IDA: Regeringen skal stoppe sin lognings-kamp nu

2. juni 2022 kl. 11:0015
IT-sikkerhedsekspert ved IDA, Jørn Guldberg, ser digitaliseringsstrategiens initiativ nummer 33 som særligt udfordrende for borgernes datasikkerhed. Han kalder - som flere politiske partier og erhvervsorganisationer - på et styrket Datatilsyn.
Illustration: IDA.
»Det er jo ikke for sjov«, når EU-Domstolen siger, at politiet ikke uhæmmet må indsamle oplysninger om samtlige danskere, understreger it-sikkerhedsekspert hos Ingeniørforeningen, IDA.
Artiklen er ældre end 30 dage

Justitsminister Mattias Tesfayes kamp for at få lov til at overvåge samtlige danskeres mobiltelefoner i strid med EU-regler skal stoppe nu.

Sådan lyder budskabet fra Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert hos Ingeniørforeningen IDA, i en pressemeddelelse:

»Danmark har i årevis overhørt advarslerne om, at den generelle og udifferentierede overvågning er i strid med EU-reglerne. Det er på tide, at regeringen nu én gang for alle sikrer beskyttelsen af borgernes privatliv og retssikkerhed«, udtaler han.

I starten af marts vedtog Folketinget en ny lov, der giver den danske stat lov til at indsamle oplysninger om, hvor vi er på forskellige tidspunkter, hvem vi snakker med, og hvem vi skriver til – uanset om man er under mistanke fra politiet og andre myndigheder eller ej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Analyse: Regeringen udvider masseovervågning trods EU-forbud

Men den går ikke ifølge EU-Domstolen, som den 5. april underkendte de danske logningsregler. Der må nemlig kun ske udifferentieret logning af alle borgere, hvis der er en konkret trussel mod den nationale sikkerhed, og så må politiet ikke bruge samme data til at efterforske andre sager, ifølge pressemeddelelsen.

Det lader dog ikke til at stoppe justitsministeren, der har i sinde at udfordre EU-Domstolens afgørelse. Han risikerer derfor igen at få en EU-dom på nakken:

»Ministeren tog også en procesrisiko, da man senest ændrede logningsreglerne. Som forventet slog det fejl. Det er jo ikke for sjov, at EU-domstolen fastsætter grænser for, hvor meget staten må overvåge sine borgere. Det sker for at beskytte den enkelte borger mod magtmisbrug. Og derfor er vi dybt bekymrede, når justitsministeren endnu engang erklærer, at han er villig til at tage en procesrisiko. Hvis ikke justitsministeren skal rette sig efter en domstolsafgørelse, hvem skal så,« understreger Jørn Guldberg i pressemeddelelsen.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
8. juni 2022 kl. 00:51

Det lyder jo godt, at IDA bekæmper den slags logning.

Hvordan er det nu med IDA og roadpricing, som de arbejder for at få indført, og den overvågning roadpricing nødvendigvis medfører?

14
7. juni 2022 kl. 09:48

Det nærmer sig Kina politik.

13
6. juni 2022 kl. 10:42

Husk nu Mantraet - Mere overvågning er lig med mere frihed !

Måske det var på tide at kigge på en forfatningsdomstol?

10
3. juni 2022 kl. 12:26

Det er pinligt at danske politikere taler om tillid i samfundet, samtidigt med at de udviser dyb mistillid til deres egne vælgere.

6
2. juni 2022 kl. 22:46

EU skal bestemme dette, fordi...?

8
3. juni 2022 kl. 07:17

EU skal bestemme dette, fordi...?

... det ikke lader til at vores egen regering ønsker at beskytte danskerne fra overvågning og andre krænkelser af vores privatliv. EU har grundlæggende rettigheder, som skal beskytte borgerne i de enkelte lande fra at de enkelte landes regeringer udvikler sig i en totalitær retning. Jeg glæder mig over at EU griber ind ifht. Polen og Ungarn. Jeg glæder mig over, at vi også her i Danmark har en overordnet beskyttelse på plads, når vores egen regering indfører disse dragoniske tiltag.

11
3. juni 2022 kl. 19:12

Men hvad vil EU så gøre? Stoppe med at modtage milliarder fra Danmark..?

12
3. juni 2022 kl. 22:05

Men hvad vil EU så gøre? Stoppe med at modtage milliarder fra Danmark..?

Så i din optik, kan man tillade sig hvad som helst, hvis man blot er netto-bidragsyder? Hvis man føler sig hævet over straf, er der ingen grænser for adfærden? Det samfund, du (ud fra din argumentation) ser ud til at ønske, er vist ikke værd at leve i.

5
2. juni 2022 kl. 22:09

Det eneste EU (realistisk) kan gøre er at blokkere rabat til medlemslande og tilskud til et lands nationale projekter.

Så har et borgerforslag nok en bedre chance?

7
2. juni 2022 kl. 23:37

Det ville blive en interessant begivenhed. Regeringen får afskaffet krigsforbeholdet på grund af en krig, vi ikke er med i. Og så skulle vi opleve, at regeringen vil have retsforbeholdet fjernet - med henvisning til logning, overvågning, DNA-register, minkmobiler, "landsforræderi", tortur af irakere ... ?

Når grise får vinger.

4
2. juni 2022 kl. 19:20

På et eller andet tidspunkt bliver EU nødt til at indføre en straffelov. Vi kan ikke blive ved med at diverse cowboys bare lovgiver bevidst i modstrid med vores borgerrettigheder. Og det gælder uanset om disse cowboys hedder Mattias Tesfaye eller Viktor Orbán.

3
2. juni 2022 kl. 19:10

Nogen burde stille et "borgerforslag" om, at folketing og regering straks stemmer JA til at lovliggøre, de danske telelogningsregler - eg andre regler, der tillader f.eks. politiet at gemme personlige data i op til 20 år. Og de faktisk gør det. Det kan kun gå for langsomt!

9
3. juni 2022 kl. 11:15

Hvorfor? hvad ville det opnå?

2
2. juni 2022 kl. 16:06

Man kan kun blive bekymret over den totalitære tænkning, som åbenbart trives i regeringen. Retssikkerhed og menneskerettigheder må tilsyneladende vige for regeringens totalitære visioner.

1
2. juni 2022 kl. 15:01

Enig, godt udtrykt. Det er tåkrummende pinligt at være vidne til.

Hverken tidligere justitsminister Nick Hækkerup eller nuværende justitsminister Mattias Tesfayes gør noget godt for min tillid til systemet.