IFA Berlin: WD lancerer lynhurtig harddisk

WD’s nye harddiske har været længe undervejs. Det er omkring et år, siden firmaet lancerede sine 'grønne' harddiske med kapaciteter på 5 og 6 TB – og nu kommer så de hurtige versioner, der er velegnede til arbejdsstationer, gamere og NAS-løsninger.

WD er det nye navn for det tidligere Western Digital.

De nye drev, der findes i både Black og Red Pro-versioner, drejer med en hastighed på 7.200 omdrejninger i minuttet, hvilket giver en øget overførselshastighed på omkring 30 procent i forhold til de eksisterende drev med samme kapaciteter. Hastigheden er stadig langt lavere end den, der gælder for SSD’er, men det er prisen til gengæld også, hvorfor traditionelle harddiske meget ofte vælges af brugere, der har et behov for store kapaciteter.

Drevene blev lanceret på IFA i Berlin i går, hvor WD ligeledes lancerede en række eksterne drev-løsninger, der er baseret på drevene. Disse eksterne drev findes både som NAS-drev samt med USB 3.0 og Thunderboltinterface, hvilket giver hastigheder på maksimalt 10 Gb/s. Thunderbolt er en proprietær teknologi, som Intel introducerede i 2011, som konkurrent med USB.

Alle drevene har et SATA III-interface med en overførselshastighed på 6 Gb/s.

Mange brugere af arbejdsstationer har brug for at have store mængder data liggende lokalt af hensyn til effektiviteten. Det er meget almindeligt at have lokale arbejdskopier liggende af de data, som man arbejder på af den simple årsag, at netværksbaserede løsninger ganske enkelt er for langsomme.

Drevene er ikke alene blevet præsenteret på IFA, men de er også, ifølge WD, til salg fra i dag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Bentsen

Kære Mads. Jeg forstår ikke rigtigt... Kan disken overfører data med 10Gb/s eller 6 Gb/s??? Ingen andre værdier er jo angivet, så jeg formoder at denne disk kan udnytte de maksimale, som du jo så fint angiver. Jeg glæder mig til Thunderbolt 3 versionen af denne disk, så jeg kan udnytte de fulde 40Gb/s. Så er det da en "lynhurtig" harddisk, som du jo nævner i titlen. Mvh. Peter

  • 1
  • 1
#2 Dan Johansen

Jeg glæder mig til Thunderbolt 3 versionen af denne disk, så jeg kan udnytte de fulde 40Gb/s. Så er det da en "lynhurtig" harddisk, som du jo nævner i titlen.

Men den ville stadig være begrænset af 7200 RPM, som denne disk kører med, så hastigheder kan variere meget.

Men med hastigheder, kommer det hele an på "bottle-necks". Det er rigtigt at USB3 og Thunderbolt kan overføre med op til 10 Gb/s, men SATA overfører kun med 6 Gb/s. Så hvis du har en intern disk af denne type kan den komme op på 6 Gb/s, mens en ekstern ville kunne ramme 10 Gb/s. Rent teoretisk altså!

  • 1
  • 0
#3 Peter Bentsen

Det nævner Mads Ølholms artiklen da intet om og der er ikke andre perfomance tal angivet end de maksimale teoretiske. Jeg formoder derfor at jeg når Thunderbolt 3 udgaven lanceres, da får vi endnu en artikel på Version2, hvor de teoretiske værdier for interfacet angives. Dvs. at Mads Ølholm fra Version2 sender en rapport hjem fra IFA 2016, med en 7200RPM HDD, der kan overføre data med 40Gb/s = 5000MB/s - altså maksimalt teoretiskt. Det er da "lynhurtigt" :) WD disken er ikke engang en hybrid... Mads Ølholm - den artikel er en ommer...

  • 3
  • 1
#5 Martin Jünckow

Jeg kunne ikke helt lade være med at tjekke datoen for artiklen - det kommer nærmest til at lyde som om 7200 omdrejninger er revolutionerende og ifølge overskriften bliver det endda til "lynhurtig".

Fair nok, størrelsen er da imponerende, men artiklen fremstår altså noget sensationel og lidt i markedsførings-kategorien - der er jo blot tale om helt almindelig udvikling på harddisk-markedet.

  • 3
  • 0
#6 Mads Ølholm

Mange tak for kommentarerne. jeg kan sagtens se, at der kan opstå lidt forvirring omkring overf'rselshastighederne. Der er dels tale om interne drev - dels eksterne drevløsninger, der er baseret på de interne drev.

De interne drev ka overføre op til 6 Gb/s på¨interfacet, da der er tale om et SATA-interface. De eksterne løsninger anvender Thunderbolt og USB som interface, hvorfor overførselshastigheden på interfacet er de omtalte 10 Gb/s.

Den aktuelle overførselshastighed af data afhænger meget af applikationen, da lange, sekventielle filer, hvor alle filblokkene ligger pænt lige efter hinanden, mens random I/O giver en langt langsommere overførsel, med mindre man genlæser de samme blokker hele tiden, så de findes i drevets cache.

Endelig afhænger overførselshastigheden også af, hvor på disken filerne rent fysisk befinder sig,

  • 1
  • 2
#7 Martin Kirk
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere