IBM vinder kæmpe-udbud på Serviceplatformen - det var ellers annulleret

Illustration: Jesper Kildebogaard
Kombit aflyste sidste år det store udbud på Serviceplatformen, fordi leverandørerne ikke bød sig til. Nu er IBM løbet med opgaven til 500 millioner kroner.

Efter at Kombit sidste år måtte annullere udbuddet på en halv milliard kroner på grund af manglende interesse, har IBM nu vundet den store kontrakt drift, vedligehold og videreudvikling af Serviceplatformen.

Det skriver Kombit i en pressemeddelelse.

Serviceplatformen, der i dag drives af Systematic, skal nu i en såkaldt “transitionsperiode” flyttes over til IBM, der ifølge Kombit har leveret et godt tilbud.

»IBM har leveret et tilbud, som fuldt ud lever op til de krav og forventninger, vi har stillet til den kommende leverandør i udbudsmaterialet – det gælder blandt andet sikker drift og videreudvikling af fremtidens Serviceplatform,« udtaler KOMBITs markeds- og innovationschef Inge Speiermann Vognsen.

Konkurrence fra andre udbud

IBM får opgaven i et genudbud, og Kombit aflyste i foråret 2018 det oprindelige udbud, fordi man ikke kunne få leverandørerne til at bide på krogen.

Læs også: For få bed på krogen: Serviceplatformen udbydes igen-igen

Det begrundede Inge Speiermann Vognsen dengang med, at der var hård konkurrence om leverandørernes gunst fra andre offentlige udbud.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize