IBM også ude af andet stort TDC-projekt

TDC har også droppet IBM i forbindelse med et åregammelt CRM-projekt, fortæller kilder til Version2.

Ikke alene har TDC droppet IBM i forbindelse med televirksomhedens overordnede it-projekt til en værdi af over 2 mia. kroner.

Kilder tæt på sagsforløbet fortæller, at IBM samtidig er blevet droppet i forbindelse med et CRM-projekt (Customer Relations Management), som IBM har arbejdet på siden november 2006. CRM-projektet er et del-projekt under det overordnede Enterprise Architecture-projekt.

Det vil derfor kun vil være naturligt, at IBM ryger ud af CRM-projektet, da TDC ikke vil have IBM til at arbejde med en kerne under EA-projektet, mens en anden virksomhed står for det overordnede EA-projekt, forlyder det fra Version2's kilder.

Det forventes, at Accenture overtager opgaven med det overordnede EA-projekt efter IBM.

Der er ingen officiel bekræftelse på CRM-projektets aktuelle status. Hverken TDC eller IBM har ønsket at kommentere, hvorvidt IBM også er ude af CRM-projektet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere