IDA: Staten bør indføre grønne krav til it-indkøb med det samme

3 kommentarer.  Hop til debatten
Thomas Damkjær Petersen
Illustration: IDA.
Grønne krav bør med det samme indføres, når det offentlige køber it-ydelser. Det mener ingeniørernes fagforening IDA, der kalder det ‘grotesk', at det offentlige ikke er dygtigere til at stille krav om bæredygtighed, når der handles it for milliarder hvert år. 
26. april kl. 08:59
errorÆldre end 30 dage

Selvom en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at det offentlige læner sig op ad de såkaldte GPP-kriterier fra EU, når der indkøbes it for flere milliarder om året, så nøler styrelsen med at anbefale, at kriterierne gøres obligatoriske. 

I første omgang er der lagt op til, at der i det kommende år skal indsamles erfaringer med kravene, før man tager stilling til, om kravene skal gøres obligatoriske for myndighederne. 

Men den slags nøl er der ingen undskyldning for, mener man hos Ingeniørernes fagforening IDA. Her peger man derimod på, at man i det offentlige hurtigst muligt skal gøre klimakrav til en fast del af it-indkøbsproceduren.   

»Det forekommer grotesk, at den offentlige sektor, der i den grad er fremme i skoene digitalt, ikke er bedre til at holde trit med den grønne omstilling. Dataområdet er i voldsom vækst, og digitaliseringen i den offentlige sektor bidrager til den udvikling. Derfor er det vigtigt, at staten sætter handling bag ambitionerne om bæredygtige indkøb og viser vejen frem«, lyder det Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA i en kommentar til Version2. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere her: Ny rapport: Her er de bedste leverandørkrav til at sikre grønne it-indkøb

I rapporten fra Digitaliseringsstyrelsen bliver det understreget, at en voldsom appetit på digital kraft betyder, at datacentre og deres behandling samt opbevaring af data i dag står for 2-3 procent af verdens energiniveau.

Samtidig køber vi i det offentlige herhjemme it-ydelser for 8,4 milliarder kroner om året, hvilket i den grad får serverne til at snurre rundt om i diverse datacentre. 

»Vi kigger ind i en nær fremtid, hvor energiforbruget i datacentrene eksploderer. Staten bruger i stigende grad datacentre og cloudløsninger, og derfor er det et væsentligt indsatsområde for den grønne omstilling. Der skal stilles minimumskrav til energieffektiviteten i forbindelse med servere og lagring af data, samt til den fysiske infrastruktur, der sender data rundt. Det bør afspejles i udbudskravene, når det offentlige køber ind,« uddyber Thomas Damkjær Petersen.

Allerede virkelighed

De seneste dage har vi her på Version2 beskrevet, hvordan de grønne krav til dataopbevaring og databehandling bliver håndteret i den private sektor. 

Spørger man på leverandørsiden, så forlyder det fra både KMD og IT-Branchen, at man er parat til som minimum og uden særlige udfordringer at overholde GPP-kriterierne. Det er ikke fremmed land for it-leverandørerne, der jo samtidig med at der leveres it-ydelser til det offentlige også opererer i et privat erhvervsliv, der i stigende grad tager den grønne dagsorden til sig og behandler den seriøst.   

Læs mere her: Leverandører er klar til grønne krav, når det offentlige køber it: »Det er ting, man har styr på«

Senest har mediet ITWatch bragt et interview med A.P. Møller – Mærsk, hvor shippinggiganten annoncerer, at man allerede fra næste år vil stille strenge krav om bæredygtighed, når der indkøbes it. Noget man i forvejen gør hos blandt andre Ørsted, der vægter det grønne højt, når der købes it. 

Læs mere her: Erhvervslivet stiller grønne krav til it-leverandørerne: Mærsk er næste gigant i rækken

Med et erhvervsliv, der i forvejen stiller kravene, og en leverandørskare der melder sig i stand til og ikke mindst parat til at konkurrere på det grønne er Thomas Damkjær Petersen ikke i tvivl. 

»Hvis det står til troende, skal staten bare komme i gang med det samme.«

FAKTAKBOKS: EU’s GPP-kriterier

EU’s Green Public Procurement-kriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudservices blev offentliggjort af EU-Kommissionen i 2020. Det er et grønt kravsæt, som er udarbejdet som konkrete formuleringer, som offentlige indkøbere kan sætte direkte ind i et givent udbudsmateriale.

Kravene tager udgangspunkt i EU’s udbudsdirektiv og bygger endvidere på relevante internationale standarder. Kriterierne dækker de væsentligste produkt- og ydelsesområder inden for dataopbevaring og -behandling, herunder:

*Opførsel, ombygning, indretning, drift og leje af serverrum og datacentre

*Cloud- og hostingløsninger – herunder PaaS-, SaaS-, IaaS-løsninger.

*Indkøb af it-systemer fx selvbetjeningsløsninger, fagsystemer mv. Kravene bygger på en omfattende analyse af datacentres væsentligste miljø- og klimapåvirkninger i livscyklussen og der stilles således krav til blandt andet:

*Energi og materialer brugt til fremstilling af it-udstyr fx servere og storage

*It-udstyrets elforbrug i drift · Elforbrug anvendt i kølesystemer, elsystem fx UPS mv.

*Kølemidler i kølesystemer

*Bortskaffelse af udtjent udstyr

*CO2-udledning i forhold til ovenstående

*Kilde: Afrapportering for initiativ om grønne datacentre *

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
27. april kl. 10:32

@Nis

Jeg tror du rammer rimelig meget ved siden af fokus for artiklen. Det som det handler om er at Data Center er grønt. Til en start kan det betyde at det benytter grøn strøm (vind osv.), f.eks. sender sit opvarmede kølevand ud i fjernvarmesystemet og dermed biddrager til opvarmning af huse mv.

Det betyder f.eks. at Statens IT skal drifte grønt når de drifter. Det betyder også at når der er udbud, så skal der sættes krav til drift om at det er grøn drift.

Den hardware der er i Data Center kan man så diskutere om ikke man bør se dokumentation for klimapåvirkningen af. Dvs. tilblivelsen af hardware transport af den mv.

En hel del af de materialer der indgår i Data Center hardware kan genudvindes til genbrug.

Dernæst kommer vi til indkøb af bærbare computere i det offentlige. Apple er længst fremme med genbrug, og fremstiller alle deres nye laptops (og desktops) af store dele af genbrugsmaterialer. Hvordan står det til med Lenovo, HP og DELL som vist købes i det offentlige?

At tale om grøn IT på software niveau giver ikke rigtigt mening ud fra den betragtning at der skulle gøre en forskel at udskifte udviklere. Der er kun så meget en udvikler kan stille op, stillet overfor en håbløst design/arkitektur. Desuden er der i web baserede løsninger ikke den store forskel på om man udvikler i Java, C#, Python, Perl, C, C++, Rust eller lignende. Der kan være algoritmer i koden dere er performancetunge, og de findes forhåbentlig gennem kvalificeret test og afprøvning.

Imellem det udviklede software og hardware findes hele den middleware del, som f.eks. containers, Kubernetes osv. som med relativ lethed lader os skabe skalerbare løsninger, således at vi ikke skal have en masse hardware allokerete til peak drift, men skal skalere op og ned. Det er noget klimaet vil have gavn af, og brugerne også. At man kun benytter præcist den hardware der er behov for. Problemet med at få udnyttet den del. Dvs. bundet hardware leverancen, drift og udvikling sammen til een løsning, der kan skalere - den er organisatorisk, både hos leverandør og kunde. Hvis man skal den vej, skal det starte i udbuddet, og så skal det forankres i tilbuddet, og det skal leveres. Leverandøren er nødt til at organisere sig anderledes, og alle dele er på samme team.

3
27. april kl. 22:07

Nikolaj det er for let bare at fritage udviklerne, der er mange platforme, tools og lignende der er optimeret ud fra udviklingshastighed. Hvilket betyder at man for at spare udvikler tid f.eks. laver kode der henter en hel række fra en database, i stedet for kun at hente de 5 felter der reelt er brug for. Eller kode der henter data op for databasen for så at filtrerer det i hukommelsen efterfølgende. Begge dele noget der flytter mere data end nødvendigt imellem 2 servere og dermed skaber et behov for mere/hurtigere kapacitet.

En ting er vi skal forsøge at have så grøn infrastruktur som muligt, med så grøn strøm som muligt. Noget andet er at vi også skal forsøge at minimere mængden af infrastruktur ved bl.a. at sætte krav til at koden er optimeret ikke kun ud fra hurtigst/billigt men også at den rent faktisk bruger så lidt infrastruktur som nødvendigt.

1
26. april kl. 20:30

Det her handler fortrinsvis om datacentre. Det handler vel ikke kun om hardware (HW); software (SW) kan udnytte HW langt bedre end det gøres i dag.

Selvfølgelig skal HW - i sig selv - også være grøn, men det har ingen betydning for SW, hvis den skrives rigtigt. Rigtig meget software er i dag fremstillet i sprog der er 30+ år gamle, så en gang optimeret burde det været det. Bortset fra nye features, registre osv.

Jeg ved godt, at det får mange nyere SW-folk til at gyse, men løsningen er ikke nye sprog (som ofte har biblioteker skrevet i gamle sprog). Fx Python og C. Okay, hvis man insisterer på at skrive ineffektiv kode, så findes der (noget dyrere) HW, kan afhjælpe noget af det. Men i længden er der et valg mellem dyr HW og dyr SW; men vælger man det sidste, bliver vedligehold billigere i længden - vi må bare holde op med at overbetale de dårlige programmører, der ikke kan bruge mere end 5% af HW-musklerne.

Moderne HW er så modulært opbygget, at der ikke er mulighed for meget "recycling". En moderne chip er vanskelig at genbruge materialer fra, selvom det måske er vejen frem.