IBM sætter Power-processorer i ny discountserver

IBM's egne Power7+ processorer skal nu konkurrere på prisen med servere med Intels Xeon og AMD's Opteron.

IBM vil gøre Power7+ platformen mere spiselig for en større gruppe kunder, som i dag vælger den konkurrerende x86-processorplatform. Det skal ske med en ny serie at servere baseret på Power7+, som ifølge IBM kan konkurrere med x86-serverne på prisen. Det skriver The Register.

Power7+ er IBM's egne processorer til servere, og den nye serie af servere vil være beregnet til mindre virksomheder eller andre, som ikke benytter eksempelvis blade-servere. Processorerne i de nye servere vil have op til otte kerner hver.

Målgruppen er især de kunder, som i dag vælger servere baseret på Intels Xeon-processorer eller AMD's Opteron-processorer.

IBM har hidtil primært markedsført Power7+ på dyder som ydelse og energieffektivitet, men de nye maskiner skal ifølge The Register også kunne måle sig med tilsvarende x86-baserede servere på prisen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Frimann

Vi er jo nogen der stadig mener at UNIX i rigtig mange tilfælde er noget billigere end i det mindste Wintel når det kommer til TCO.

Sådan rent teknisk er det meste af den her announcement jo ret kedelig, det er jo sådan set bare en udrulning af POWER7+ i lowend, noget som vi så i midrange/dele af highed tilbage i Q4 sidste år.

Der er dog lige POWER 760'eren, hvor man har puttet to 6 core POWER7+ chips ned i et keramisk modul således, at man kan putte 2 chips og 12 cores ned i en socket. Det gør faktisk at sådan en POWER 760 sparker rimelig r**.

Tja ja... godt at du putter lidt ind på Version 2 for os UNIX nørder, Jesper :)=

// Jesper

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere