IBM super-petaflop computer flopper

IBM dropper at færdigudvikle en petaflop-supercomputer. Projektet bliver meget dyrere end forventet.

IBM og National Center for Supercomputing Applications (NCSA) på Illinois Universitet smider nu et fireårigt forskningsprojekt på gulvet.

Målet var at bygge en supercomputer kaldet ”Blue Waters”. Computeren skulle være en Power7 processor-baseret supercomputer, der var i stand til at udføre en billiard (10^15) floating point-operationer pr. sekund, også kaldet en petaflop. Hvis den var blevet bygget, ville den havne et sted i den øverste del af Top 500-listen over verdens mest kraftfulde supercomputere.

Kontrakten, der estimeres til at være på 208 millioner dollars – svarende til godt 1 milliard danske kroner – er nu opsagt. Det skriver PC World.

De to organisationer forklarer kontraktopsigelsen med, at projektet blev langt mere komplekst og langt dyrere end forventet. IBM havde forventet at levere den første version af computeren i løbet af det næste års tid. I den officielle udtalelse fra de to organisationer lyder det:

»Den innovative teknologi, som IBM udviklede, var mere kompleks og krævede signifikant højere finansiel og teknologisk support af IBM, end hvad man oprindelig havde forventet.« Og endvidere lyder det i udtalelsen:

»NCSA og IBM arbejdede tæt sammen på forskellige forslag for at bibeholde IBM i projektet, men kunne ikke komme til en fælles enighed om en fremtidig plan.«

IBM vil returnere de penge, de har modtaget indtil videre, og NCSA vil returnere IBM-udstyret, hvilket er usædvanligt. De to organisationer vil da også i fremtiden arbejde sammen om nye projekter, forlyder det.

”Blue Water”-projektet var støttet af Illonois Universitet og den amerikanske fond for naturvidenskab.

Forskere skulle have brugt computeren til datatunge udregninger inden for fysik, matematik, biologi, materialevidenskaber, meteorologi og andre felter.

Yderligere blev en af udfordringerne for IBM, at petaflop-computere har været i en rivende udvikling de seneste år, hvorfor projektet ikke længere var enestående. For eksempel er det blevet mere almindeligt at bruge low-power GPU (graphics processing units)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere