IBM i kvante-kamp: Google praler med oppustede resultater

Illustration: IBM
Der er akademisk kamp mellem IBM og Google. IBM mener nemlig, at Google snyder i forskningspapirerne for at fremvise flottere resultater, end de reelt har.

IBM's hold, der arbejder på kvantecomputere, langer i både en blog og en forskningsartikel ud efter Googles kvantehold, efter et lækket dokument viste, at Google selv mente, de havde nået en milepæl, de kaldte »quantum supremacy«.

Det betyder mere konkret, at de mente, det var lykkedes at nå et stadie, hvor de kunne lave opgaver på kvantecomputeren, som det ville tage en supercomputer 10.000 år at behandle. Det tog kun Googles maskine, Sycamore, 200 sekunder at løse samme problem.

Kompliceret sag

I bloggen hævder IBM's hold, at Google slet og ret lyver, og at en moderne supercomputer ville kunne gøre det på to en halv dag. Samtidig ville resultatet være mere troværdigt end Googles kvantecomputer.

Sagen er ret kompliceret, og der er mange detaljer, der stadig er ukendte, men Jonathan Dawling, professor ved Louisiana State University, siger til Wired, at IBM sagtens kan have ret:

»Google udvalgte et problem, som de troede ville være overordenligt svært for en typisk maskine, men IBM har nu demonstreret, at det ikke var så svært, som Google regnede med.«

Læs også: IBM klar med ny kvantecomputer: 53-qubit bliver tilgængeligt eksternt

Læs også: Skal krypteringsfolk frygte kvantecomputere?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Pilgård

Jeg synes Version2 her skriver noget andet end den blog de refererer til
Bloggen påpeger at Google tager fejl i deres vurdering af hvor hurtigt en klassisk computer kan løse et problem.
Det kan sagtens være fordi der er ting som Googles forskere ikke har tænkt over, måske pga. manglende viden eller måske bare pga. sløseri.
Men der er vel en forskel på det og på bevidst at lyve eller snyde.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere