IDAs formand: Få styr på de offentlige it-projekter med en it-rigsarkitekt

Ingeniørforeningens formand efterlyser, at det offentlige får en central figur, der kan få styr på de offentlige it-projekter, der gang på gang går galt.

Der har været for mange offentlige it-projekter, der er implementeret uden at være færdigudviklede - eller ikke har overholdt tidsrammerne - eller har overskredet budgetterne.

IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, foreslår derfor, at der skal oprettes et offentligt kontor med stor magt, der skal kunne kigge offentlige it-projekter igennem, skriver Information.

»Vi ser gerne, at vedkommende kommer til at referere direkte til departementschefen i enten Stats- eller Finansministeriet. Arkitekturfunktionen skal også understøttes af et stærkt sekretariat,« siger han til Information.

It-rejsehold

Formanden forestiller sig, at i stedet for, at hver ministerium eller styrelse får en it-arkitekt, så kunne man have et specialiseret rejsehold, der ligesom politiet sendes rundt til de særligt krævende it-projekter.

IT-arkitekten bør sammen med sit sekretariat kunne stå i spidsen for, at den offentlige sektor tager magten og ansvaret tilbage på it-området.

Læs også: IDA: Bøder for offentlig datasjusk er for små

Et af problemerne er i formandens øjne, at udviklingen indenfor it går meget hurtigere end i samfundet. Det betyder, at der er en lang række risici for, at projekterne bliver problemfyldte - eller at implementeringerne i sig selv kan blive problemfyldte. Han fraråder derfor big bang-implementeringer i fremtiden, hvis det kan undgås.

Et problem inden for offentlig it er ifølge formanden, at lønningerne simpelthen ikke har fulgt med den private sektor. Halvdelen af IDAs it-uddannede medlemmer ville kræve mere i løn, før de ville overveje et job i den offentlige sektor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
Claus Juul

Det lyder som en god ide, jeg ser et væsentligt problem: Hvad har ansvaret i projektet og hvem har ansvaret hvis det stadig går galt?

Der er en lille finurlighed i det offentligt, der er kun én minister der kan have ansvaret.
Så hvis dette rejsehold arbejder under Fianansministeriet (FM) og resten af projektet arbejder under en anden myndighed, så kan det blive svært at placere et ansvar.

Gør du rejseholdet 100% ansvarlig, kan FM kritiseret for at funktionaliteten ikke er tilfredsstillende og hvis rejseholdet er 100% ansvarlig så betaler de vel også gildet, eller ???

Så kan du vende ansvaret om, så myndigheden pålægges at "ansætte" rejseholdet og selv skal betale, igen hvis det går galt kan myndigheden påstå at det var p.gr.a at rejseholdet ikke forstod opgaven.

Der skal være nogle helt skarpe grænseflader der skal defineres, det er ikke umuligt, men det kan være meget svært.

Denny Christensen

I min verden skal de 2 følges ad - kommer de mon til det i denne henseende? Og mandat og ressourcer bør også hænge sammen.

Rigtig mange arkitekter ender som rådgivere og bliver derfor også overhørt med mindre de har en personlig pondus der kan gennemtrumfe deres anbefalinger.

Jeg har svært ved, specielt i det offentlige regi, at se en arkitekt overrule topembedsmænd og ministre i det politiske spil.

Bortset fra det en glimrende ide.

Jesper Frimann

Giv SIT flere muskler og placer rollen der

Og mens i er i gang saml alt offentelig IT under SIT

Ikke nogen dårlig ide. Man skal have en kritisk masse af viden, kompetence og mandat.
Jeg mener ikke det der skrives i artiklen er stærkt nok.

Så hvis man lavede et Statens Styrelse For IT (SFO IT), hvorunder man lagde de eksisterende offentlige IT funktioner ind under + noget mere kunne man potentielt nå lagt.

Jeg kunne forestille mig at styrelsen skulle være så uafhængig som mulig, så enten burde den ligge under ombudsmanden eller måske statsministeriet.

Selvfølgelig skulle den have en Government Architect funktion (EA) med design authority, men man kunne også forestille sig en ProjektLeder funktion med erfarne projektledere, der enten kunne køre større projekter eller rådgive i disse.
En anden del ville være, at have en revisions del (IT-revisionen), der kunne foretage de revisions opgaver, der ikke blev dækket af Architectural Review Boards. Altså en slags Udvidet sammensmeltning af Statens projektråd og Datatilsynet + noget mere. Det ville også være en sådan IT-revisions opgave at foretage rootcause analyser, på fejlede projekter. (Det ville PHK jo blive glad for).

etc. etc.

Det vigtigste her er den kritiske masse af viden, kompetence og mandat. Hvad man så kalder tingene er mindre vigtigt.

// Jesper

Finn Christensen

@IDAs formand
..det offentlige får en central figur..

@Claus Juul
..et væsentligt problem: Hvad har ansvaret i projektet og hvem har ansvaret hvis det stadig går galt?

og tilmed i en ældgammel nulfejlskultur.

..det offentlige får en central figur..

Det offentlige har rigeligt med centrale figurer (bl.a. Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Rigsrevisionen samt Ministeriet for offentlig innovation), interne samt eksterne rådgivere, styregrupper etc., der centralt har gulerødderne nede i it-projekter - rigeligt og koster en formue.

Det er jo forlængst afprøvet.. virker ikke så væk med barnetroen på "en stærk mand" ;) uanset om kreationen døbes som "IT-arkitekten" eller PHK's hyphest a la flykatastrofer.

Som ifm. den gamle Datacentralen og Kommunedata, de nedlagte og nuværende styrelser, så skabes der blot igen en Kgl. Prügelknabe, der hurtigt får sig et eget blindspor - sikker retrætestilling med arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis man ser på de sidste mange års indsats fra Datatilsynet, Moderniseringsstyrelsen og stakkels Frelle-Petersens indsats i Digitaliseringsstyrelsen, så er resultatet alt for lidt alt for sent (manglende it-faglige muskler).

Virkeligheden i it-verden er hastig, mere fremmed og omskiftelig, end denne typer juristeri og sagsbehandlingsbisser er tilpasset - uanset, deres kvaliteter i øvrigt. Jura, adm. samt itudvikling er i en 180 graders vinkel fra hinanden.

Inden juristen har spidset pennen, så er datasikkerheden brudt, internt misbrug eller eksterne hacker og co. har været inde og hentet den ønskede motherload, og både byttet samt bandit(ter) er forsvundet uden sikre spor. Spor, som et ligeledes forældet retssystem tumler rundt i.

Resultat = skaden er sket, uopretteligt, og kan ikke trilles tilbage (CSC samt Skat, ukrypterede CD'er med sundhedsdata + utallige andre læk mm.). Nævnte tosserier skyldes alle uvidenhed/ligegyldighed/manglende it-kultur/kontrol. https://www.version2.dk/artikel/undersoegelse-offentlig-it-folk-frygter-...

Hovedparten af det offentlige vil med glæde afgive ansvaret for mange dele af deres it, og i stedet bruger indsatsen på deres specifikke fagområde, som de er uddannet til - jura, registrering, sagsbehandling, administration, borgervendte... Huston, vi har et kulturproblem.

Når IDAs formand begynder at bede de folkevalgte om, at det offentlige på it-området "får etableret en manglende kultur", samt at denne kultur "får en struktur", der entydigt er bundet op til de folkevalgte - folketinget og udvalgene - først da kan der tænkes på, hvad der skal etableres, hvor og hvordan. (..nok ikke i denne regerings levetid ;)

Jesper Frimann

Hvor mange arkitekter skal der til for store vandfalds projekter bliver en succes? Hvad er jeres erfaring?

Store ting starter i det små.

Nu snakker du om faktiske projekter. En kompetent EA funktion vil jo normalt have føling med og forståelse for, hvor store projekter som man magter at gennemføre i organisationen. Og vil gennem de 'håndtag' en sådan funktion har, forsøge at sørge for at de projekter man ikke selv starter, passer ind.
Det har det med at betyde, at kæmpe to big to fail vandfaldsprojekter, som regel bliver skudt ned.,

Problemet er bare at sådanne EA funktioner har det med at blive slagtet, hvis de ikke har topledelsens opbakning.

// Jesper

Jakob Uffelmann

Hvis man vil have verden til at gå i stå med gammel teknologi, ingen ny tænkning og lav forretningsunderstøttelse, så er det her da en fremragende idé.

En sådan funktion vil i praksis være håbløst underbemandet og ikke i sync med de enkelte projekter. Derfor vil der blive lavet en rammearkitektur, som er forældet den dag, hvor det første tegn bliver sat på papiret. OIO anyone?

Der kører så mange IT projekter i det offentlige, og de fleste kører faktisk fint og dygtigt. Dem hører vi så temmelig sjældent om. Selvfølgelig er der fejl og de store projekter har det med at ramme skævt. Det er ikke kun i det offentlige. Tag over til Mærsk og tal lidt om deres fusions eventyr på shipping området, eller Danske Bank med deres udenlandske opkøb.

IT og projektgennemførsel går hånd i hånd - og smid virkeligheden oven i ligningen. Det skal man være tæt på og kunne navigere i. Så enten er arkitekten med inde i projektet ellers holder personen sig lang væk. De store projekter fejler af mange andre grunde. Og en af dem er faste krav om arkitektur, som blev overhalet af virkeligheden før udbuddet kørte.

En Rigs-IT-arkitekt er en super dårlig ide. Den verden er på vej i graven rigtig mange steder - specielt ude i det private.

Jesper Frimann

@Jakob Uffelmann
Jamen så lad os da fortsætte med den succes, som offentlig IT er i dag.
Det kører jo fremragende.

Når man f.eks. Foobarer et EFI system, så bestiller man bare et nyt når man nu endelig har fået det gamle til at virke.
Når man nu har en sundhedsportal der virker, så laver man da bare et nyt i 2 af regionerne.
Vi har offentlige IT myndigheder, der har 'hemmelige kontoer' og beskydes for at have modtaget bestikkelse.
Vi har en udrulning af en sundhedsplatform der har bragt sundhedsvæsnet i knæ i hovedstads regionen.
Vi har en lemfældig omgang med borgernes data og IT-sikkerhed generelt. (CSC hacket, De ukrypterede Sundheds CD'erne til det kinesiske visum firma, DAMD databasen m.m., DDOS på nemid og nu usikkerheden i hardware løsningen)

Løsningen er så absolut ikke 'at lade stå til' og lade alle og enhver løbe i hver sin retning efter <IT BuzzWord> <IT BuzzWord>, uden at der skeles til økonomien, IT-sikkerheden. Og at når det fejler så har det minimal konsekvens for beslutningstagerne og den administration, der har stået for projekterne.

Det værste der kan ske er jo generelt at man får et rigtig godt gylden håndtryk og får en anden stilling.

// Jesper

Jakob Uffelmann

Det offentlige er ikke én virksomhed. Det er en lang række selvstændige virksomheder, som overordnet set er styret politisk. Lidt ligesom de private - der er bare mere lovgivning omkring det offentlige.

Ville det private blive bedre, hvis vi havde en brancheforening, som tog beslutninger omkring de enkelte virksomheders IT løsninger? Totalt latterlig tanke....Hvorfor er den bedre i det offentlige?

Løsninger skal af åbenlyse grunde ligge overvejende decentralt. Det er her viden og ekspertise ligger. Derfor skal løsningerne ligge tæt på. F.eks. har store private virksomheder IT centralt og decentralt. Lige som det offentlige.

I min optik er problemet nærmere, at for meget er forsøgt løst centralt. Det giver for lange projekter, som er forældede inden start og næsten umulige at udvikle.

Offentlig IT har en del svipsere, og de er meget synlige. Samtidig har vi alle en mening om det, da det er vores fælles penge. Det private lider under det samme, men det er mere deres egen sag.

Down to the wire er det et spørgsmål om ekspertise, beslutninger og penge. Lige som alle andre steder.

Lise Gerd Pedersen Blogger

Her er kilden (http://ida.dk/sites/default/files/bedre_it-projekter_-_final.pdf)

Det offentlige er ikke én virksomhed. Det er en lang række selvstændige virksomheder, som overordnet set er styret politisk.


Udvalget taler ikke om en offentlig chefarkitekt, men om en statslig chefarkitekt. Centraladministrationen er en koncern, som jævnligt bliver omorganiseret (ressortændringer) alt efter, hvordan de politiske vinde blæser. Og institutionerne er ikke i konkurrence med hinanden, som private virksomheder under en brancheorganisation. Derfor er det uhensigtsmæssigt at administrere hvert ministerium/styrelse, som om den var en selvstændig virksomhed. Se fx her: https://www.version2.dk/blog/bare-ressortaendring-1079049.

Der findes allerede områder, hvor centralt fastlagte regler dækker de enkelte ministerområder, og hvor ministerierne ikke bare kan gøre, som de vil. Fx HR og økonomistyring. Der er fx også krav om, at selvbetjeningsløsninger skal integreres under virk.dk og/eller borger.dk. Ansvaret for de konkrete projekters gennemførelse må ligge i ministerierne, men der kan godt udstikkes fælles principper og rammer fra centralt hold.

Formålet med chefarkitektens rejsehold er dels at stille ressourcer til rådighed for ministerierne i stedet for dyrt købte konsulenter, dels at sikre koordinationen. Ministerierne vil stadig være ansvarlige for de konkrete projekter, og rejseholdet arbejder på projekterne under deres ledelse.

Men rejseholdets konsulenter har - i modsætning til private konsulenter - forpligtelse til at rejse et teknisk advarselsflag via chefarkitekten.

I dag er det tekniske rationale sjældent repræsenteret på højt niveau i centraladministrationen ... hele ledelseslaget er næsten udelukkende befolket med DJØF'ere. Teknikerne sidder langt nede i organisationerne og har begrænset gennemslagskraft. Forslaget om rejseholdet har til hensigt at sikre, at der bliver en mulighed for at eskalere også tekniske problemstillinger, uden at budskabet bliver forvrænget på vejen.

Der er ikke tale om, at det tekniske rationale skal overtrumfe de andre rationaler, fx det politiske, institutionelle eller økonomiske - blot at det skal repræsenteres direkte i eller meget tæt på ledelseslaget, så det også inddrages i beslutningsprocesserne.

Jesper Frimann

Det offentlige er ikke én virksomhed. Det er en lang række selvstændige virksomheder, som overordnet set er styret politisk. Lidt ligesom de private - der er bare mere lovgivning omkring det offentlige.


Det er så her NPM vældet tager fejl, IMHO. Og jeg tror at langt de fleste borgere i landet er enig med mig.
Efter min bedste overbevisning er det offentlige er ikke en virksomhed på samme måde som en privat virksomhed.

Og hvorfor så det ? Jo for de offentlige services der udbydes er jo ikke til kunder. Det er services der udbydes til Ejerne (os borgere). Så hvis man endelige skal bruge en analog fra det private erhvervsliv, så er det offentlige et Cost Center.

Ville det private blive bedre, hvis vi havde en brancheforening, som tog beslutninger omkring de enkelte virksomheders IT løsninger? Totalt latterlig tanke....Hvorfor er den bedre i det offentlige?

Øh. Nu er der faktisk sådan, at mange branche foreninger har forskellige IT-standarder, ud over det er der centrale organer der har standarder på tværs af brancher. Der er brancher, der f.eks. har specifikke programmering sprog, udviklings værktøjer, dokumentations standarder m.m. Typisk vil store virksomheder deponere design authority for specifikke standarder i organer, organisationer, som medlemmerne så sponsorerer.
Bare for at nævne et par stykker for IT-branchen:
The World Wide Web Consortium (W3C.org)
The Open Group.
OpenStack foundataion
....

Og hvis vi skal blive rigtig 'lokale' så har f.eks. forsikrings branchen standarder mht. sikring af f.eks. datacentre m.m. Standarder der faktisk også bruges af det offentlige, når der skal angives sikring af offentlige data.
Faktisk så sidder 'det offentlige' med i bla. OpenGroup og en hel del flere andre standard organer.

Vi ville slet ikke kunne have den her debat, hvis det ikke var for ovenstående grupper.

Desuden er dit billede med det offentlige som en branche forening jo helt ramt ved siden af målet. En branche forening får jo ikke alle deres midler fra en central kunde (os borgerne), og som så skulle fordeles via et budget. Det ville jo basalt være planøkonomi. Og det offentlige som helhed kan jo ikke generere mere 'indkomst' uden at skatterne (direkte og indirekte) sættes op. Der er kun os borgere til at betale.

Løsninger skal af åbenlyse grunde ligge overvejende decentralt. Det er her viden og ekspertise ligger. Derfor skal løsningerne ligge tæt på. F.eks. har store private virksomheder IT centralt og decentralt. Lige som det offentlige.

Forretnings viden og ekspertise ligger decentralt. Det gør evnen til at eksekvere IT-udbud, IT-projekter og ekspert IT viden bare ikke. Et glimrende eksempel er jo Sundhedsplatformen. Her er der stor sundhedsfaglige 'forretnings' ekspertise lokalt. Men... det virker bare ikke som om at evnen til at eksekvere et IT-projekt har ligget lokalt. Skal vi sige EFI ? Eller.. eller ... listen af katastrofer er lang. Da man havde IT fagligheden placeret centralt i store IT klumper (Kommune Data og Data Centralen) der var Danmark førende inden for offentlig IT. Projekterne blev generelt udført til tiden og på budget. (se f.eks. Kommunal reformen). Efter at man har decentraliseret tingene og spredt IT-fagligheden tyndt, der er det begyndt at gå galt.
Det er jo ikke fordi, at IT-folkene i SKAT, Kombit, Digitaliserings styrelsen, Region hovedstaden er dårlige, dumme eller.. dem jeg kender er sku' dygtige pligtopfyldende folk. Men de kan altså ikke trylle.

I min optik er problemet nærmere, at for meget er forsøgt løst centralt. Det giver for lange projekter, som er forældede inden start og næsten umulige at udvikle.

Men der startes jo generelt ikke projekter centralt. Hvis man ser bort fra KOMBIT, som så også har en rimelig track record. Men de er selvfølgelig også en central org. hvor det strategiske og visionære arbejde der laves i samarbejde med Kommunernes landsforening faktisk slet slet ikke er så tosset. Selv om jeg ved at mange i f.eks. KOMBIT gerne så, at man oprustede endnu mere på IT arkitektur området.

Hvis vi ser på nogle af de større offentlige IT projekter der er startet 'lokalt'.

Sundhedsplatformen er et projekt i 2 ud af 5 regioner.
EFI var et lokalt projekt i SKAT.
Rejsekortet er et projekt, der er forankret i
Flytningen af Visumsystemerne
Polsag var et lokalt projekt hos rigspolitiet.
Elektronisk tinglysning var også et lokalt projekt.
.....

Så er det fejlede.. og de er lokale.

Nedenfor er Søren Lauesens liste over ti mest udbredte konkurrerende dødsårsager i større it-projekter:

  1. Sætter sig ikke ind i brugernes behov (skaber ikke win-win).
  2. Ved ikke, hvordan man skal skrive kravene, så de dækker behovene.
  3. Høster gevinsten, inden den er opnået.
  4. Ingen forretningsmæssige mål – eller glemmer dem undervejs.
  5. Kræver ind og tror, at det er gratis.
  6. Tør ikke sige til leverandøren, at de ikke forstår hans løsningsforslag.
  7. Skridt for skridt i grøften uden at det opdages.
  8. Teknologier oversælges fx SOA eller ”alt skal være webbaseret”.
  9. Leverandør for optimistisk – den der vinder lyver.
  10. Pengene slipper op og parterne skændes i stedet for at samarbejde.

Og han kunne jo lige så godt have skrevet, man i projekterne ikke lytter til hverken det faglige i den forretning man kører projektet for, eller til det IT faglige.

Offentlig IT har en del svipsere, og de er meget synlige. Samtidig har vi alle en mening om det, da det er vores fælles penge. Det private lider under det samme, men det er mere deres egen sag.

Jo, de er synlige. Og det er vores allesammen's penge der spildes. Derfor nytter det heller ikke noget at IT i det offentlige får lov at køre som om, det er det vilde vesten, som du argumenterer for.

Down to the wire er det et spørgsmål om ekspertise, beslutninger og penge. Lige som alle andre steder.


Ja, og ekspertisen er der ikke lokalt. Og vi har som samfund ikke råd til, at hver eneste lille offentlige Enhed skal implementere en våd NPM drøm, der ingen hold har i virkeligheden, hvor eneste konsekvens for de ansvarlige er gyldne håndtryk og en ny stilling anden steds i offentlige regi.
Og vi har heller ikke råd til, at hver lokal offentlige enhed skal have en IT enhed på størrelse med en mindre IT-virksomhed.

// Jesper

Jesper Frimann

Her er kilden (http://ida.dk/sites/default/files/bedre_it-projekter_-_final.pdf)

Kanon Lise Gerd Pedersen. Jeg har kun lige skimmet dokumentet her mellem, at skulle lige lave mad til de sultne unger og så er der 'putte tjans' om her ikke så længe.

Det er jo et aldeles fornuftigt dokument. Der er rigtig mange godt elementer og meget af det, er svært at være uenig i.

Men jeg synes dog jeg savner lidt, sådan et kapitel 10.

Og hvis man fulgte rådene ville det så se således ud, her er et eksempel på, hvordan tingene kunne organiseres og implementeres.

Jeg synes man risikere lidt med måden det er stillet op på, at ende i en:

"Ja så fulgte vi 4 af rådene, og hvorfor virkede det så ikke ?" situation.

Jeg tror ikke at 'løse råd' er nok. Hvis man vil have folk til at gøre noget bestemt, er det som regel en god ide, at have lavet forarbejdet for dem på forhånd.

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017