Ikke flere betaer: LibreOffice 3.3 er klar til download

Efter tre betaer og fire release candidates kan LibreOffice 3.3 nu downloades i den endelige version.

Kontorpakken LibreOffice - en ny fætter til OpenOffice.org - er nu klar til download i den første produktionsmodne udgave, version 3.3.

Dermed er det slut på flere midlertidige udgaver af LibreOffice 3.3, der siden projektets begyndelse i september 2010 har gennemgået tre forskellige beta-versioner og fire forskellige release candidates.

LibreOffice-projektet er en afstikker af Oracles OpenOffice.org-projekt, og organisationen bag LibreOffice, The Document Foundation, består af tidligere OpenOffice.org-udviklere.

Læs også: Så er det officielt: Libreoffice er et 'fork' af Openoffice

I en pressemeddelelse fra den danske afdeling af The Document Foundation nævnes de vigtigste nyheder i LibreOffice 3.3.

Det gælder blandt andet muligheden for at gemme i .docx, .xlsx og .pptx, altså XML-udgaverne af Microsofts Word-, Excel- og PowerPoint-filformater.

»Understøttelsen for .docx er nu på cirka samme niveua som .doc. Det er ikke en implementering af OOXML, men en implementering af understøttelse af Microsoft-formaterne,« siger talsperson for LibreOffice i Danmark, Leif Lodahl, til Version2.

Derudover nævnes understøttelse af SVG (Scalable Vector Graphics), VBA-makroer og regneark med op til 1.048.576 rækker, mod 65.536 tidligere.

»Regneark-delen er gjort mere robust. For business-brugere er det et 'major issue', at der nu kan håndteres en million rækker,« siger Leif Lodahl.

Læs også: OpenOffice-folk i Oracle-skilsmisse: Stifter LibreOffice

Det har været en af målsætningerne for The Document Foundation, at udviklingen af LibreOffice skulle ske mere hurtigt og fleksibelt end det er tilfældet med OpenOffice.org.

En anden har været bedre understøttelse af Microsofts OOXML-format.

Læs også: Lykkelig skilsmisse? LibreOffice taler dagligt med Oracle

Opdateret klokken 15.09 med kommentar fra Leif Lodahl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Lundsgaard

Jeg læste i en anden tråd at libreoffice sammenlignet med openoffice ikke er helt modent endnu og at den særligt er noget mere tung end openoffice...

Jeg har lige installere Libreoffice 3.3.0 RC4 (den der stadig er i ppa'en) på ubuntu 10.10 på min lille X41 thinkpad, og Libreoffice kører helt sikkert noget hurtigere end openoffice 3.2.1 der var lige før. Det gælder både i opstart, men særligt når jeg scroller rundt i meget store dukomenter...

Så jeg tror jeg bliver på Libreoffice allerede fra nu :)

  • 0
  • 0
Peter H. Rankin Hansen

"sammenlignet med openoffice ikke er helt modent endnu og at den særligt er noget mere tung"

Til gengæld kan den nogle ting jeg længe har efterlyst. Det med side-nummereringen og oven i købet har de taget hul på VB macroer.

Ud til højre med OpenOffice (og Oracle). Det andet kommer med tiden.

Og samtidig sender vi et signal til vores allesammens elskede Larry - husk endelig at skrive, at I skifter til LibreOffice i det questionnaire de beder en om at udfylde, når man afinstallerer OpenOffice.

  • 0
  • 0
Troels Jensen

Den her release udtrykker vist i høj grad de ting udviklerne længe har haft lyst til at gøre, men som de ikke fik lov til før.

Jeg har desværre ikke haft tid til at afprøve den, men jeg forventer store ting ift. OO.o

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

regneark med op til 1.048.576 rækker, mod 65.536 tidligere.

Hvis man er skiftet til LibreOffice pga dennes bedre håndtering af OOXML end OOo gør det, så er det værd at vide, at der endnu ikke understøttes flere end 65536 rækker i XLSX-filer (og XLS-filer). De 1048567 rækker er i ODF-filer alene.

  • 0
  • 0
Michael Degn

Jeg har også udskiftet OO.o 3.2 med LibreOffice 3.3. Der er mange nye ting som sikkert vil glæde de fleste brugere. F.eks. testede jeg kompatibiliteten med nogle gamle Word dokumenter, som havde en masse matematiske formler. Her klarede LibreOffice sig overordentligt godt.

LibreOffice er også hurtigere i selve programdelen - bl.a markering af tekst, indsættelse, scroll m.m. (prøvede i regnearket at lave 20 kolonner med 10000 rækker).

Jo, udviklerne har denne gang fået frie hænder.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Når jeg kommer hjem ryger LibreOffice ind på den bærbare og så er skiftet fuldendt herude - den er lige røget ind på arbejdsmaskinen.

I de fleste tilfælde er det dog Novell Edition (GO-OO baseret) der er blevet skiftet ud, så hvor stor forskellen er - ved jeg endnu ikke.

Ser dog frem til hvad fremtiden bringer med LibreOffice.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere