IBM tjener på services og mister på mainframes

IBM's serviceforretning hjælper med at pynte på it-gigantens resultat. selvom det står mere skidt til på hardware.

It-giganten IBM kæmper med at omstille selskabets hardwareforretning, hvor både System Z mainframes og de mindre System I servere omsætter for mindre. Det er med til at lægge en dæmper på IBM's samlede vækst i dets seneste kvartalsregnskab.

Målt på omsætningsvækst er det lige nu serviceforretningen, som IBM tjener fleste penge på.

Væksten inden for IBM's to serviceområder, Business Services og Technology Services, var således i det seneste kvartal på henholdsvis 16 og 13 procent i forhold til sidste år.

Omsætning på System Z faldt med 31 procent, mens System I faldt med 21 procent.

»De gode resultater fra vores serviceforretning gør os i stand til at holde vores indtjeningsmål frem til 2010, mens vi arbejder os igennem omstillingen af vores hardwareforretning,« udtaler administrerende direktør og bestyrelsesformand Samuel J. Palmisano fra IBM ifølge en pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere