ICANN: Danmark ejer ikke topdomænet .dk

Et land ejer ikke dets nationale topdomæne. Det slår organisationen ICANN fast i en sag om, hvorvidt visse lande skal kunne fratages deres topdomæner.

Et topdomæne er ikke noget, man kan eje. Det er mere som et postnummer, man får tilknyttet, og derfor kan et land heller ikke få frataget dets nationale topdomæne. Det slår organisationen ICANN fast i forbindelse med en retssag, skriver ZDNet.

Nationale topdomæner som eksempelvis det danske .dk tilhører således ikke Danmark som nation, men er blot en del af internettets navneinfrastruktur, som ICANN står for at organisere.

Ofre og pårørende for terrorangreb, som menes at være støttet af Iran, Syrien og Nordkorea, har forsøgt at anlægge en retssag, hvor de vil have beslaglagt de pågældende landes topdomæner.

Målet skulle angiveligt være at opnå én eller anden form for erstatning, men ifølge ICANN ville topdomænerne miste deres værdi i samme øjeblik, som de kunne beslaglægges, fordi alle domænenavne under topdomænet ville blive utilgængelige.

Ifølge ICANN vil der også være risiko for en fragmentering af internettet, hvis topdomæner kan konfiskeres.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Har du nogen konkret grund til at mene at de nuværende regler skulle være ugyldige?

Jeg tror at udmeldingen fra ICANN mindre meget om hvad ITU ville sige hvis nogen forsøgte at konfiskere landekoden til telefonnumre og jeg tror ikke at der er nogen der opfatter det som at Danmark ejer tallet '45', Det hindrer heller ikke danmark i at lave sin egen nummerplan for telefonnumre og ændre på strukturen af den når det danske telemarked ændrer sig.

  • 3
  • 0
Lars Skovlund

Mon ikke i hvert fald Lov om Internetdomæner §3 kan drages i tvivl?

§ 3. Internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den danske stat.

hvilket står i modsætning til artiklen fra ZDnet, som siger

.

ICANN general counsel John Jeffrey said in a statement that these domains were not assets which could be seized, but "part of a single, global interoperable internet which ICANN serves to help maintain".

He said these domains "are not property, and are not 'owned' or 'possessed' by anyone including ICANN, and therefore cannot be seized in a lawsuit".

  • 3
  • 0
Troels Henriksen

Mon ikke i hvert fald Lov om Internetdomæner §3 kan drages i tvivl?

Jeg tror nøglen er "tildeles". Så længe DK er tildelt Danmark (hvilket det jo er), så tilhører det den danske stat indenfor dansk lovgivning, dvs. at staten har total kontrol over hvordan det benyttes. Det siger ikke noget om hvorvidt denne tildeling kan trækkes tilbage af ICANN.

  • 3
  • 0
Daniel Udsen

Hvis ikke staten ejer det hvem gør så og hvad er der af process for at håndtere konflikter hvor et land går i 2 etc.

ICANN kan ikke være det forum ikke i dagens internationale klima hvor meget få stoler på at USA handler hæderligt og rationelt i den slags situationer. Især ikke hvis ikke ICANN stritter imod med alt hvad de kan når folk forsøger at indtage DNS systemet i konflikter.

  • 1
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

"."

Et kort og præcist indlæg som jeg støtter op om. Jeg er helt enig i de overordnede områder. Og selvom vi måske divergerer i enkelte detaljer, så synes jeg klart der beskrives en velafrundet og enestående vej frem. Og det der for nogen måske fremstår som en afslutning er i virkeligheden en begyndelse på næste tiltag.

(:-)

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere