IDC: Windows 8 vil være irrelevant for almindelige pc-brugere

7. december 2011 kl. 09:4211
De fleste almindelige brugere og virksomheder med Windows 7 vil ikke opgradere til Windows 8, vurderer analysefirmaet IDC.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den kommende version af Windows vil i store træk være ligegyldig for de fleste almindelige pc-brugere. Sådan lyder dommen fra analysefirmaet IDC i forbindelse med IDC's forudsigelser for softwaremarkedet i 2012. Det skriver ZDNet.

IDC forventer derfor, at der ikke kommer til at ske større opgraderinger fra Windows 7 til Windows 8 før tidligst i 2013.

Mange virksomheder er allerede i færd med udrulning af Windows 7, og Windows 8 giver ifølge IDC ikke store ændringer på almindelige pc'er, som kan få brugerne til at vælge Windows 8 umiddelbart efter lanceringen.

Windows 8 får derimod ud over den velkendte Windows-brugerflade også en ny brugerflade baseret på Microsofts Metro-design, som vil være mere egnet til eksempelvis tavle-pc'er. IDC understreger også, at forudsigelsen om begrænsede opgraderinger til Windows 8 gælder de traditionelle pc'er, og dermed åbner analytikerne for, at netop tavle-pc'er kan være et sted, hvor flere vil vælge en hurtig opgradering til Windows 8.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
8. december 2011 kl. 09:37

...der er en verdensomspændende trend imod tavle-pc'er som gør at det lykkedes alligevel

2
7. december 2011 kl. 23:27

Efter i mange år at have elsket at hade Micro$oft, drog jeg et lettelsens suk da Windows 7 ramte gaderne. Endelig et OS som virkede, endda bedre end XP på min lille 1 GB ram netbook. Endelig et brugerinterface der ikke er unødigt indviklet. I det hele taget virkede det som om Microsoft virkelig havde taget sig sammen, og lyttet til kritiken, specielt mod Vista.

Det var derfor med nogen spænding at jeg installerede developer-udgaven af Windows 8. Men mine forventninger blev slemt skuffede: En særudgave af Windows 7, hvor den eneste "nyhed" er Metro-applikationerne, som jeg med min bedste vilje ikke kan se hvad har at gøre på en desktopcomputer. Bevares, på en telefon eller en x-pad med berøringsfølsom skærm kommer de nok mere til deres ret.

Ellers er det svært at se fordelen ved metro, bortset selvfølgelig for M$ som nu igen lever op til sit øgenavn.

Så jeg tror bare jeg beholder min 7'er - bedre bliver det ikke hvis det skal være MS !

5
8. december 2011 kl. 08:22

Jeg forstår ikke helt, hvis du er så utilfreds med MS, hvorfor skifter du så ikke til noget andet?

Jeg er såmen ikke "så træt af microsoft", som nævnt er jeg faktisk rigtigt glad for min Win7. Min bemærkning var møntet på det faktum, at Microsoft nu også er hoppet på "extrabetalingsapp"-vognen med Metro, som jeg har forstået ikke bliver applikationer som brugeren selv kan udvikle/installere, men derimod skal købe fra MS App Store - efter at de HAR betalt for Win8 !

7
8. december 2011 kl. 10:14

Microsoft nu også er hoppet på "extrabetalingsapp"-vognen med Metro, som jeg har forstået ikke bliver applikationer som brugeren selv kan udvikle/installere, men derimod skal købe fra MS App Store - efter at de HAR betalt for Win8 !

Det tror jeg ikke på nogen måde bliver tilfældet. Det er rigtigt, at der nok kommet en "Windows Appstore", men Windows' eksistensberettigelse er jo netop fleksibiliteten ved installation/udvikling af programmer samt det enorme økosystem omkring det.

Der er ingen tvivl om, at AppStores hitter på mobile enheder, og jeg er nu efterhånden også ved at se idéen i AppStore for desktops (i mit tilfælde på Mac) - både som forbruger samt udvikler. Det er ikke en helt tosset idé.

9
8. december 2011 kl. 10:57

Hvis vi lige ser bort fra betaling

Som bruger synes jeg faktisk, at dette er én af de mest væsentlige dele. Jeg kan se, at jeg bruger flere penge på software end jeg har gjort tidligere - fordi det er nemt, billig(ere) og fordi det er en overskuelig proces, hvor jeg ikke skal have fat i mit kreditkort.

så er det jo dybest set en funktionalitet der kan sidestilles med Linux' repositories - ikke just noget nyt fænomen.

Er der nogen, der har sagt det?

10
8. december 2011 kl. 11:26

Som bruger synes jeg faktisk, at dette er én af de mest væsentlige dele. Jeg kan se, at jeg bruger flere penge på software end jeg har gjort tidligere - fordi det er nemt, billig(ere) og fordi det er en overskuelig proces, hvor jeg ikke skal have fat i mit kreditkort.

Ikke uenig, grunden til jeg fremhævede det, er mere at som udgangspunkt er betaling ikke så relevant, men resten af modellen er ret sammenlignelig med den frie del af en app store.

Er der nogen, der har sagt det?

Ikke nødvendigvis, det er bare mere, at før nogen falder i svime over en af fordelene ved en app store, nemlig at softwaren (som regel) er checket for usikkerheder, så ville jeg bare pointere at det er gammel kendt stof som andre har værdsat i lang tid.

3
8. december 2011 kl. 08:14

Det var derfor med nogen spænding at jeg installerede developer-udgaven af Windows 8. Men mine forventninger blev slemt skuffede: En særudgave af Windows 7, hvor den eneste "nyhed" er Metro-applikationerne, som jeg med min bedste vilje ikke kan se hvad har at gøre på en desktopcomputer.

Jeg havde nogenlunde samme oplevelse, og vil tilføje at det i det hele taget er en ekstremt skizofren oplevelse at sidde med det developer preview (skiftet mellem "Classic Desktop" og Metro tilstand) - og jeg kan ikke forestille mig at Metro apps med deres "vi kører kun ét maksimeret app ad gangen" paradigme nogensinde kommer til at fungere på en desktop.

Men det er kun et developer preview, og developers skal have mulighed for at udvikle til både desktop og metro. Hvis den færdige Win8 oplevelse bliver lidt mere... traditionel... kunne jeg godt finde på at opgradere - der er trods alt sket en del forbedringer under the hood.

1
7. december 2011 kl. 12:05

når microsoft alligevel tjener godt, på det marked Windows 8 er tilsigtet, igennem de licenser de kræver for alle android produkterne. I den nuværende situation kan de jo tage sig al den tid de har brug for, indtil de har stykket det produkt sammen, der kan skubbe alle konkurrenter af markedet. De har jo gjort det før og har derfor enormt meget erfaring i den disciplin.