IBM samler kæmpe udviklingsplatform til dataanalytikere

7. juni 2016 kl. 12:321
It-giganten vil lokke data-folk med værktøjskasse, der skal gøre det nemt at bringe machine learning ind i sky-applikationer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

IBM gør sig til for dataanalytikere med en udviklingsplatform, der skal bringe realtime dataanalyse til skyen.

Platformen, der har fået det lovende navn Data Science Experience, samler en lang række af tutorials, eksempler og analyseværktøjer - herunder RStudio.

Det skriver CIO.

Platformen er drevet af IBM’s big data-framework Apache Spark. Med Spark som motor, kan brugere af Data Science Exsperience analysere data i skyen med machine learning-værktøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Datalogi blev mainstream med indførelsen af PC’en. Med datavidenskab er de store forhindringer at have adgang til store datasæt og have evnen til at arbejde med så meget data,« forklarer vicepræsident for IBM Analytics Bob Picciano.

Gennem platformen kan de dataprofessionelle rense og forberede data, visualisere, udføre analyser, samarbejde med andre og dele kode. Udviklere kan bruge R, Python og Scala - og trække på video-tutorials undervejs i kodearbejdet.

Hos analysevirksomheden Forrester ser man IBM's nye udviklingsplatform som en samling af det bedste fra flere verdener.

»Det er cluod-baseret, så det vil være let tilgængeligt i alle hjørner,« indleder Forrester-analytiker Mike Gualtieri som det første.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover tæller værktøjssamlingen en række open source-varianter, som Jupyter Notebook, der lader brugere dele dokumenter, der rummer kode, visualiseringer mv, påpeger Mike Gualtieri over for CIO.

IBM har investeret 300 millioner dollars Apache Spark og de tilknyttede projekter som SparkR, SparkSQL og SparkSM.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. juni 2016 kl. 13:52

"Platformen er drevet af IBM’s big data-framework Apache Spark" er ikke korrekt. Apache Spark er ikke IBM's. Maaske noget i stil med:

IBM's platform er drevet/bygget paa big data "frameworket" Apache Spark.