ID-firma bruger XGBoost til at åbne døre med telefonbevægelser

Illustration: HID
De lavest hængende frugter hænger på beslutningstræer, siger senior data scientist hos HID.

Deep learning har stået bag nogle af de mest signifikante fremskridt inden for billede-, lyd- og tekstanalyse de seneste år. Men ikke alle situationer kalder på neurale netværk, mener Gábor Stikkel, der er Senior Data Scientist hos HID Global.

»Jeg er lidt en gammel mand, og jeg tror ikke helt på deep learning endnu. Specielt ikke i det her domæne,« sagde han på AWS Summit, der fandt sted i Stockholm i maj.

Domænet, Stikkel henviser til, er opgaven med at udlede en brugers bevægelse. Nærmere bestemt den bevægelse, brugeren laver med sin telefon.

HID laver intelligente adgangsløsninger, som blandt andet gør det muligt at åbne døre med din telefon ved at holde den hen til en læser. Senest har selskabet udviklet en funktion, som HID kalder 'Twist and Go', der gør det muligt at åbne en dør på afstand ved at dreje sin telefon, som kommunikerer med læseren via Bluetooth.

Funktionen har indtil videre bygget på en regelbaseret tilgang. Men det har givet problemer, fortæller Gábor Stikkel.

»Hvis folk begyndte at løbe ned ad gangen kunne det åbne døre og på den måde skabe et sikkerhedsproblem. Så min opgave har været at reducere de falske positive og stadig levere den samme gode brugeroplevelse.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize