Ikke-digitale borgere dømt skyldige uden at vide det: Automatiske tilståelser udfordrer retssikkerheden

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia mener, at det nuværende setup med bødesagerne i e-Boks er til fare for retssikkerheden for landets udsatte og ikke-digitale borgere. Illustration: Justitia
INTERVIEW: En overset bødeskrivelse i e-Boks giver en udeblivelsesdom, der ligeledes havner i borgerens digitale indbakke. Digitaliseringen rammer særligt udsatte og ikke-digitale borgere, der risikerer at blive idømt bøder, der kan få alvorlige konsekvenser – helt uden, at de er klar over det, lyder kritikken fra tænketanken Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

Udsatte borgeres retssikkerhed knægtes af en uhensigtsmæssig kombination af en omvendt logik i retssystemet, hvor passivitet i digitalt hensynsløst kommunikerede bødesager er det samme som en tilståelse.

Sådan lyder kritikken fra tænketanken Justitia, der i en analyse udtrykker bekymring for behandlingen af det generelt stigende antal bødesager herhjemme. I værste fald kan usynlige domme i bødesager føre til en alvorlig svækkelse af tilliden til det danske retssamfund hos udfordrede borgere.

Årsagen er en procesforenkling fra 2011, der betyder, at en udeblivende reaktion på et bødeforelæg inden for en fastsat tidsramme er ensbetydende med, at retten må behandle forholdet som en skrivebordssag uden afholdelse af et retsmøde.

Da den forenkling blev kombineret med, at sagerne kommunikeres digitalt til borgerne via e-Boks begyndte det at få en stribe alvorlige konsekvenser for udsatte og ikke-digitale borgere.

Det forklarer tænketanken Justitia’s vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

»På et eller andet tidspunkt blev forenklingen kombineret med e-boks, og så blev det pludselig meget mere interessant, fordi man så kan have en digitalt kommunikeret sag. Hvis man ikke er digitalt indstillet, er chancen for, at man finder ud af, at man har en sag meget meget mindre. Det betyder, at endnu flere sager vil blive behandlet som om, at borgerne har tilstået, fordi de har forholdt sig passivt,« siger hun.

Vicedirektøren fortæller samtidig, at bødeforlæg i sig selv ikke er et fejlfrit produkt, og derfor er det risikobetonet, når de der i de fleste sager ikke bliver brugt ret meget tid hos hverken politiet eller anklagemyndigheden.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia Illustration: Justitia

»Dommerne bruger halvandet til to minutter på de sager, hvor borgerne ikke aktivt har gjort indsigelse. Derved giver man i høj grad borgerne ansvaret for deres egen retssikkerhed og deres rettigheder,« lyder det det fra Birgitte Arent Eiriksson.

Og der er ikke kun tale om teoretiske eksempler. Det bevidner en række kvalitative interviews i analysen. Tænketanken har således talt med borgere, aktører i begge sider af retssalen samt en række organisationer, der med deres vidnesbyrd bekræfter, at den digitale sagsgang for udsatte og ikke-digitale borgere kan fremstå fuldstændigt usynlig.

»Det sker rigtig ofte, at vi ser et bødeforelæg i borgerens e-Boks. Det er dog som regel helt tilfældigt, og fordi vi skal bruge nogle breve fra deres e-Boks i forbindelse med en anden sag, at vi falder over de her bødeforelæg. Og så er fristen for at gøre indsigelser jo for længst overskredet,« lyder det eksempelvis fra organisationen Gadejuristen, der indtil 1. juni i år hjalp udsatte borgere med blandt andet retshjælp.

Gadejuristen forklarer, i analysen, at udsatte borgere kun har 30 dage til at gøre indsigelser i en bødesag, og derfor ofte slet ikke får tjekket deres e-Boks. Det er problematisk, vurderede organisationen i sit bidrag til analysen.

Læs også: Undersøgelse på vej: Ingen aner om digitale jobcenter-samtaler virker

Underminerer tilliden

Den nu 10 år gamle forenkling er ikke den første ændring i det danske bødesystem. Over flere omgange er man i Danmark gået fra såkaldt fysisk forkyndelse til den helt anden ende af skalaen, hvor vi befinder os nu, hvor der slet ingen fysisk kontakt er med borgeren, når der skal uddeles bøder for diverse overtrædelser.

Skruer man tiden mere end 100 år tilbage, blev man med retsplejeloven i 1916 enige om, at man kunne »spare borgere for tidsspildet og ubehagelighederne ved at møde i retten i anledning af rene ubetydeligheder,« som det beskrives i Justitia’s analyse.

Derfor blev det besluttet, at politiet skulle forkynde anklageskriftet for borgeren via en såkaldt stævningsmand. Denne person dukkede så op hos borgeren, der kunne forholde sig direkte til anklageskriftet. Med tiden blev dog alligevel en kende for omstændigt. Man kan let forestille sig den omrejsende bødekaravane lastet med anklageskrifter, der skulle forkyndes i alle afkroge af kongeriget.

For at imødegå den besværlige tilgang overgik man i 1960 således til en model, der allerede i nogle politikredse var begyndt at få fat. Med en regelændring var stævningsmændenes dage talte.

Med de nye regler kunne man således sende borgeren et brev med et vedlagt girokort til betaling af bøden. Den metode kan de fleste af os nok hidkalde os et sted i hukommelsen.

En parkeringsbøde, en bøde fra biblioteket, eller måske en bøde for at have kørt uden lys i ly af mørket. De fleste af os har noget på samvittigheden. Det bekræfter det faktum, at der i 2019 blev udstedt 733.981 bøder, hvilket svarer til, at omkring 15 procent danskerne over 15 år fik en bøde det pågældende år.

Men også den proces ønskede man fra offentlig side at effektivisere. Med den omtalte forenkling af processen i 2011 blev det gjort muligt at skrotte retsmøderne og altså behandle sager, som borgeren ikke havde reageret på, som skrivebordsafgørelser. Afgørelser, der ifølge dommere, der udtaler sig til analysen, tager omtrent halvandet minut at behandle.

Den procedure er senere, hvornår er uvist for Justitia, blevet kombineret med udsendelsen af dokumenterne elektronisk via e-Boks. Den kombination giver altså nogle forløb, hvor borgere til deres store overraskelse senere kan blive konfronteret med at have indgivet tilståelse i sager, de slet ikke vidste fandtes.

»At få at vide, at man har en dom fra en sag, man ikke kender, har været meget grænseoverskridende for de her mennesker. De har i forvejen ikke særlig høj tillid til det offentlige Danmark. Så når den slags her sker, forsvinder al tillid til det danske retssamfund. De føler sig dybt uretfærdigt behandlet,« forklarer vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, der derfor kalder på en ændring af proceduren.

(Artiklen fortsætter efter billedet...)

Tænketanken Justitia betragter kombinationen af, at passivitet i bødesager giver en udeblivelsesdom og en løbende digital kommunikation med borgerer har kedelige konsekvenser for udsatte og ikke-digitale borgere. Illustration: Martin J. Ernst

Behov for forskelsbehandling

Risikoen for, at retssikkerheden går fløjten, når sager behandles i et fuldt ud digitalt spor, hvor passivitet kan blive lig med tilståelse, er relevant for en betragtelig gruppe i Danmark.

I midten af juli beskrev vi her på Version2, hvordan en analyse som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at »digitalt udsatte« udgør op til 22 procent af den voksne befolkning.

Læs også: Analyse: Mere end hver femte borger er digitalt udsat og kan komme i klemme i systemet

Dermed risikerer det nuværende setups konsekvenser altså at ramme en stor gruppe herhjemme.

Det helt digitale forløb, hvor et bødeforlæg, der ikke bliver reageret på fungerer som en tilståelse møder derfor også markant kritik hos den juridiske tænketank.

Her undrer man sig i særdeleshed over, at den digitale praksis gælder for bødesager, når det ikke er tilfældet i andre straffesager, hvor »en tilståelse ikke kan lægges uprøvet til grund,« som det formuleres i analysen.

Analysen kalder det sågar ‘tvivlsomt’ om bødesagsprocessen er i tråd med ‘de grundlæggende straffeprocessuelle principper’ på grund af det manglende retsmøde, som går på kant med ‘offentlighedsprincippet’ og »mundtlighedsprincippet’

Birgitte Arent Eiriksson forklarer:

»Jeg taler FOR forskelsbehandling, så selvom man er udsat eller på anden måde ressourcesvag, så har man stadig en retssikkerhed. Det nytter ikke noget, at vi laver et system, der er til de ressourcestærke og så glemmer de andre fuldstændigt,« siger hun.

Tænketanken peger derfor i sine anbefalinger på, at når en borger ikke reagerer på et bødeforlæg, bør der sendes en form for rykker – gerne som fysisk post. Alternativt bør man sørge for, at den digitale fremsendelse indebærer, at man som afsender kan se, om borgeren har modtaget og åbnet dokumentet.

Læs også: Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler

Den nuværende løsning er i al fald uacceptabel, mener Birgitte Arent Eiriksson.

»Det skuffer mig, at man har lavet en så voldsom effektivisering og samtidig gjort hele kommunikationen digital – uden en eneste gang at undersøge, hvordan det går med retssikkerheden,« siger hun og fortsætter:

"Ligeså snart man overgår til ny teknologi, så sker der fejl. Der sker fejl, fordi man læner sig op ad den nye teknologi og tror, at alting er meget lettere. Man glemmer at ny teknologi kræver, at man er meget opmærksom på, hvordan det går, og om kvaliteten er i orden.«

Ingen kommentarer

Hos landets Justisministeriet ønsker man ikke at kommentere på analysen og de problemer, den påpeger.

Justitsministeriet oplyser, at det ikke bliver muligt at komme med en kommentar. I stedet henviser ministeriets presseafdeling til et svar fra Rigsadvokaten, der er afgivet til en artikel i Jyllands-Posten om selvsamme analyse.

Det er Rigsadvokaten, der leder anklagemyndigheden herhjemme, og til avisen understreges det, at anklagemyndigheden følger de gældende reglerne – også i bødesagsprocessen.

»I forhold til anbefalingen om at udarbejde yderligere retningslinjer for politikredsenes kvalitetssikring af bøder, så kigger vi nærmere på behovet for det, når vi har haft lejlighed til at læse rapporten,« skriver Rigsadvokaten i sit svar til Jyllands-Posten.

Du kan læse hele analysen om bødesager HER

Læs også: Ombudsmanden vil helt ind i designet af SKATs systemer: Fejlene skal fanges tidligere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (46)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Madsen

Desværre er det jo ikke det eneste område hvor man skider på folks rettigheder fordi det er "nemmere".

Uskyldig til det modsatte er bevist er jo også afskaffet i sager om fartbøder, i det bøden bare administrativt fremsendes til ejeren af køretøjet som så tvinges til at betale og så selv døje med at indkredse midlerne hos den reelle lovovertræder.

  • 23
  • 14
#2 Claus Bobjerg Juul

Problemet er at, myndighederne i dag mener at borgerne har modtaget bøder/breve osv. nå de er sendt til e-boks (firmaet).

Jeg klaged fo nogen tid siden over e-boks (firmaet) i forbindelse med GDPR. Jeg fik en længere udredning af en jurist hos e-boks.

Når et "brev" sendes til en borger via e-boks (firmaet), modtager e-boks (firmaet) brevet og lægger det i borgerens e-boks/postkasse. Dermed er brevet leveret til borgeren.

Problemet er blot at hvis borgerne aldrig har accepteret vilkårne om databehandling, så har borgerne ikke en e-boks/postkasse og e-boks (firmaet) opbevare så brevet i hvad jeg kalder Limbo, ind til borgeren første gang logger ind og acceptere vilkårne for databehandling.

Løsning kunne være at etablere rekommanderede e-boks breve til fx bøder. Når borgerne logger ind så kan borgerne ikke tilgå andre funktioner end at se/læse/acceptere det rekommanderede brev. Der skal så også sendes et brev/besked til afsender om at modtagerne nu reelt har modtaget brevet.

Hvis en ikke digital borger får et rekommanderet brev som vedkommende ikke ser fordi vedkommende ikke bruger e-boks, så må afsender sende et fysisk brev eller gøre noget andet for at sikre at brevet modtages modtageren.

  • 57
  • 1
#4 Christian Nobel

Hos landets Justisministeriet ønsker man ikke at kommentere på analysen og de problemer, den påpeger.

Justitsministeriet oplyser, at det ikke bliver muligt at komme med en kommentar.

Der er på ingen måde tale om en enkeltsag, men alligevel vil myndigheden ikke kommentere på hvad der må anses for en systemisk fejl.

Vi har et stort problem med retssikkerheden (og demokratiet) her i landet, når den øverste myndighed på området ikke vil tage stilling til et så alvorligt problem.

