndigheden ankede sagen, fordi man er uenig i beregningen bag det nye bødeniveau. Der er nemlig opstået en diskussion om, hvorvidt man skal fastsætte beløbet ud fra hovedkoncernens – Lars Larsen Groups – omsætning, eller om det skal baseres på Ilvas egen omsætning.

I løbet af foråret skal Landsretten beslutte, om det er EU-Domstolen, som skal svare på den tvivl, fortæller kontorchefen. I mellemtiden fortsætter man som hidtil, uddyber hun, da Computerworld spørger, om udviklingen i Ilva-sagen kommer til at ændre praksis hos tilsynsmyndigheden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Nej. Vores praksis er helt klar. Den indstilling, vi har sendt til politiet, er også den indstilling, som vi står fast på.«

Datatilsynet er sammen med Estland de eneste tilsynsmyndigheder i EU, der ikke direkte kan udstede bøder for GDPR-overtrædelser. Og her lægger Ditte Yde Amsnæs heller ikke skjul på, at det »selvfølgelig ville være lettere,« hvis Datatilsynet selv kunne udstede bøderne på lige fod med kollegerne i EU.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger