IBM's Jeopardy-supercomputer lider overraskende nederlag

Et amerikansk kongresmedlem slog IBM's supercomputer Watson i Jeopardy-demonstration i Washington fem gange i træk, og demonstrerede dermed, at Watson ikke er uovervindelig.

Det amerikanske kongresmedlem Rush Holt slog IBM's specialbyggede supercomputer i en omgang Jeopardy, der blev afholdt i Washington mandag. Rush Holt vandt fem gange i træk, hvilket beviser, at computerne endnu ikke er uovervindelige.

Rush Holts overbevisende sejr var overraskende, fordi Watson for nylig besejrede de to mest vindende Jeopardy-spillere nogensinde, Ken Jennings og Brad Rutter.

Det er intet tilfælde, at det netop var Rush Holt, der vandt, da han tidligere, dog for flere årtier siden, selv har deltaget i Jeopardy.

Rush Holt siger til CBS News, at en del af strategien til at vinde, er at trykke på svarknappen, så snart man tror, at man kender svaret.

»Venter man, til svaret er dukket op i hjernen, så taber man,« siger han til CBS News.

Hvis man så dysten mellem de to Jeopardy-stormestre og Watson, var det også tydeligt, at Watson opnåede en fordel ved konsekvent at være hurtig på svarknappen, selvom den skulle trykkes ned mekanisk ligesom de menneskelige deltagere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Arnt

Glæder mig lidt til IBM teknikkerne kommer med analysen.

Specielt kunne det være interessant om det var hastigheden alene at Watson tabte på .. eller om svarene også var forkerte ..

Uanset hvad er det et stort skridt fremad i forhold til en paktisk implementering af søgning i kontekst..

  • Jens
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere