IDA: To ud af tre danskere mener GDPR er en succes

Illustration: Lasse Gorm Jensen
GDPR-bøder for at sjuske med persondata har været en øjenåbner for mange virksomheder, mener IDA.

To ud af tre danskere udtrykker i en survey, at de er glade for EU's databeskyttelsesforordning (GDPR). Mange har desuden sat sig ind i, hvilke rettigheder de har fået med den nye lov, der trådte i kraft 25. maj sidste år.

Resultaterne fremgår af en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere gennemført af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA.

IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg er positivt overrasket over, at så mange danskere på bare et år har taget GDPR til sig.

»Når hver anden svarer, at de rent faktisk har forstår de rettigheder, de som borgere og forbrugere har fået i forbindelse med GDPR, synes jeg, at der er tale om en succeshistorie på EU-fronten. Det øgede fokus på, hvordan vores persondata opbevares og behandles, er vigtigere end nogensinde før. Hvis vi skal høste fordelene ved digitaliseringen, kan det kun ske, hvis brugerne føler sig trygge ved, at deres oplysninger behandles ordentligt,« siger han ifølge en pressemeddelelse.

Det absolut mest slagkraftige ved EU's databeskyttelseslov er ifølge Jørn Guldberg, at der sammenlignet med tidligere nu kan blive uddelt bøder i en helt anden størrelsesorden, hvis en myndighed, organisation eller virksomhed ikke har styr på, hvordan og hvor længe de opbevarer persondata.

»Det er mit indtryk, at bøderne for at sjuske med persondata har været en øjenåbner for mange virksomheder. Før GDPR fik private virksomheder herhjemme typisk bøder på mellem 2.000 og 25.000 kroner for overtrædelse af persondataloven. Altså et rap over nallerne. Det seneste år har der været mulighed for at udskrive bøder på 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, eller fire procent af den årlige globale omsætning til private virksomheder. Desuden er det besluttet, at offentlige myndigheder vil kunne få bøder på op til fire procent af den såkaldte driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner, hvis de ikke har styr på persondata. Det har uden tvivl har haft en effekt,« siger han.

I marts politianmeldte Datatilsynet, der er forbrugernes vagthund, for første gang en dansk virksomhed for brud på databeskyttelsesforordningen, og tilsynet har indstillet en bøde på 1,2 millioner kroner: Taxa 4x35 har ifølge Datatilsynet brudt reglerne ved at opbevare kunders telefonnumre i mere end de tilladte to år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
martin nielsen

Det er da meget fint at 3 ud af 3 danskere har en mening om alting, men jeg kan ikke lade være med at undre om hvor vidt 2/3 danskere overhovedet har det nødvendige tekniske eller lovmæssige grundlag til at bedømme om hvor vidt GDPR har været en success eller ej.

For hvis de ikke har det er deres mening jo i syvende og sidste ende ligegyldig, ikke?

Rasmus Larsen

Det der er sket med GDPR er at Europæiske IT virksomheder og til en vis grad også dem udenfor EU, er blevet tvunget til at gennemtænke deres forhold til den data de opbevarer.

I den forbindelse er mange nået frem til at den tidligere tilgang med at opbevare alt, uanset om man skal bruge det eller ej, ikke nødvendigvis er en fordel.

Dertil har GDPR indført nogen instrumenter til borgerne, der gør at de kan sikre at den bevidsthed ikke bare forsvinder imorgen igen, da diverse interesse organisationer nu har en hammer de kan slå dem med.

Om den hammer så viser sig at være tilstrækkelig er svær at sige, men om ikke andet virker GDPR til at være det bedste forsøg endnu, hvad angår at forsvare privatlivet i forhold til det private erhvervsliv.

Hvad angår det offentlige så virker de fortsat immune, min fornemmelse er at de fleste offentlige myndigheder stadig ikke rigtigt føler reglerne gælder for dem... Og de har, desværre, muligvis ret.

Thomas Christensen

For hvis de ikke har det er deres mening jo i syvende og sidste ende ligegyldig, ikke?


Næ. Dit indlæg svarer vel til at påstå, at størstedelen af befolkningen ikke kan vurdere, om det at have en markedsføringslovgivning er en succes. Den kan jeg ikke kvantificere eller vurdere det juridiske grundlæg af, men jeg vil nu mene, at jeg kan vurdere det som værende en succes i forhold til ikke at have en.

Det ligegyldige er vel nærmere fra folk, som har haft hovedpine med at få det implementeret. Dem som igennem processen har fokus på corner cases, det praktiske i at få den håndhævet, bødestørrelse, harmonisering på tværs af lande og kulturer og alle de lavpraktiske besværligheder de er stødt ind i.

Ser det som en kæmpe succes, at vi har fået en platform til at snakke om databeskyttelse, private data og helt grundlæggende digitale retningslinjer på tværs af EU og i stigende grad resten af verden.

Det er da en kæmpe demokratisk succes, som ikke behøver hverken teknisk eller jura indsigt at forstå. Man behøver næsten bare læse nyhederne og se, hvor meget databeskyttelse og digitale rettigheder har fyldt lige siden introduktionen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere