IBM: »Mac-brugere er mere produktive end Windows-brugere«

Forskellene er ganske markante mellem Mac- og Windows-brugeres produktivitet, mener IBM.

It-giganten IBM har netop offentliggjort et forskningsresultat, som muligvis vil fyre op under diskussionerne mellem de mest indædte Mac- og Windows-brugere.

Ifølge selskabet er Mac-brugere nemlig mere produktive end Windows-folket – og det med en ganske stor margin.

Oplysningerne blev offentliggjort på den nyligt afholdte konference Jamf Nation User Conference og kommer som et resultat af et program kaldet Mac@IBM, som IBM påbegyndte tilbage i 2015.

Præsterer bedre

Dette program indebar en storstilet anskaffelse af Mac-maskiner til brug internt i selskabet; noget, som har ført til, at IBM i dag sidder på hele 290.000 Mac-enheder.

Dette har givet IBM et relativt godt grundlag for at sammenligne Mac- og Windows-platformene, når det gælder blandt andet produktivitet, og forskellene viser sig at være ganske markante.

Ifølge IBM var der 22 procent flere macOS-brugere, som overgik præstationsforventningerne i medarbejderevalueringerne, sammenlignet med Windows-brugere.

Derudover formåede macOS-brugere at lave salgsaftaler med gennemsnitligt 16 procent højere værdi end Windows-brugerne i selskabet.

Migration enklere

It-giganten kom også frem til, at Mac-brugerne tilsyneladende trives bedre på arbejdspladsen.

Selskabets tal viser, at macOS-brugerne har 17 procent lavere sandsynlighed for at forlade selskabet sammenlignet med dem, som bruger Windows.

Når det gælder behovet for understøttelse, er forskellen også betydelig. Ifølge IBM er der kun behov for syv it-folk til at supportere 200.000 Mac-maskiner, mens selskabet har brug for 20 folk til at supportere det samme antal Windows-maskiner.

Bare 5 procent af dem, som bruger macOS hos IBM, beder om yderligere software til deres arbejdsopgaver mod 11 procent af Windows-brugerne.

Derudover er migration vist nok enklere for IBM-ansatte, som bruger Mac. Næsten 98 procent af macOS-brugerne i selskabet rapporterede, at migration til det nyeste operativsystem var enkelt, mens tallet lå på 86 procent, når det gjaldt overgangen fra Windows 7 til Windows 10.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tobias Volfing

Når det gælder behovet for understøttelse, er forskellen også betydelig. Ifølge IBM er der kun behov for syv it-folk til at supportere 200.000 Mac-maskiner, mens selskabet har brug for 20 folk til at supportere det samme antal Windows-maskiner.

Det var da helt vildt at de kan supportere 400.000 maskiner med kun 27 folk.
Består forskellen mellem de to sider mon i at dem der supporterer Mac-maskiner selv arbejder på Macs, og dermed er mere produktive?

Bare 5 procent af dem, som bruger macOS hos IBM, beder om yderligere software til deres arbejdsopgaver mod 11 procent af Windows-brugerne.

Vil det sige at ingen af brugerne selv har rettigheder til at installere ting? Så er det nok derfor de kan klare sig med så få folk.

  • 3
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Hvis man ikke har råd eller lyst til at binde sig til Apple.

Så er Linux også et godt altrenativ.


Jeg tror ikke du kan konkludere at Linux er ligeså produktiv.

Det jeg godt kunne forestille mig var grunden, er at Mac på sin vis er mere lukket end Windows, og antallet af alternativer er mindre.

Altså færre programmer og færre hardware varianter.
Det kan kun give færre IT problemer.

  • 8
  • 0
Christian Nobel

Jeg tror ikke du kan konkludere at Linux er ligeså produktiv.

Det er nok en meget svær diskussion, personligt mener jeg nok at det at jeg kan have 8 samtidige skriveborde, (samt netværksværktøjer som er lysår foran Windows), så jeg nemt kan overvåge flere udviklingsmiljøer, er en af mange ting der er ret så effektivt.

Men det er en subjektiv betragtning, og der har vi-plejer-at-gøre (Stockholm) syndromet nok den afgørende betydning.

Omvendt så modsiger du lidt dig selv med følgende:

Det jeg godt kunne forestille mig var grunden, er at Mac på sin vis er mere lukket end Windows, og antallet af alternativer er mindre.

Altså færre programmer og færre hardware varianter.
Det kan kun give færre IT problemer.

For med en god administration (husk vi taler om større installationer her) så kan man meget bedre styre hvad der er på maskinerne, og måske også hvilken hardware der benyttes.

  • 1
  • 0
Rolf Hansen

Som en der supporterer både mac og windowsmaskiner(windows styrer iøvrigt til administration hvor mac burde bandlyses af sikkerhedsmæssige grunde, blandt andet grundet manglende mulighed for gruppepolitik på et domæne, så det er op til brugere selv at huske at installerer nyeste opdateringer, samt manglende mulighed for opdatering system og apps efter en hvis årrække, hvor man så må stå og fortælle at personen må smide 15000-20000+kr til en ny macbook for at kunne opdaterer de apps de skal bruge for at kunne arbejde videre), så er det da den største gang vås.

Jeg har langt mere support på mac (hvor jeg modsat kan sætte windows maskiner til at klare de fleste ting selv i baggrunden på tidspunkter med mindst forstyrrelse af produktivitet), og derudover repræsenterer de i den grad en usikkerhed på et netværk, hvor erfaringen er at ransomware findes udetekteret på mac og så spredes til servere når disse tilgår netværket og feks. Fjernskrivebord. Det skal siges at være knapt så produktivt, men giver dog arbejde.

Tror ikke jeg har tal på hvor mange gang jeg skal ud til en mac og bede brugeren om at genstarte den, fordi den ikke svarer, fordi brugeren reelt aldrig har haft den lukket ned, men har opbygget 500 åbne sider og apps.

De må holde tidlig julefrokost hos IBM.

  • 5
  • 5
Ditlev Petersen

Hvis man sammenligner pærer og bananer, er æbler måske bedst.

Det er ikke uinteressant, men hvilken "slags" brugere sammenligner man egentlig? Tilsyneladende sælgere. Man kan let forestille sig, at laboranter, lægesekretærer, ingeniører, smede, kassedamer (m/k), sygeplejersker, landmænd ... vil have en anden opfattelse af situationen. Rent bortset fra at ret mange programmer ikke kan fås til Mac og måske er lidt usædvanlige at køre under Linux. For nyligt så jeg en kasse, hvor man tilsyneladende kørte en MS-DOS applikation under Windows.

Personligt og anekdotisk tror jeg, at MS-DOS, AS400 og mainframe kan overgå såvel Mac som Windoze i produktivitet. Hvis man finder de rigtige brugere (!).

  • 7
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Består forskellen mellem de to sider mon i at dem der supporterer Mac-maskiner selv arbejder på Macs, og dermed er mere produktive?


Win10 er kendt for at alting glitcher og lagger imens 'windows update' maxer en quad-core i7 CPU ud på at 'söge efter opdateringer' som den derefter installerer uden at spörge om det lige passer i planlägningen at eens computer er 'nede' 3-20 minutter straks efter man logger ind :)

Det nummer gör en Mac eller en Linux aldrig.

Apple-devices har et ganske effektivt device management framework bygget ind, så IT-afdelingen kan automatisere det meste helt fra starten.

På Linux og Windows er device management noget Extra software, f.ex. i form af Windows 'System Center Configuration Manager', Puppet eller CFEngine, der først skal 'onbordes' (det kan man naturligvis også til dels automatisere, f.ex. med BOOTP, men det er alt i alt mere arbejde end på MacOS hvor 'man får det serveret').

  • 3
  • 2
Frithiof Andreas Jensen

Består forskellen mellem de to sider mon i at dem der supporterer Mac-maskiner selv arbejder på Macs, og dermed er mere produktive?

En tredie mulighed: Det kunne väre at de som bruger MacOS tilhörer 'Djöfferne', som blandt deres mange udemärkede kvaliteter også er super skarpe til at identificere og prioritere blandt de målsätninger ledelsen opstiller og hvilke KPI'ere der skal trykkes på for at nå målene.

Så de der bruger MacOS kunne väre udvalgte ansatte, der sagtens kan få organisationen til at slippe pengene til en Mac, fordi de leverer 110% på det ledelsen vil have til tiden, mens 'resten' får Windows på en Citrix server fordi 'resten' simpelthen ikke er mere värd - set fra ledelsens side - det skaber jo en selvforstärkende effekt.

'Produktiviteten' kommer m.a.o. fra prä-kvalifikation af brugerne og måske ikke fra MacOS i sig selv.

  • 2
  • 6
Hans Nielsen

Med 1-3% årligt frafalden årligt, så er Windows som monotalisk platform historie om 15-25 år.

Kineserne og Ruserner har jo sagt fra, det har offenlige myndigheder i mange og vestlige lande også.

Men jeg tror det største trusel er skyen og kørsel i webbrowser.
I dag er clienten for de fleste ligemeget, da alt kørsel foregår via en browser.
Mange "normale" mennesker har ikke længere en PC, ikke engang en bærbar længere, man klare sig med en telefon eller tablet.
Selv spil kan jo afvikles i skyen, så OS bliver på mange måder uinteressante.

Det mest vigtige bilver en fibeforbindelse eller andet stabil højhastighedsforbindelse.


Så hvis man bare skal have en billigt og stabil browser platform, så er Linux et godt første valg, da VIrus og malware er nærmest ukendt. Samt opdateringer og sikkerhed køre i bagrunden uden irititation for brugeren. Det køre også, fint på selv ældre hardware.

Her er der en video om Linux Maintenance, fra en som også kender til Windows.
Det kan måske også forklare hvorfor at jeg mener min påstand, om at Linux bør kunne være lige så efektiv som et skrift til Mac.

https://www.youtube.com/watch?v=u0CIrKkBung

  • 1
  • 3
Rolf Hansen

Win10 er kendt for at alting glitcher og lagger imens 'windows update' maxer en quad-core i7 CPU ud på at 'söge efter opdateringer' som den derefter installerer uden at spörge om det lige passer i planlägningen at eens computer er 'nede' 3-20 minutter straks efter man logger ind :)

Så vil jeg for det først anbefale dig at rydde op i jeg gætter, mange års opdateringer der ligger og fylder i databasen med en DISM clean startcomponent kommando, og derefter efter en DISM retorehealth kommando samt evt. Køre en sfc kommando nogle gange for at finde og reparerer systemfejl og en chkdsk af system drevet er heller ikke en dårlig ide, så burde den være komplet fixet og den burde ikke bruge mange sekunder på at søge efter nye opdateringer. Kører selv windows 10 som VM på en windows 10, og det tager ikke mere end 10sekunder at søge efter opdateringer.
Sæt opdaterings politik op på din pc via gpedit eller bed din domæne administrator om at lave en gruppepolitik så windows update generer dig mindst muligt i arbejdet.

Jeg har praktisktalt aldrig oplevet at man ikke kunne fixe en windows 10 installation, jeg har tilgengæld set en mac opdateringen gøre en macbook til en dyr bogholder.

  • 0
  • 1
Rolf Hansen

Men jeg tror det største trusel er skyen og kørsel i webbrowser.
I dag er clienten for de fleste ligemeget, da alt kørsel foregår via en browser.

Ja det giver måske en forklaring, da det må siges at være den absolut mindst effektive måde at arbejde på foruden det tilføjer en hel del sikkerhedsrisiko når man behandler følsomme oplysninger direkte via en webbrowser frem for lokalt.

Der er ikke noget værre og mere laggy end at køre diverse programmer til dokumenter og regneark via en webbrowser i skyen. Det er en god funktion at have hvis man ikke lige har sin computer og man skal ind via skyen og redigerer et dokument mm. Men til primært arbejdsbrug, håber jeg ikke nogle virksomheder gør det i.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Der er ikke noget værre og mere laggy end at køre diverse programmer til dokumenter og regneark via en webbrowser i skyen.

Det har sådan set primært noget at gøre med dem der "designer" hjemmesider at gøre - lavet rigtigt kan man ikke mærke forskel på om en HTML5 applikation kører over nettet (selvfølgelig med et vist minimumskrav til forbindelsen) eller om den er native.

Men det fordrer at udviklerne derude tænker performance (og sikkerhed) frem for fest og farver.

  • 1
  • 0
Martin Sørensen

Nu er det nok ikke ligetil at sammenligne produktiviteten af de to grupper direkte. Hvordan sammenligner man f.eks. produktiviteten af en bogholder kontra en marketingmedarbejder? Antal afsendte fakturaer vs. marketingkampagner/SoMe opslag?
Jeg tænker at bogholdere nok ofte benytter Windows. Ikke fordi de ikke kunne lave deres arbejde på Macs men de fleste firmaer (og formodentligt også IBM) bruger Windows som default medmindre man har andre ønsker og maskintypen er næppe noget som bogholdere går så meget op i, hvor de fleste marketingfolk jeg har arbejdet med foretrækker at benytte Mac (selv om det nok heller ikke gør den store forskel i praksis bortset fra en Mac ganske givet er lidt mere fancy at se på end en Lenovo laptop :-)).

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere