IBM smider enormt kriminalregister op i skyen

Nu kan alverdens politimyndigheder nemt købe sig adgang tli IBM’s analyseværktøj ‘i2 Coplink’, der indeholder mere end en milliard delte dokumenter med oplysninger om kriminelle, som betjentene kan slå op på alt fra en desktop-computer til en smartphone.

IBM’s analyseværktøj og deleværktøj til ordensmagten ‘i2 Coplink’ giver adgang til en database med over en milliard dokumenter med efterforskningsrelaterede oplysninger om kriminelle. Nu giver IBM adgang til hele herligheden via skyen, fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

Dermed bliver værktøjet, der især giver betjentene en hurtig og overskuelig måde, hvorpå de kan opdage sammenhænge mellem kriminelle handlinger og bagmænd, de ellers kunne have overset, tilgængeligt for ordensmagten på alle typer enheder, lige fra en desktop-computer på kontoret til en smartphone i patruljebilen.

Læs også: DF ønsker mere kamera-overvågning med ansigtsgenkendelse

Systemet, der ifølge pressemeddelelsen har eksisteret gennem de seneste knap 20 år, bliver altså nu for første gang tilgængeligt via skyen, og det har ifølge IBM Danmarks specialist på området, Niels Bjørn Andersen, positiv indvirkning på betjentenes dagligdag.

»For betjentene på gaden udgør Coplink en væsentlig effektivisering af deres daglige arbejde. De har nu nemmere adgang til information på mistænkte, hvilket giver mulighed for at foretage en anholdelse hurtigere end før i tiden og derved mindske kriminalitetsraten markant,« udtaler han i pressemeddelelsen.

Læs også: Politifolk lider under elendige it-løsninger: Spilder i snit 45 min. om dagen

Systemet er allerede udrullet hos mere end 6.000 politimyndigheder i USA, og visse lande i Europa skal også være i gang med implementeringen. Danmark nævnes ikke i den danske pressemeddelelse, ligesom det er uklart, i hvor høj grad deling af information på tværs af landegrænser vil være muligt - eller lovligt - i forbindelse med den nye cloud-applikation.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jens Holm

Det vil naturligvis være muligt at dele på tværs af landegrænser, eller US vil i hvert fald kunne slå op i andre landes registre, mere naive behøver vi heller ikke være.. Lovligheden i det, er nok mere tvivlsomt, men den fikser vi garanteret lige suk

  • 10
  • 0
#4 Anne-Marie Krogsbøll

Hvem er det, der lægger oplysningerne ud? Er det de enkelte landes politimyndigheder, der egenhændigt kan beslutte dette?

IBM giver adgang, står der. Køber IBM disse data af politimyndigheder rundt omkring, og stiller dem til rådighed, eller er det blot selve programmet, de omtaler på den måde?

Er det kun dømte, eller er det også personer, der aktuelt er, eller engang har været mistænkte for noget?

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere