Ikke-digitale borgere dømt skyldige uden at vide det: Automatiske tilståelser udfordrer retssikkerheden
Udsatte borgeres retssikkerhed knægtes af en uhensigtsmæssig kombination af en omvendt logik i retssystemet, hvor passivitet i digitalt hensynsløst kommunikerede bødesager er det samme som en tilståelse.
Sådan lyder kritikken fra tænketanken Justitia, der i en analyse udtrykker bekymring for behandlingen af det generelt stigende antal bødesager herhjemme. I værste fald kan usynlige domme i bødesager føre til en alvorlig svækkelse af tilliden til det danske retssamfund hos udfordrede borgere.
Årsagen er en procesforenkling fra 2011, der betyder, at en udeblivende reaktion på et bødeforelæg inden for en fastsat tidsramme er ensbetydende med, at retten må behandle forholdet som en skrivebordssag uden afholdelse af et retsmøde.
Da den forenkling blev kombineret med, at sagerne kommunikeres digitalt til borgerne via e-Boks begyndte det at få en stribe alvorlige konsekvenser for udsatte og ikke-digitale borgere.
Det forklarer tænketanken Justitia’s vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
»På et eller andet tidspunkt blev forenklingen kombineret med e-boks, og så blev det pludselig meget mere interessant, fordi man så kan have en digitalt kommunikeret sag. Hvis man ikke er digitalt indstillet, er chancen for, at man finder ud af, at man har en sag meget meget mindre. Det betyder, at endnu flere sager vil blive behandlet som om, at borgerne har tilstået, fordi de har forholdt sig passivt,« siger hun.
Vicedirektøren fortæller samtidig, at bødeforlæg i sig selv ikke er et fejlfrit produkt, og derfor er det risikobetonet, når de der i de fleste sager ikke bliver brugt ret meget tid hos hverken politiet eller anklagemyndigheden.
»Dommerne bruger halvandet til to minutter på de sager, hvor borgerne ikke aktivt har gjort indsigelse. Derved giver man i høj grad borgerne ansvaret for deres egen retssikkerhed og deres rettigheder,« lyder det det fra Birgitte Arent Eiriksson.
Og der er ikke kun tale om teoretiske eksempler. Det bevidner en række kvalitative interviews i analysen. Tænketanken har således talt med borgere, aktører i begge sider af retssalen samt en række organisationer, der med deres vidnesbyrd bekræfter, at den digitale sagsgang for udsatte og ikke-digitale borgere kan fremstå fuldstændigt usynlig.
»Det sker rigtig ofte, at vi ser et bødeforelæg i borgerens e-Boks. Det er dog som regel helt tilfældigt, og fordi vi skal bruge nogle breve fra deres e-Boks i forbindelse med en anden sag, at vi falder over de her bødeforelæg. Og så er fristen for at gøre indsigelser jo for længst overskredet,« lyder det eksempelvis fra organisationen Gadejuristen, der indtil 1. juni i år hjalp udsatte borgere med blandt andet retshjælp.
Gadejuristen forklarer, i analysen, at udsatte borgere kun har 30 dage til at gøre indsigelser i en bødesag, og derfor ofte slet ikke får tjekket deres e-Boks. Det er problematisk, vurderede organisationen i sit bidrag til analysen.
Underminerer tilliden
Den nu 10 år gamle forenkling er ikke den første ændring i det danske bødesystem. Over flere omgange er man i Danmark gået fra såkaldt fysisk forkyndelse til den helt anden ende af skalaen, hvor vi befinder os nu, hvor der slet ingen fysisk kontakt er med borgeren, når der skal uddeles bøder for diverse overtrædelser.
Skruer man tiden mere end 100 år tilbage, blev man med retsplejeloven i 1916 enige om, at man kunne »spare borgere for tidsspildet og ubehagelighederne ved at møde i retten i anledning af rene ubetydeligheder,« som det beskrives i Justitia’s analyse.
Derfor blev det besluttet, at politiet skulle forkynde anklageskriftet for borgeren via en såkaldt stævningsmand. Denne person dukkede så op hos borgeren, der kunne forholde sig direkte til anklageskriftet. Med tiden blev dog alligevel en kende for omstændigt. Man kan let forestille sig den omrejsende bødekaravane lastet med anklageskrifter, der skulle forkyndes i alle afkroge af kongeriget.
For at imødegå den besværlige tilgang overgik man i 1960 således til en model, der allerede i nogle politikredse var begyndt at få fat. Med en regelændring var stævningsmændenes dage talte.
Med de nye regler kunne man således sende borgeren et brev med et vedlagt girokort til betaling af bøden. Den metode kan de fleste af os nok hidkalde os et sted i hukommelsen.
En parkeringsbøde, en bøde fra biblioteket, eller måske en bøde for at have kørt uden lys i ly af mørket. De fleste af os har noget på samvittigheden. Det bekræfter det faktum, at der i 2019 blev udstedt 733.981 bøder, hvilket svarer til, at omkring 15 procent danskerne over 15 år fik en bøde det pågældende år.
Men også den proces ønskede man fra offentlig side at effektivisere. Med den omtalte forenkling af processen i 2011 blev det gjort muligt at skrotte retsmøderne og altså behandle sager, som borgeren ikke havde reageret på, som skrivebordsafgørelser. Afgørelser, der ifølge dommere, der udtaler sig til analysen, tager omtrent halvandet minut at behandle.
Den procedure er senere, hvornår er uvist for Justitia, blevet kombineret med udsendelsen af dokumenterne elektronisk via e-Boks. Den kombination giver altså nogle forløb, hvor borgere til deres store overraskelse senere kan blive konfronteret med at have indgivet tilståelse i sager, de slet ikke vidste fandtes.
»At få at vide, at man har en dom fra en sag, man ikke kender, har været meget grænseoverskridende for de her mennesker. De har i forvejen ikke særlig høj tillid til det offentlige Danmark. Så når den slags her sker, forsvinder al tillid til det danske retssamfund. De føler sig dybt uretfærdigt behandlet,« forklarer vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, der derfor kalder på en ændring af proceduren.
(Artiklen fortsætter efter billedet...)
Behov for forskelsbehandling
Risikoen for, at retssikkerheden går fløjten, når sager behandles i et fuldt ud digitalt spor, hvor passivitet kan blive lig med tilståelse, er relevant for en betragtelig gruppe i Danmark.
I midten af juli beskrev vi her på Version2, hvordan en analyse som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at »digitalt udsatte« udgør op til 22 procent af den voksne befolkning.
Dermed risikerer det nuværende setups konsekvenser altså at ramme en stor gruppe herhjemme.
Det helt digitale forløb, hvor et bødeforlæg, der ikke bliver reageret på fungerer som en tilståelse møder derfor også markant kritik hos den juridiske tænketank.
Her undrer man sig i særdeleshed over, at den digitale praksis gælder for bødesager, når det ikke er tilfældet i andre straffesager, hvor »en tilståelse ikke kan lægges uprøvet til grund,« som det formuleres i analysen.
Analysen kalder det sågar ‘tvivlsomt’ om bødesagsprocessen er i tråd med ‘de grundlæggende straffeprocessuelle principper’ på grund af det manglende retsmøde, som går på kant med ‘offentlighedsprincippet’ og »mundtlighedsprincippet’
Birgitte Arent Eiriksson forklarer:
»Jeg taler FOR forskelsbehandling, så selvom man er udsat eller på anden måde ressourcesvag, så har man stadig en retssikkerhed. Det nytter ikke noget, at vi laver et system, der er til de ressourcestærke og så glemmer de andre fuldstændigt,« siger hun.
Tænketanken peger derfor i sine anbefalinger på, at når en borger ikke reagerer på et bødeforlæg, bør der sendes en form for rykker – gerne som fysisk post. Alternativt bør man sørge for, at den digitale fremsendelse indebærer, at man som afsender kan se, om borgeren har modtaget og åbnet dokumentet.
Den nuværende løsning er i al fald uacceptabel, mener Birgitte Arent Eiriksson.
»Det skuffer mig, at man har lavet en så voldsom effektivisering og samtidig gjort hele kommunikationen digital – uden en eneste gang at undersøge, hvordan det går med retssikkerheden,« siger hun og fortsætter:
"Ligeså snart man overgår til ny teknologi, så sker der fejl. Der sker fejl, fordi man læner sig op ad den nye teknologi og tror, at alting er meget lettere. Man glemmer at ny teknologi kræver, at man er meget opmærksom på, hvordan det går, og om kvaliteten er i orden.«
Ingen kommentarer
Hos landets Justisministeriet ønsker man ikke at kommentere på analysen og de problemer, den påpeger.
Justitsministeriet oplyser, at det ikke bliver muligt at komme med en kommentar. I stedet henviser ministeriets presseafdeling til et svar fra Rigsadvokaten, der er afgivet til en artikel i Jyllands-Posten om selvsamme analyse.
Det er Rigsadvokaten, der leder anklagemyndigheden herhjemme, og til avisen understreges det, at anklagemyndigheden følger de gældende reglerne – også i bødesagsprocessen.
»I forhold til anbefalingen om at udarbejde yderligere retningslinjer for politikredsenes kvalitetssikring af bøder, så kigger vi nærmere på behovet for det, når vi har haft lejlighed til at læse rapporten,« skriver Rigsadvokaten i sit svar til Jyllands-Posten.
Du kan læse hele analysen om bødesager HER
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