  • 51
  • 0
#5 Bjarne Nielsen

Det virker mere og mere til, at vi har lavet os et 80/20 samfund. Bare de 80% har det bekvemt, så til helvede med de sidste 20%; bliver du for dyr til Kbh, så kan du få hjælp til at flytte til udkantsdanmark.

Det her beskrevne er helt absurd, men jeg er egentlig ikke overrasket.

Et sted, hvor kæden hoppede af, var da man betragtede en besked som læst, når den var registeret som modtaget i den centrale database. Med fysisk post antog man at beskeden var modtaget, når den var afleveret til modtageren, og det var sikkert af rent praktiske årsager - det er ret svært at se, om modtageren nu også læser beskeden. Men det er ikke bare muligt med elektroniske beskeder ... det er endog ganske nemt. Men det ville så lægge byrden på den stærke part, for at sikre at beskeden ikke bare er aflevet, men også modtaget, og det var den stærke part åbenlyst ikke interesseret i. Så hellere kaste de i forvejen udfordrede helt ind under bussen.

Men symptomatisk er det, at det er en kæde med mange led, og at ingen har haft (eller måske ikke engang prøvet på at få) det store overblik. Vejen til et trælst sted er efter sigende brolagt med gode undskyldninger, og det gælder nok også for tilsyneladende små og uskyldige justeringer mest til fordel for de 80%.

Et andet eksempel: For at få penge (f.eks. nødhjælp fra kommunen), skal man have en bankkonto. For at få en bankkonto skal man have en adresse. For at kunne få en adresse, skal man betale husleje (bl.a. fordi at husleje-kvitteringerne skal bruges som dokumentation for adressen). For at betale husleje, skal man have penge (og ofte også en bankkonto, for kassen er nedlagt, tilmeld dig istedet betalingsservice eller betal via netbank).

Det er kompliceret nok, hvis man allerede er nogenlunde flyvende, men prøv så lige at komme i luften igen efter en hård mavelanding!

Og så snakker man også om at afskaffe kontanterne. Fordi sort arbejde ... eller noget.

  • 64
  • 0
#6 Bjarne Nielsen

Hvis en ikke digital borger får et rekommanderet brev som vedkommende ikke ser fordi vedkommende ikke bruger e-boks, så må afsender sende et fysisk brev eller gøre noget andet for at sikre at brevet modtages modtageren.

Husk på, at postvæsenet kun virker for pakker. Breve kan tage i omegnen af to uger om at komme frem. Det betyder oftest, at fristerne er overskredet, f.eks. hvis du indkaldes til samtale. Og møder du ikke op, så falder hammeren. Eller rettere, når du læser brevet, så er ofte hammeren faldet.

Hvis man da i det hele taget har en postkasse, og man kommer forbi den jævnligt. Det er ikke altid tilfældet.

  • 34
  • 0
#7 Anders Lind

Hmm, man burde også overveje andre scenarier fx:

  • Folk der er på længere rejser, hvor man fx er afskåret fra Internet enten pga. stedet eller pga. de naturkatastrofer, der sker fra tid til anden.
  • Folk der fx i længere tid er indlagt på hospitalet.

Hvordan med disse personers retssikkerhed både i forhold til at modtage bøden eller gøre indsigelser?

  • 33
  • 0
#8 Anne-Marie Krogsbøll

Hos landets Justisministeriet ønsker man ikke at kommentere på analysen og de problemer, den påpeger.

Justitsministeriet oplyser, at det ikke bliver muligt at komme med en kommentar.

Mage til ufattelig arrogance....

Fanden tager nu - med fuld socialdemokratiskl velsignelse - de sidste...

Jeg gentager: Med fuld socialdemokratisk velsignelse....They couldn´t care less...

Vurder selv, hvem "Fanden" i denne sammenhæng er...

(PS: Folk, der ikke er digitale, er også sværere at overvåge - nok ikke lige Hækkerups foretrukne vælgere - så ..He couldn´t care less)

  • 39
  • 6
#9 Malthe Høj-Sunesen

Men det er ikke bare muligt med elektroniske beskeder ... det er endog ganske nemt.

Med Næste Generation Digital Post bliver det da også let for afsenderen; de skal bare fortælle Digital Post at der er tale om en forkyndelse, så kan de følge beskeden (om den er læst, flyttet fra indbakken, sendt videre osv).

Jeg tænker at det også var muligt med den gamle løsning, bare ikke i 2011, og loven skrives i dag ofte så den understøtter det it-system, som man ikke bare lige kan udskifte ("digitaliseringsklar lovgivning").

  • 3
  • 1
#12 Holger Nielsen

Hvis modtager er en udsat borger, skal man nok heller ikke forvente at vedkommende bliver bedre orienteret ved at modtage et gammeldags brev om fx en bøde eller en indkaldelse til at møde i retten. Mange af den slags borgere vil reelt være ukontaktbare, og det kan man ikke gøre noget ved.

Folk, der er bortrejst i en længere periode til et sted, hvor der ikke er internet, må være meget får, og disse personer må formodes at være resssourcestærke personer, som kunne arrangere sig på forhånd ved at give fuldmagt til e-Boks.

  • 1
  • 4
#13 Kjeld Flarup Christensen

Jeg kender en enlig mor, som pludseligt fik klippet pladerne på sin bil og skal nu betale 60.000 for at få dem igen.

Er der ikke et folketingsmedlem som kunne stille ministeren spørgsmålet: "Hvor mange ulæste bødeforkyndelser ligger der i E-Boks?"

Og hvis tallet ikke oplyses, må der kaldes i samråd!

  • 34
  • 0
#15 Jan Ferré

Min første tanke var 'det er da også forkert' - men er det så reelt det? Hvor mange kan ikke læse eboks? Helt utroligt mange har en smartphone, der kan bruges til eboks - ud over at gå på Facebook og Snapchat og hvad man nu ellers spilder sin tid på. For disse drejer det sig vel mest om 'vil' ikke. Så er der folk, der rent faktisk læser henvendelsen, men som alligevel ikke fatter en brik. Nu er det længe siden, jeg selv har modtaget en bøde, og på det tidspunkt havde jeg ikke svært ved at forstå, hvad det drejede sig om og hvad jeg skulle gøre. Men der kan sagtens være nogen, som ikke er i stand til at læse et bødeforlæg. Disse bør så kunne henvende sig i f.eks. Borgerservice for at få hjælp til det. Man kunne også forestille sig, at nogen fandt på at lave en betalbar tjeneste, der indeholdt at holde øje med folks eboks (via fuldmagt) og så lave arbejdet med at kontakte folk direkte, hvis der kom noget vigtigt i eboks (det er langt fra alt, der lander i eboks, der kan betragtes som 'vigtigt').

Og så er der alle de, der regner med, at hvis man bare ignorerer henvendelser længe nok, så forsvinder de nok af sig selv. Dem har jeg absolut ikke ondt af! At en Stalker f.eks. kan trække sin sag så længe, at den bliver forældet, fordi han aldrig møder op i retten? Men det kunne man måske klare ved at definere, at når første indkaldelse til et retsmøde er sendt, så er sagen aktiv og bliver dermed ikke forældet.

  • 2
  • 18
#16 Lasse Frøding

Vi er mange der ikke har problemer, men der er mange borgere der ikke vil eller ikke kan forstå en besked, og er dermed virker som funktionelle analfabeter. Hvorfor breder covid sig i bestemte områder af landet! Kultur, sprog, holdninger, frygt, læsbarhed og meget andet. DERFOR er den nuværende E-boks løsning kritisabel. Retspraksis i sagerne er OGSÅ meget kritisabel.

  • 12
  • 2
#18 Jens Jönsson

mod borgernes retssikkerhed.

Jeg blev ramt af en sag i systemet http://minretssag.dk. Systemer SPAMmer dig med ligegyldige e-mails om frister, så du er nødsaget til at logge ind og checke konstant. Udfordringen er som med alle andre systemer der SPAMmer dig, at du selvfølgelig mister interessen, og så netop misser en frist, som du ikke må overse. Det kostede mig så en dom, da jeg ikke nåede at forsvare mig.

Det værste er i min optik at jeg er IT borger der (nogenlunde) kan finde ud af at bruge systemet (selvom det absolut ikke er brugervenligt). Frygter for ikke IT kyndige og udsatte borgere der havner i det system. De har ikke en chance.

Digitaliseringens meget kedelige bagside. En kæmpe trussel for retssikkerheden for den menige borger.

  • 21
  • 0
#19 Jens Jönsson

Jeg har modtaget en fartbøde, hvor det var konen der havde kørt for stærkt, jeg fik muligheden for at skrive hvem det var der sad bag rattet, og dermed afvise kravet mod mig. Konen modtog derefter bøden.

Det burde ikke skulle være dig der er politimand, fordi du ejer bilen. Men det er selvfølgelig nemt for staten, at du på den måde arbejder gratis. Det er bare retssikkerhedsmæssigt en glidebane. Vi er allerede godt igang med at eliminere konceptet "uskyldig, indtil det modsatte er bevist". Se f.eks. på sagerne med vanvidsbilister. Ingen er vist imod at de ikke skal have en stor straf og det bør være dem man går efter. Alligevel får uskyldige beslaglagt deres køretøj, selvom de ikke har en jordisk chance for at forhindre at det benyttes til vanvidskørsel (f.eks. leasingselskaber).

  • 15
  • 3
#21 Henrik Madsen

Det burde ikke skulle være dig der er politimand, fordi du ejer bilen. Men det er selvfølgelig nemt for staten, at du på den måde arbejder gratis. Det er bare retssikkerhedsmæssigt en glidebane. Vi er allerede godt igang med at eliminere konceptet "uskyldig, indtil det modsatte er bevist". Se f.eks. på sagerne med vanvidsbilister. Ingen er vist imod at de ikke skal have en stor straf og det bør være dem man går efter. Alligevel får uskyldige beslaglagt deres køretøj, selvom de ikke har en jordisk chance for at forhindre at det benyttes til vanvidskørsel (f.eks. leasingselskaber).

Hvis det er konen der har kørt så er der endda også en anden regel som man så pisser på.

Nemlig den med at man ikke kan tilpligtet at angive sine nærmeste.

Ergo ender man med 100% at blive krænket retsdikkerhedsmæssigt for enten betaler man selv selvom man ikke har overtrådt loven eller også tvinges man til at angive sin nærmeste.

Havde din kone slået nogen ihjel så kunne du ikke tvinges til at vidne mod hende under trusler om selv at blive straffet hvis du nægter.

Mordere har bedre retssikkerhed end folk der har lavet en lille hsstigjedsovertrædelse.

Og som du så rigtigt siger, de næste skive af salamien er at nu kan min bil konfiskere hvis jeg låner den ud til min nabo som så låner den ud til en kammerat som så kører meget for stærkt i den.

Det næste bliver vel at jeg bliver dømt for hærværk hvis jeg låner min motorsav ud til naboen og han så saver sin anden nabo's træ ned med den.

  • 13
  • 3
#23 Lars Skovlund

Hvorfor i alverden, er såkaldte "Ikke-digitale borgere", IKKE registreret i systemet med "Fritagelse fra Digital Post"?

Fritagelse fra Digital Post er en ting. Tvungen digitalisering i retsvæsenet et andet, og bare fordi man er fritaget fra det ene, er man ikke nødvendigvis fritaget for det andet. Der var en sag for nogle år siden med en bank og en borger som havde fået en hjerneblødning. Det endte med en udeblivelsesdom og en meget stor regning. Jeg kan ikke finde sagen lige nu.

  • 11
  • 0
#24 Ditlev Petersen

Justitsministeriet oplyser, at det** ikke bliver muligt** at komme med en kommentar. I stedet henviser ministeriets presseafdeling til et svar fra Rigsadvokaten, der er afgivet til en artikel i Jyllands-Posten om selvsamme analyse.

Hvorfor er det ikke muligt? Er det ministeriet eller ministeren, der ikke kan komme med en kommantar? Kan ingen af dem skrive? Er det forbudt at sige noget? En ting er, at hver minister vist har sin spindoktor, men betyder det, at behandlingen af borgerne og pressen ikke er mulig? Altså hvis der skal sættes kameraer op eller fortsat logges teleoplysninger, så er de da altid i stand til det. Forudsat at de ikke bliver interviewet, men kan nøjes med at "meddele sig i en e-mail".

Men det er da spændende, at man kan blive straffet for at tage på ferie eller for at være syg i længere tid. Også ud over at få bøder. Det er jo ikke kun bødeforlæg, der hænger på en e-boks. Det er alt muligt. Attester og stupide erklæringer. Indkaldelser til møder. Trusler fra kommunen. Aldrig er det tilladt at slappe af.

  • 9
  • 0
#26 Lars T. Petersen

Det kan bevises om man har logget ind i e-Boks efter et brev er afleveret. Har man ikke logget ind, er bøden ikke modtaget. Hvis man får en bøde på det grundlag, så kan den afvises. Nogen burde rejse en sag.

Jeg har ikke selv e-Boks, så mine bøder får jeg på papir i postkassen. Og betaler dem, når beviserne er for store.

  • 5
  • 1
#28 Henrik Eriksen

Klart off-topic, men jeg håber på tilgivelse pga. underholdningsværdien: https://www.schneier.com/blog/archives/2019/08/license_plate_n.html hhv. https://arstechnica.com/cars/2019/08/wiseguy-changes-license-plate-to-nu...

Umiddelbart lyder det sjovt, men jeg tror ikke rigtig på den.

En SQL kunne se sådan ud: SELECT * FROM LicensePlates WHERE PlateText = 'nummerpladetekst';

Nummerpladeteksten skal i plinger, og om der står 'NULL' eller 'BEDSTEFAR' eller en hvilken som helst anden tekst er fuldstændig ligegyldigt.

Selv om nummerpladeteksten ikke var i plinger (f.eks. hvis det nu kun var tal, hvilket det ikke er), ville det stadig ikke virke. Et kriterium med NULL er ikke " = NULL" men "IS NULL".

Så historien er sjov, men det lyder bare ikke plausibelt.

  • 2
  • 3
#29 Henrik Madsen

Netop af den grund har jeg altid ment at ATK kun kan fungere på afgiftsbasis, ikke på bøder.

Det bør i hvert fald aldrig være sådan at "det er for bøvlet at gøre det rigtigt" er en undskyldning for at underminere folkets rettigheder.

Problemet med at konstatere HVEM der overtrådt loven er jo et problem som politikerne og politiet selv har skabt ved at lave automatisk trafikkontrol.

Løsningen hvis politiet mente de brugte for meget tid på at køre rundt og finde ud af hvem der var på billedet ligger jo lige for, det er jo bare at lave almindelig fartkontrol hvor man rent faktisk STOPPER lovovertrædere og forholder denne at loven er overtrådt og at det udløser en bøde.

Fordelen ved at stoppe folk er så også at man så samtidig får kontrolleret om vedkommende har et kørekort, er ædru, ikke er påvirket af stoffer, om der er betalt grøn ejerafgift, om bilen er forsikret, om bilen er synet, om der er efterlyste personer i bilen, om der er tyvekoster i bilen, om bilen er i forsvarlig teknisk stand, om føreren og alle passagerer bærer sele og så videre.

Det kræver ikke at man har set ret mange afsnit af "politijagt" før man er klar over at når politiet stopper en bil af een grund, så ender det ikke sjældent med at der er mere galt.

Jeg har intet imod fartkontroller, jeg er bare arg modstander af administrativ automatiseret bøde udskrivning hvor man ofte ikke rammer den skyldige, men blot den som ejer et køretøj, fordi der er det nemmeste.

Ja jeg vil endda gå så langt som at sige at når det gælder hastighed så vil jeg forvente at blive stoppet og forholdt min brøde, ikke mindst så jeg er klar over at jeg kører for stærkt. Måske var jeg ikke klar over at hastigheden var sænket.

Når det gælder ulykker så er første punkt "stands ulykken" men her standser man ikke den ulovlige kørsel, men lader bilisten fortsætte og så sender man ejeren af køretøjet et gnidret billede en uge efter.

  • 7
  • 0
#30 Kjeld Flarup Christensen

Selv om nummerpladeteksten ikke var i plinger (f.eks. hvis det nu kun var tal, hvilket det ikke er), ville det stadig ikke virke. Et kriterium med NULL er ikke " = NULL" men "IS NULL".

Der findes meget lorte software. Hvis du ikke laver operationen i SQL, så vil du i nogle sprog få en streng ud som hedder "NULL", hvis nummer plader IS NULL. Så i nogle domains kan der faktisk være et match.

Endnu mere off topic. For nogle år siden var der en vælger i Sverige som stemmesedlen havde skrevet "drop valg2015" (Kan ikke lige huske det eksakte år) Det var da et forsøg på SQL injection der ville noget.

  • 2
  • 1
#32 Kjeld Flarup Christensen

Den bliver faktisk afholdt ca. hvert fjerde år, men der har hidtil været for stor variation blandt de delegerede til at blive enige om præcist hvad det er der er fornuftigt.

Så er mit sql injection eksempel pludseligt ikke så off topic alligevel.

Der er utroligt mange politiske emner, men man har kun en stemme hvert fjerde år. Det kan betyde at trafikpolitikken i Nordjylland indrekte kan afgøres af sundhedspolitikken på Bornholm.

Demokrati er godt, men man kan få en overdosis af det, så det begynder at blive dysfunktionelt.

  • 0
  • 5
#35 Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 0
  • 7
#36 Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 1
  • 6
#38 Nikolaj Brinch Jørgensen

Det kan bevises om man har logget ind i e-Boks efter et brev er afleveret. Har man ikke logget ind, er bøden ikke modtaget. Hvis man får en bøde på det grundlag, så kan den afvises. Nogen burde rejse en sag.

Jeg har ikke selv e-Boks, så mine bøder får jeg på papir i postkassen. Og betaler dem, når beviserne er for store.

Korrekt. Men hvordan beviser du, om du har åbnet postkassen derhjemme? Hvorfor skal IT systemet belemres med krav du ikke kan opretholde i den analoge verden?

Er man kun en forbryder/skyldig, hvis man har modtaget en forkyndelse? Nej vel? Så der må vel godt være en frist på at skulle reagere, og gør man ikke det, så falder hammeren. Sådan mener jeg altid det har været. Om det er fordi du ikke har læst brevet, ikke modtaget det eller noget helt tredje. I de fleste tilfælde er man jo som borger godt klar over at man burde have forholdt sig til noget, og har ladet være. Så er der undtagelserne, der har man f.eks. hjælp fra værger mv. til at bistå.

  • 1
  • 6
#43 Eskild Nielsen

Normalt når en e-Boks modtager en besked, så genererer den en email, der fortæller at der er kommet noget som man bør se nærmere på. (Det kan vist også være en SMS eller begge dele).

En bekendt havde søgt om dansk statsborgerskab, men lige netop den e-Boks besked blev ikke adviseret. Heldigvis anede vedkommende uråd og checkede dagligt af ejen drift, og nåede derfor at gribe beskeden i tide så statsborgerskabet ikke forsvandt i de digitale tåger.

Skal afsender gøre noget for at e-Boks adviserer om ny besked?

  • 1
  • 0
#44 Henning Wangerin

Skal afsender gøre noget for at e-Boks adviserer om ny besked?

Det ved jeg ikke, men du skal aktivt have oplyst email og/eller mobil-nummer til e-boks for at få besked, når der er noget.

Hverken e-boks eller det offentlige kender som udgangspunkt din email eller dit mobil-nummer.

Dit mobilnummer kunne de måske finde frem til hvis der blev linket mellem,diverse registre. Men der er jo jo alligevel en håbløs afære.

  • Hvordan finder de dit firma-nummer?
  • Hvordan ser de om nummer A, B eller C er dit, din knes eller juniors nummer, som alle er registeret i dit navn?
  • Hvordan skal d kunne som om du bruger det ene af din kones numre?

Ok. Vi har NemSMS, som dele af det offentlige bruger, men det kræver også separat tilmelding ;-)

/Henning

  • 0
  • 0
#45 Anne-Marie Krogsbøll

Det ved jeg ikke, men du skal aktivt have oplyst email og/eller mobil-nummer til e-boks for at få besked, når der er noget.

Hverken e-boks eller det offentlige kender som udgangspunkt din email eller dit mobil-nummer.

Hvis der ikke er tilknyttet en emailadresse eller et brugbart mobilnummer, er det jo helt hul i hovedet at sende så vigtig en besked til e-boks. E-bokse uden tilknyttede email-adresser eller mobil-numre bør som udgangspunkt betragtes som "passive" og ikke anvendbare til vigtige beskeder, forekommer det mig.

  • 8
  • 0
#46 Lars Nissen

Faktisk så forsvinder der breve i E-boks. Jeg har selv i denne uge fået en mail fra E-boks om, at der var et brev; men brevet dukkede aldrig op.

Gad vide hvor mange breve E-boks smider væk? Deres support er i hvert fald fuldstændig ligeglade med deres datatab og meddeler, at jeg bede afsenderen sende brevet igen. Hvis det var min normale mailudbyder havde jeg straks skiftet til en anden. Men det kan jo have vidtrækkende konsekvenser at breve i E-boks bliver væk kan jeg læse i denne artikel.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere