Ideapad Yoga forvandler sig fra bærbar til tablet med hypermobile hængsler

Lenovos har fundet en ny måde at skifte mellem bærbar og tablet i den nye Yoga, som kommer med Windows 8.

Når Windows 8 kommer i handlen i andet halvår af 2012, så vil flere pc-producenter også lancere nye koncepter for bærbare pc'er, som også kan fungere som tablets, fordi den nye version af Windows har fået en brugerflade, som er langt bedre til touch end forgængerne.

Lenovo har vist den kommende Ideapad Yoga frem, som løser problemet med at skifte mellem at fungere som bærbar pc og en tablet på en lidt anderledes måde, skriver The Verge.

Som navnet antyder, så er Ideapad Yogas trick ekstra fleksibilitet i leddene, som i dette tilfælde er hængsler, skærmen sidder fast med. De kan nemlig rotere hele vejen, så den bærbare bliver en tablet med tastaturet på bagsiden.

Der er tale om en 13 tommer bærbar, som også ser ud til at være både tynd og let, selvom den kan laves om til en tablet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lars Hansen

Kan man låse tastaturet når det er i "tablet" mode? Ellers vil man sikkert kunne få nogle sjove oplevelser når tastaturet er på "ryggen".

Så hellere en model hvor man kan tage skærmen helt af og bruge den som "tablet".

  • 1
  • 0
#3 Cristian Ambæk

Så hellere en model hvor man kan tage skærmen helt af og bruge den som "tablet".

Det forstår jeg heller ikke at man ikke har lavet. Så kunne man have en Tablet som kørte som en selvstændig enhed. Have sin egen CPU, GFX o.s.v. Og hvis man så har brug for "MORE POWER" kan man koble den til en enhed som har tastatur (bunden af en bærbar) samt kraftigere CPU, GFX, mere RAM, HDD o.s.v. Så man på den måde kunne skifte imellem tablet / bærbar.

Så skal de forskellige enheders CPU, GFX mm. Også kunne aflaste hinanden. Så den brugte begge cpu,er, gfx,er til krævende opgaver.

Kunne være sejt.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere