IBM lancerer Watson for Cyber Security til at bekæmpe cybercrime

Watson har været på skolebænken i mere end et år, men nu mener IBM, at han er klar til at bekæmpe sikkerhedstrusler.

Nu er IBM’s Watson for Cyber Security blevet tilgængelig på markedet. Det skal hjælpe sikkerhedseksperter verden over med at definere trusler fra cyberspace.

Annonceringen sker efter, Watson har trænet i mere end et år i at genkende potentielle trusler, hvor den har gennemgået over en million sikkerhedsdokumenter. Derved har Watson lært "cybersikkerheds sproget", skriver IBM.

Fungerer via en app

IBM har integreret Watson for Cyber Security i deres nye kognitive SOC-platform. En ny sikkerhedsapp kaldt IBM QRadar Advisor en vigtig del af platformen, da det er den, som giver sikkerhedsteams adgang til Watsons viden.

Avnet er sammen med blandt andet Sopra Steria og New Brunswick universitet blandt de første til at benytte Watson for Cyber Security og derved byde Watson velkommen i deres sikkerhedsteam. De og 40 andre har ifølge IBM erhvervet sig QRadar Advisor.

»Sofistikerede cybersikkerheds trusler angriber i dag på flere fronter for at sløre deres aktivitet, og vores sikkerhedsanalytikere har den svære opgave at udpege disse angreb i en stor sø af sikkerhedsrelateret data,« fortæller Sean Valcamp chef i informationssikkerhed hos Avnet til IBM i en pressemeddelelse.

»Watson gør det sværere at sløre noget ved hurtigt at analysere flere strømme af data og sammenligne dem med det seneste sikkerhedsangreb for at give et mere komplet billede af truslen,« fortsætter Sean Valcamp.

Ifølge IBM bruger kun syv procent af alle sikkerhedsprofessionelle kognitive redskaber i deres arbejde i dag. I løbet af tre år mener IBM, at det tal vil tredoble.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere