WD er det nye navn for det tidligere Western Digital.
De nye drev, der findes i både Black og Red Pro-versioner, drejer med en hastighed på 7.200 omdrejninger i minuttet, hvilket giver en øget overførselshastighed på omkring 30 procent i forhold til de eksisterende drev med samme kapaciteter. Hastigheden er stadig langt lavere end den, der gælder for SSD’er, men det er prisen til gengæld også, hvorfor traditionelle harddiske meget ofte vælges af brugere, der har et behov for store kapaciteter.
Drevene blev lanceret på IFA i Berlin i går, hvor WD ligeledes lancerede en række eksterne drev-løsninger, der er baseret på drevene. Disse eksterne drev findes både som NAS-drev samt med USB 3.0 og Thunderboltinterface, hvilket giver hastigheder på maksimalt 10 Gb/s. Thunderbolt er en proprietær teknologi, som Intel introducerede i 2011, som konkurrent med USB.
Alle drevene har et SATA III-interface med en overførselshastighed på 6 Gb/s.
Mange brugere af arbejdsstationer har brug for at have store mængder data liggende lokalt af hensyn til effektiviteten. Det er meget almindeligt at have lokale arbejdskopier liggende af de data, som man arbejder på af den simple årsag, at netværksbaserede løsninger ganske enkelt er for langsomme.
Drevene er ikke alene blevet præsenteret på IFA, men de er også, ifølge WD, til salg fra i dag.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.