IBM og SAP har indledt et samarbejde, som bringer SAP's Hana-platform ud via IBM's datacentre og skytjenester. Det oplyser de to firmaer ifølge en pressemeddelelse.
SAP Hana er SAP's in-memory platform, som bygger på SAP's in-memory database.
Samarbejdet betyder, at SAP-kunder fremover vil kunne bruge SAP Hana som en cloud-tjeneste, der afvikles på ét eller flere af IBM's datacentre.
De to firmaer begrunder samarbejdet med, at det giver mulighed for SAP for hurtigere at gøre SAP Hana-platformen globalt tilgængelig, samt at IBM's datacentre skulle garantere sikkerheden.
Samtidig fremhæver SAP, at IBM's cloud-platform bygger på åbne standarder, som skulle gøre det lettere for SAP-kunderne at integrere tjenester fra IBM's sky med deres eksisterende it-infrastruktur.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.