Igen sjusk i Sundhedsministeriet: Sender følsomme patientdata til den forkerte borger
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) hyrer nu eksterne it-eksperter til at undersøge, om personalet i Sundhedsministeriet og alle ministeriets styrelser passer godt nok på patienternes data. Det skriver netavisen Altinget ifølge sitet Den Offentlige..
Ministerens beslutning kommer efter to nye tilfælde, hvor Sundhedsministeriets egne styrelser, den nye Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, har sendt patientoplysninger til de forkerte modtagere.
»Vi kan desværre ikke gardere os 100 procent mod, at der sker menneskelige fejl. Men det er utroligt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere risikoen for, at personoplysninger, som vores myndigheder har ansvaret for, kommer i de forkerte hænder,« skriver Sophie Løhde i en mail til Altinget.
Hos Sundhedsdatastyrelsen består fejlen i, at en borger i forbindelse med en aktindsigt fik tilsendt sin egen og en anden borgers aktindsigt, som indeholdt personfølsomme oplysninger.
»Dette er sket på grund af en menneskelig fejl, hvor der blev indsat forkert adresse i en mail fra den postkasse, som Sundhedsdatastyrelsen benytter sig af til at sende sikker post ud til bl.a. borgere,« skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.
Direktør Lisbeth Nielsen beklager hændelsen og understreger, at det er vigtigt med en stærk sikkerhedskultur, hvor både medarbejdere og ledere kender til risikoprocesser og tager det op, når de ser risici i arbejdsgangene.
»En hændelse som denne må bare ikke ske, når vi har med borgernes følsomme data at gøre. Derfor har det været nødvendigt at stramme op på procedurerne efter denne hændelse,« siger Lisbeth Nielsen ifølge meddelelsen.
En borger har modtaget følsomme oplysninger fra syv andre
Hos Styrelsen For Patientsikkerhed har en læge tilknyttet styrelsen sendt personfølsomme oplysninger fra syv borgere til en forkert modtager.
De to nye tilfælde kommer oven på sommerens nyhed om, at fem millioner danskeres sundhedsoplysninger og CPR-numre ved en fejl endte hos et kinesisk visumbureau for halvandet år siden.
Sophie Løhde frygter, at de tre tilfælde kan underminere danskernes tillid til, at myndighederne passer godt på deres personlige oplysninger, og derfor har hun bedt om serviceeftersynet for at sikre, at håndteringen af personfølsomme oplysninger i Sundhedsministeriets koncern foregår korrekt.
Direktør i Danske Patienter Morten Freil ærgrer sig også over fejlene.
»Patientdata er helt afgørende for, at man kan holde øje med behandlingskvaliteten, og at der kan udvikles nye behandlinger. Derfor er det ekstremt vigtigt, at danskerne kan stole på, at myndighederne håndterer data forsvarligt,”« siger Morten Freil til Altinget.
Spørgsmålet er, om nogle danskerne ikke allerede har fået mistro til sikkerheden omkring disse stærkt følsomme data. I hvert fald har den faglige lægeformand Anders Beich, udtalt:
»Nogle borgere sparer på detaljerne for at undgå, at følsomme og relevante oplysninger om for eksempel tobaksrygning, misbrug, seksuel adfærd eller jobstress afgivet i en konkret behandlingssammenhæng havner i de forkerte hænder.«
De berørte borgere i forbindelse med de to læk i Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen For Patientsikkerheder er ifølge Sundhedsministeriet blevet kontaktet af sundhedsmyndighederne og oplyst om, hvad der er sket.
Den forkerte modtager i sagen fra Sundhedsdatastyrelsen har bekræftet, at mailen nu er slettet. Sundhedsdatastyrelsen har over for begge borgere beklaget, at det overhovedet kunne ske.
Samtidig er der strammet op for procedurerne, så hele processen med at sende aktindsigter ud fra Sundhedsdatastyrelsens hovedpostkasse er forkortet, og der fremefter kommer færre hænder på mails ud af huset, lyder det fra Sundhedsdatastyrelsen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.