IDA: Hver 3. dansker er imod logning af vores færden

Dansk mobillogning 'helt ude af proportioner', mener Ingeniørforeningen.

Knap hver tredje dansker - eller mere præcist 28 procent - er imod, at teleselskaberne gemmer oplysninger om vores færden. Det viser en undersøgelse foretaget blandt godt 2.000 danskere for Ingeniørforeningen, IDA, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Version2 har tidligere omtalt, at denne registrering er så omfattende, at f.eks. TDC gemmer oplysningerne om sine tre millioner mobilkunders færden gennemsnitligt 50-100 gange i døgnet.

Politi og efterretningstjenester kan efterfølgende med en dommerkendelse få adgang til oplysningerne og dermed se, hvad vi foretager os på nettet – for eksempel i forbindelse med en politiefterforskning.

EU-domstolen har imidlertid afgjort, at logningen er ulovlig. Men alligevel holder Danmark fast i den danske logningsbekendtgørelse, og dermed fortsætter den lovpligtige masseovervågning af danskernes teletrafik.

»EU-dommen fik de svenske teleselskaber til at stoppe logningen, og en lang række europæiske lande har erklæret deres logningsregler ugyldige. Herhjemme fortsætter vi ufortrødent med at registrere og gemme danskerenes opkald, sms'er og geografiske position, hvilket er helt ude af proportioner,« siger it-sikkerhedsekspert i IDA Jørn Guldberg.

Internetfærden bliver også blive logget

Ingeniørforeningens undersøgelse viser også, at kun 27 procent af danskerne i alderen 18-70 år er helt enige i beslutningen om at opretholde logningen på trods af EU-dommen, og blandt dem mellem 18-34 år falder den andel til 15 procent.

Og logningen vil blive opretholdt et godt stykke tid endnu. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har netop udskudt den planlagte ændring af de danske logningsregler, selv om de strider mod EU-retten.

Læs også: Justitsminister beordrer teleselskaber til at fortsætte masseovervågning af danskerne

Jørn Guldberg hæfter sig tværtimod ved, at det forventes, at regeringen i år vil fremsætte en lovforslag om en revision af retsplejeloven, hvor også vores færden på internettet vil være omfattet, så det ikke længere kun vil handle om de traditionelle opkald, sms'er og geografiske position.

Det forslag kan Jørn Guldberg godt frygte ikke kommer til at styrke danskernes privatliv yderligere – tværtimod.

»Indtil nu har meldingerne været, at politiets muligheder for at opklare kriminalitet skal styrkes, og at telebranchen ikke skal pålægges for mange byrder. Det virker ikke, som om retten til privatliv vil få den højeste prioritet, men det kan politikerne jo nå endnu,« siger Jørn Guldberg.

Annonce:
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes i Danmark den 3. og 4. maj 2017. 60 udstillere, 5 konferencesale og mere end 80 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

75 % af de adspurgte forstod ikke spørgsmålet.

Læg mærke til formuleringen:

Det er i orden, at teleselskaberne gemmer oplysninger om vores færden på nettet, så politiet/efterretningstjenesterne med en dommerkendelse kan få mulighed for at se, hvad vi foretager os på nettet – for eksempel i forbindelse med en politiefterforskning.

Stillet på den måde, så tror jeg det for rigtig mange forstås som at sidestille det med målrettet aflytning.

Hvis nu spørgsmålet i stedet havde været i overensstemmelse med sandheden og de regler der hersker omkring auditering mv, havde et mere rimeligt spørgsmål lydt sådan:

Det er i orden, at teleselskaberne gemmer oplysninger om alles færden på nettet, så politiet/efterretningstjenesterne til hver en tid, ud fra hvad borgerne foretager sig på nettet, kan få mulighed for at kortlægge alle landets borgeres brug af internettet, se hvilke hjemmesider borgerne har besøgt og hvilke services de har brugt, samt kortlægge deres fysiske position til enhver tid – til politiefterforskning efter politiets vurdering, eller efter dommerkendelse til udlevering til private interesseorganisationer som f.eks. rettighedsalliancen.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize