IBM klar med Watson-software der forhindrer genindlæggelser på hospitaler
IBM har lanceret et nyt softwareprodukt til hospitalerne, som kan bruges til at få orden i alle de uordnede data, der findes og produceres konstant i lægeverdenen. Det skriver Eweek.
Et pilot-studie fra Southeast Texas Medical Associates viser faktisk, at softwaren kan give 22 procent færre genindlæggelser.
Teknologien hedder Content and Predictive Analytics og er i familie med Watson-softwaren, der blev kendt, efter en Watson-computer under stor pressebevågenhed slog de bedste Jeopardy-mestre i spillet.
Systemet kan forstå tale og trække kliniske data ud af store, ustrukturerede datamængder som lægens noter, registreringsblanketter og dokumenter, der er blevet smidt ud. Alt dette skal kunne forstå patientens historie og forudsige, hvad der sker i fremtiden i patientens sygdomsforløb.
Det nye program arbejder sammen med IBM’s Healthcare Integration Framework, som involverer integration af data warehouses, business intelligence, ’Master Data Management’ og avanceret sagsbehandling.
Desuden kombinerer systemet også funktionerne fra IBM’s Content Analytics - et program, der analyserer teksten i medicinske journaler for at støtte læge i at tage de rette beslutninger.
Seton Healthcare Family, som er et sundhedsvæsen i Texas, bliver de første til at anvende den nye software i fuld skala. Hospitalet håber på at kunne reducere genindlæggelser, få færre dødsfald og give bedre pleje til patienterne ved at have bedre adgang til kliniske informationer og informationer om operationer.
Softwaren benytter sig af funktioner som søgning i systemer, overvågning, udforskning og afrapportering, skriver Eweek.
På den måde kan lægen bedre forstå mønstre og afvigelser i en patients sygdomsforløb.
I et studie af softwaren kunne IBM identificere de 40 procent af de medvirkende patienter, som var rygere, kun ved at se på de ustrukturerede data i lægernes noter.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.