Igen-igen: MitID ramt af nedbrud

15. december 2022 kl. 12:1112
MitID-skærm
Illustration: Version2.
MitID er ude af drift. Der er ikke tale om et DDoS-angreb, siger Nets.
Artiklen er ældre end 30 dage

Opdateret d. 16. december: Driften er stabil igen, oplyser Nets.

Identitetstjenesten MitID er i øjeblikket ramt af nedbrud, samme dag som Danmark har fået sin første minister for digitalisering.

På sociale medier klager flere borgere deres nød over ikke at kunne logge på bank og andre vigtige tjenester.

»Der opleves i øjeblikket ustabil drift på MitID, hvor nogle brugere kan opleve problemer med at bruge MitID. Vi arbejder målrettet på at stabilisere driften. Indtil MitID igen er stabiliseret, kan man på offentlige løsninger med fordel benytte NemID i stedet,« skriver leverandøren Nets på sin driftsside

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pressechef Søren Winge fra Nets kan ikke uddybe mere om nedbruddet overfor Version2, men oplyser dog senere på eftermiddagen, at der ikke er tale om et DDoS-angreb.

Version2 har med held kunne logge på tjenesten med kodeviser.

Opdateret kl. 15.00 med nye oplysninger fra Nets.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
19. januar kl. 23:37

Nu er der gået mere end en måned, og der er endnu ikke kommet en forklaring på hvad nedbruddet skyldtes. Hvorfor er myndighederne ligeglade? Fordi MitID er en ligegyldig infrastruktur?

12
16. december 2022 kl. 11:53

Ved nedsat fremkommelighed kan man som bruger af MitID opleve, at der skal flere forsøg på login til, før man kommer igennem.

Nets skriver i deres pragtfuldt formulerede driftstatus-beskrivelse at der skal flere forsøg på login til.

Er det Nets anbefaling ,at man altid skal blive ved at forsøge at logge ind når det fejler?

Eller må man endelig ikke blive ved at forsøge, hvis det fejler?

Ved Nets selv, om et antal forkerte login forsøg i træk, vil blokkere brugeren?

Kunne man forestille sig at en simpel kritisk infrastrukturel service, kunne svare klart på hvordan man skal forholde sig når servicen fejler?

Eller skal man lancere en ny service vores-pragtfulde-id.dk som:

try { mitID($args); } catch { echo "MitID er nede igen. Undlad at forsøge at logge ind mere end tre gange inden for 5 minutter"; }

Den service kunne man også leje ud til Nets. Jeg tænker 500K per måned er fair.

13
17. december 2022 kl. 18:59

Den service kunne man også leje ud til Nets.

Er du tosset. De melder dig til politiet og påstår, at du har fået lortet til at gå ned.

11
15. december 2022 kl. 21:51

Gad vide om det er DNS der har været for svært igen.

I formiddags før 10:24 imens der var nedbrud var det 2.16.xxx.xx adresser.

For ikke så længe siden kunne jeg bruge MitID hvis jeg ændrede til en ældre cached IP for et mitid.dk subdomæne. Så virkede MitID for mig, men ikke for MitID support :-).

2.16.204-adresserne er i Polen jfr. https://geoiplookup.net/ip/2.16.204.902.23.172-adresserne er i DK

Kl. 10:01 (efter nedbrud var startet): [geshifilter-]www.mitid.dk. 355 IN A 2.16.204.90www.mitid.dk. 355 IN A 2.16.204.87 mitid.dk. 13 IN A 2.23.172.34 mitid.dk. 13 IN A 2.23.172.82[/geshifilter-]

Kl. 10:24: [geshifilter-]www.mitid.dk. 49 IN A 2.23.172.8www.mitid.dk. 49 IN A 2.23.172.9 mitid.dk. 400 IN A 2.23.172.34 mitid.dk. 400 IN A 2.23.172.82[/geshifilter-]

Nu er det vist i Stokholm: [geshifilter-]mitid.dk. 525 IN A 95.101.133.33 mitid.dk. 525 IN A 80.239.254.23[/geshifilter-]

10
15. december 2022 kl. 18:49

Hvad er det for en hjælp, men skulle kunne finde på MitID.dk? Langt det meste indhold handler om at få MitID. Under Support er der ikke et spørgsmål "Hvad skal jeg gøre, hvis login fejler"? Søgning på 71374E8 giver "Ingen resultater fundet".

6
15. december 2022 kl. 15:47

mitid.dk viser stadig 502 Bad Gateway kl 15:46. Mindst siden kl 12:44 da Gorm postede.

Det viser med al tydelighed graden af inkompetence i Nets, at Nets ikke kan få en fejlbesked op på en simpel webserver indtil fejlen er løst.

Det må være en rimelig minimumsforventning, at en leverandør i den kaliber uanset nedbrud kan finde ud af at servere en statisk HTML side via port 80 og 443 på en IP adresse de selv ejer og DNSer.

Føler man ingen pligt til at informere borgere? Eller er der ingen SLA, der slagter så groft sløs? Hvorledes opbygger man tillid til digital infrastruktur, når hovedleverandører kikser selv de simpleste opgaver?

Det er spændende at se, hvor meget Nets får lov at destruere, inden hammeren falder.

7
15. december 2022 kl. 18:16

Føler man ingen pligt til at informere borgere?

502 siden var bare for ikke at misinformere, da skidtet ikke virkede stod der stadig på www.mitid.dk at "MitID fungerer uden driftsforstyrrelser.", nederst på forsiden.

2
15. december 2022 kl. 13:40

Det er eddermaneme heldigt, at vi lige i øjeblikket har 2 X identitet (NemID & MitID)

Men hvad gør vi når det er helt fuldstændig slut?

I min optik er det decideret hjernedødt, at det IKKE er konstrueret således, at der er et udvalg af forskellige identiteter at vælge mellem.

4
15. december 2022 kl. 14:29

vi lige i øjeblikket har 2 X identitet (NemID & MitID)

Ja NemID virker til borger.dk men ikke til jyskebank som har spærret for længe siden.

Jeg har ikke MitID og får det ikke, da jeg kan undvære det. Det virker jo heller ikke.

3
15. december 2022 kl. 13:51

at det IKKE er konstrueret således, at der er et udvalg af forskellige identiteter at vælge mellem.

Jason Bourne?

5
15. december 2022 kl. 15:30

Haha ... "identifikation" selvfølgelig ;)

1
15. december 2022 kl. 12:44

mitid.dk ender på en side med 502 - Bad Gateway.

Hvor mange tør trykke prøv igen, når nu adgangen lukkes efter tre forsøg? Eller hvordan skal man skelne mellem login fejl?